Spring til indhold

Åbn nyt marked

Case: Virksomheden iNordvativ A/S var klar med et legetøjsprodukt, som de ønskede at lancere på nye markeder, men manglede kontakter og markedskendskab. Derfor kontaktede virksomheden Eksportrådet, der udarbejdede markedsrapporter og skaffede lokale kontakter.

""
”Med Eksportrådets hjælp fremstod vi professionelt på messen og fik de helt rigtige kontakter. Forløbet var helt igennem en god oplevelse med kompetente og engagerede medarbejdere hos Eksportrådet”.
iNordvativ A/S

iNordvativ A/S er en mindre nordjysk virksomhed med flere forretningsområder. Nyeste produkt er DollsWalls, som er et fleksibelt og udfordrende konstruktionslegetøj, hvor barnet selv bygger huse og bygninger til dukker, figurer eller andet legetøj. Produktet skulle introduceres på de første markeder i løbet af 2012 og 2013. Virksomheden ønskede at satse på markederne i Danmark, Tyskland og Benelux-landene.

Virksomheden manglede de rette kontakter til markederne i Tyskland og i Benelux. Planen var at disse kontakter skulle etableres under verdens førende legetøjsmesse Spielwarenmesse i Nürnberg i januar 2013.

Med en forestående produktlancering, men uden egen salgs- og marketingsafdeling behøvede iNordvativ en troværdig partner med henblik på at sikre optimalt kendskab til de udvalgte markeder og størst muligt udbytte af deltagelsen på Spielwarenmessen. Derfor kontaktede iNordvativ Eksportrådet.

Eksportrådet udarbejdede først markedsrapporter, hvor markederne i Nederlandene og Belgien blev grundigt beskrevet. På baggrund af rapporterne konkluderede iNordvativ, at markederne fortsat var interessante, og det blev derfor besluttet at invitere en række nederlandske og belgiske butikskæder og distributører til at besøge iNordvativs stand under Spielwarenmessen i Nürnberg.

Eksportrådets rådgivere på ambassaderne i Nederlandene og Belgien udarbejdede markedsrapporter og skaffede de personlige kontakter til kæderne og distributørerne med henblik på at sikre deres imødekommenhed over for messe-invitationen fra iNordvativ.

Eksportrådet stod desuden for revision og oversættelse af præsentationsmateriale og relevante sektioner på DollsWalls' website, således at potentielle partnere og kunder på de lokale sprog kunne se, at der var tale en velforberedt og parat virksomhed.

Eksportrådet - The Trade Council

Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf: +45 33 92 05 00
eksportraadet@um.dk

Ofte stillede spørgsmål
til Eksportrådet