Spring til indhold

Hvad er en handelsbarriere

Handelsbarrierer er skridt som regeringer eller offentlige myndigheder tager, og som stiller importerede varer og tjenesteydelser konkurrencemæssigt dårligere end lokalt fremstillede varer og tjenesteydelser. Det er ikke alt, som hindrer eller begrænser handel, der er en handelsbarriere.

En handelsbarriere kan være knyttet til selve den vare eller den tjenesteydelse, der handles (fx tekniske krav). En barriere kan også være af administrativ karakter (fx regler og procedurer i forbindelse med handelen). Inden for en række områder er der aftalt særlige internationale spilleregler. De sætter nogle grænser for, hvordan landene kan regulere handelen. Dermed er nogle barrierer lovlige og andre ulovlige.

Handelsbarrierer inden for EU er omfattet af de særlige regler, der gælder for EU's indre marked.

Forhold, der ikke er egentlige handelsbarrierer, men som ikke desto mindre kan være hindringer for handel, kan der også være mulighed for at gøre noget ved.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Handelsbarrierer

Handelsbarrierer er skridt, som regeringer eller offentlige myndigheder tager, og som hindrer eller begrænser handel eller investeringer. Dvs.: 

  • Der er tale om foranstaltninger, som et lands myndigheder iværksætter eller sanktionerer. Det behøver ikke nødvendigvis være i form af lovgivning eller en konkret beslutning, men kan også have form af en gældende praksis.
  • Som følge af foranstaltningen stilles udenlandske virksomheder konkurrencemæssigt dårligere end lokale virksomheder.

At der i mange tilfælde skal betales told, når en vare skal ind i et andet land, og at varen skal ledsages af tolddokumenter, er velkendte eksportvilkår. I nogle tilfælde kan tolden imidlertid være urimeligt høj eller toldbehandlingen tage urimeligt lang tid.

Handelsbarrierer kan fx. være

  • Told 
  • Toldprocedurer
  • Tekniske reguleringer, standarder mv. , fx af hensyn til beskyttelse af forbrugere, sundhed, miljø osv. 
  • Dyre- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger begrundet i hensyn til sundhed og sikkerhed
  • Begrænsninger i adgangen til råvarer, fx i form af eksportafgifter, som driver prisen kunstigt op, eller særlige eksportpriser, der er højere end prisen for samme råvarer til brug i den nationale forarbejdningsindustri.
  • Mangelfuld beskyttelse af intellektuel ejendomsret både med hensyn til omfanget af beskyttelse og med hensyn til mulighederne for retsbeskyttelse. Omfatter fx beskyttelse af patenter, copyright, varemærker og geografiske oprindelsesbetegnelser.
  • Barrierer for handel med tjenesteydelser, fx i form af diskriminerende vilkår.
  • Begrænsninger i adgangen til investering, fx gennem krav om national deltagelse eller begrænsning i adgangen til at hjemtage udbytte.
  • Unfair anvendelse af statsstøtte og andre former for subsidier.

Globaliseringen har gjort, at handelshindringer har fået stigende betydning.

Samtidig er de traditionelle handelshindringer - told og importrestriktioner - blevet reduceret, bl.a. som resultat af den internationale handelsliberalisering. I perioden efter 2. verdenskrig er den gennemsnitlige told for industrivarer bragt ned fra omkring 40% til under 5%.

Det har betydet, at andre handelshindringer har fået relativt større betydning. Disse er ofte baseret på regler og principper, der vedrører kvalitative forhold, fx. krav til en vares kvalitet og indpakning af hensyn til forbrugerbeskyttelse; krav om uddannelse og kvalifikationer for en udbyder af tjenesteydelser eller regler om beskyttelse af patenter og varemærker.

Dette har været med til at gøre det vanskeligere for virksomheder at overskue regler og ændringer deri, og barrierehåndteringen er blevet mere kompliceret, bl.a. fordi man dermed berører spørgsmål omfattet af den interne nationale lovgivning eller regulering på eksportmarkederne.

Lovlige og ulovlige handelsbarrierer 

Gennem aftaler i Verdenshandelsorganisationen WTO og ved aftaler mellem EU og andre lande eller grupper af lande, er der fastlagt nogle overordnede rammer for handelen med lande uden for EU. Det er en form for spilleregler, der sætter grænser for, hvilke barrierer der kan indføres over for handelen.

En handelsbarriere kan således være:

  • Ulovlig: Dvs. den er i strid med internationale aftaler og regler.
  • Lovlig: Dvs. den er ikke i strid med regler og aftaler, men den hindrer eller begrænser ikke desto mindre import eller investeringer til det pågældende marked. (En barriere kan også som udgangspunkt være lovlig, men alligevel være angribelig, fx hvis forhold, som er lagt til grund, har ændret sig.)

Eksempler:

  • Told: Hvis den er over et aftalt niveau ("bundne toldsatser") er den ulovlig. Hvis den er under, er den lovlig, men handelsbegrænsende.
  • Toldprocedurer: Er som udgangspunkt lovlige, men en belastning for handelen. Hvis procedurer bliver unødvendigt belastende, kan de være ulovlige.
  • Tekniske reguleringer, standarder mv.: Er i princippet lovlige, fx af hensyn til beskyttelse af forbrugere, sundhed, miljø osv. Men der eksisterer på nogle områder internationale standarder, som skal følges, ligesom der kan være særlige procedureregler. Hvis de ikke følges, kan en foranstaltning blive ulovlig.

For andre typer af handelsbarrierer - fx intellektuel ejendomsret, statsstøtte eller regler om tjenesteydelser - kan det være vanskeligere at trække en klar grænse mellem lovligt og ulovligt.

Der kan også være fastsat procedurer, som landene skal følge ved indgreb over for handelen.

De internationale aftaler indeholder også regler for, hvad man kan gøre, hvis aftalerne ikke overholdes. I WTO er der således oprettet en form for domstol - "Dispute Settlement Body".

Oplysning om gældende internationale handelsregler kan bl.a. hentes hos Eksportteknisk rådgivning

På EU Kommissionens markedsadgangsside kan findes oplysninger om anvendte toldsatser og om importformaliteter. Hos Verdenshandelsorganisationen WTO kan bl.a. findes oplysninger om toldsatser og om anmeldte tekniske handelshindringer.

Typer af handelsbarrierer

Oversigten her viser forskellige typer af handelsbarrierer, som virksomheder kan støde på. Oversigten kan bruges til at finde ud af, hvad forskellige barrieretyper går ud på, og hvad de kaldes.
 

Handelsbarrierer inden for EU

Handel mellem EU-landene samt handel med Norge og med Island, sker efter de særlige regler, der gælder inden for EU's indre marked.

Ved problemer i forbindelse med EU's indre marked kan hjælp hentes hos Erhvervsstyrelsen.

Bl.a. er der oprettet en særlig facilitet, "SOLVIT", der kan benyttes til at løse problemer. 

Handelsbarrierer uden for EU

Generelt er det lettere og hurtigere at gribe ind over for ulovlige handelsbarrierer end at forhandle nye aftaler.

Barrierenedbrydning vil kunne ske med en række forskellige midler, der strækker sig fra uformelle kontakter til egentlige sager fx i WTO's tvistbilæggelsessystem. Mest omfattende er barrierenedbrydning i forbindelse med WTO-forhandlinger eller forhandling af bilaterale handelsaftaler. Også fx optagelse af nye medlemslande i WTO eller EU's udvidelsesforhandlinger medfører barrierenedbrydning i forhold de nye kandidatlandene.

Foruden gennem EU's barriereinstrument og påvirkningen af EU's prioritering på området vil en dansk barriereindsats kunne omfatte en parallel bilateral indsats, fx ved møder, besøg og rejser samt gennem de danske repræsentationer.

Ved ulovlige barrierer reagerer landene over for hinanden efter de regler og procedurer, som er indeholdt i de internationale aftaler, fx om bilæggelse af tvister. I tilfælde af lovlige barrierer, som ikke desto mindre hindrer handel, kan der forhandles om nye aftaler, som fjerner barrieren.

Handelsbarrierer i tredjelande registreres i EU's "Market Access Database".

Handelshindringer, der ikke er barrierer

"Skade, at Amerika ligge skal så langt herfra!" Sådan skrev H. C. Andersen. Selv om globaliseringen har gjort Verden mindre, er det fortsat et grundvilkår for danske virksomheder, at eksport til USA skal overvinde afstanden over Atlanten.

Det er et eksempel på markedsvilkår, som skal håndteres, hvis det ikke skal virke som en handelshindring.

Sprog- og kulturforskelle er andre eksempler på hindringer for handel, der ikke kan nedbrydes som en handelsbarriere. At der tales kinesisk i Kina - og endda i en række forskellige varianter - kan gøre det vanskeligt at komme ind på det kinesiske marked. Men det er et grundlæggende markedsvilkår, som må håndteres, for at eksportere til Kina.

Tilsvarende kan gælde for kontakt til markedet og indhentning af markedsinformation. For en eksportør kan det være udfordringer, som skal overvindes.

Handelshindringer, der ikke er en egentlig barriere, som forhindrer eller begrænser eksport, men som ikke desto mindre generer dansk eksport, kan der også gøres noget ved.

Gennem Eksportrådets forskellige ydelser og repræsentationerne ude på markederne kan eksportører ofte få hjælp til at håndtere disse forhold.

Derudover kan der være situationer, hvor de internationale spilleregler ikke er optimale, uden at det er en handelshindring. Gennem forhandlingerne i WTO og bilateralt mellem EU og handelspartnere forsøger man hele tiden at gøre spillereglerne for international handel bedre. Den danske indsats i forhandlingerne fastlægges i et samarbejde mellem bl.a. Udenrigsministeriet, andre danske myndigheder og erhvervsorganisationer. Spørgsmål, forslag og indspil til forhandlingerne kan sendes til Udenrigsministeriets handelspolitiske kontor (hp@um.dk).
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind
Eksportrådet - The Trade Council

Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Hotline: 33 92 05 00
eksportraadet@um.dk


Ofte stillede spørgsmål
til Eksportrådet