Spring til indhold

Protektionisme og handelsbarrierer

Når regeringer og offentlige myndigheder forhindrer handel eller gør det besværligt at handle, kan det være protektionisme og handelsbarrierer.

Nedenstående findes baggrundsinformation om regeringens offensive handelspolitiske strategi og om finanskrisen og handelsbarrierer. Der er også yderligere oplysninger om EU's markedsadgangsstrategi og om nedbrydning af handelsbarrierer i WTO.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

En offensiv handelspolitisk strategi

På grundlag af Globaliseringsrådets arbejde fremlagde regeringen i april 2006 sin strategi for Danmark i den globale økonomi med 350 konkrete initiativer. Ét af disse var at udarbejde en offensiv handelspolitisk strategi med henblik på at identificere og nedbringe de handelsbarrierer, som danske virksomheder møder særligt på vækstmarkederne. Regeringens udgangspunkt er, at handelsliberalisering grundlæggende er godt, fordi der skabes øget konkurrence, økonomisk vækst og en bedre allokering af verdens begrænsede ressourcer.

Handelsliberalisering kan skabes via tre spor. For regeringen og et bredt flertal i Folketinget er det multilaterale handelssystem i WTO førsteprioritet: WTO udgør den bedste platform for fremme af fri og retfærdig verdenshandel. Men EU’s bilaterale og regionale frihandels- og investeringsaftaler kan udgøre et godt supplement hertil, hvis aftalerne er ambitiøse og senere vil kunne indarbejdes i WTO. Endelig er samarbejdet mellem regering og erhvervsliv et vigtigt tredje spor, som ofte er den hurtigste vej til løsninger på konkrete handelspolitiske problemer.

På dette handelspolitiske fundament er strategien bygget op omkring en række analyser, hvoraf mange er blevet til i tæt dialog med erhvervslivet - både erhvervsorganisationer herhjemme og virksomheder ude på eksportmarkederne. Med fokus på vækstmarkederne uden for EU ser strategien på, hvilke sektorer og produkter der ud fra et dansk perspektiv kan være særlig interessante i de kommende år. Derefter kortlægges de vigtigste af de handelsbarrierer, som hindrer danske virksomheder i at udnytte potentialet.

Især tre udfordringer springer i øjnene: For det første skal der især via EU arbejdes målrettet på en ambitiøs handelspolitisk dialog ikke mindst i Asien, hvor EU - i modsætning til mange af vore konkurrenter på de globale markeder - endnu ikke har en eneste frihandelsaftale. For det andet er det nødvendigt med et forstærket dansk fokus på de nye vækstmarkeder, hvor den største fremtidige økonomiske og befolkningsmæssige udvikling forventes i de kommende årtier. For det tredje er der brug for en styrket dialog mellem regering og erhvervsliv om, hvordan handelsbarrierer løbende kan identificeres, prioriteres og nedbringes.

Strategien lægger med sine 13 konkrete handelspolitiske initiativer op til at adressere disse tre udfordringer både multilateralt, bilateralt og i samarbejde med dansk erhvervsliv. Tilgangen er offensiv med fokus på muligheder og fælles gevinster ved liberaliseret samhandel - fordi protektionisme og defensive tiltag ikke fører til langtidsholdbare resultater. Med de 13 initiativer skal handelspolitikken bidrage til at fastholde og udbygge Danmarks placering blandt de bedste i den globale økonomi.

Finanskrisen og handelsbarrierer

Øget protektionisme og nye handelsbarrierer er et af de risikoelementer, der er blevet fokuseret på i kølvandet på den internationale finanskrise. Der har været betydelig opmærksomhed på, om lande forsøgte at redde sig gennem krisen ved at skabe nye handels- og investeringsbarrierer.

Stats- og regeringscheferne i G20 mødtes i Washington i november 2008, i London i april 2009 og i Pittsburgh i september 2009. Ved alle tre lejligheder forpligtede landene sig til at afstå fra at indføre nye handelsbarrierer:

EU's markedsadgangsstrategi

EU's indsats mod handelsbarrierer er forankret i Kommissionens Generaldirektorat for Handel (DG Trade). Et centralt element er en særlig database med handelsbarrierer for EU's eksport.

EU-Kommissionen er ansvarlig for at forhandle alle handelsaftaler på vegne af EU's medlemslande, både på globalt niveau (WTO) såvel som bilateralt (frihandelsaftaler). Kommissionen er også - i tæt samarbejde med medlemslandene - ansvarlig for at sikre, at den markedsadgang, som opnås ved at indgå disse aftaler, også sikres i praksis.

I 2007 blev EU's markedsadgangsstrategi styrket, og den nye strategi omfatter følgende væsentlige elementer:

  • En Markedsadgangskomité (Market Access Advisory Committee - MAAC), som ledes af Kommissionen, og hvori repræsentanter for alle medlemslandene deltager. Komiteen mødes hver måned i Bruxelles og drøfter alle spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af markedsadgangsstrategien såvel som konkrete, vigtige markedsadgangsspørgsmål af generel interesse. Yderligere er der under komiteen oprettet særlige arbejdsgrupper, som drøfter sektorspecifikke problemer.
  • Adskillige markedsadgangsteams (Market Access Teams - MAT) i de berørte tredjelande, hvor EU har væsentlige eksportinteresser. De enkelte teams ledes af lokale repræsentanter for Kommissionen og har deltagelse af repræsentanter fra alle medlemslandenes ambassader. De mødes regelmæssigt i de enkelte tredjelande og rapporterer tilbage til DG Trade om forskellige markedsadgangsproblemer, som europæiske virksomheder har oplevet, ligesom de mødes med myndighederne i det pågældende tredjeland for at løse de konkrete problemer. I lyset af, at disse grupper repræsenterer hele EU, er det af særlig betydning, at de problemer, som danske virksomheder har mødt, bliver prioriteret i arbejdet.
  • En Markedsadgangsdatabase (Market Access Database - MADB), som giver en online-registrering af barrierer, som EU er ved at undersøge hos sine handelspartnere.

På basis af de informationer, der dels indsamles gennem markedsadgangsteams, dels bliver rapporteret til Markedsadgangsdatabasen, har Kommissionen et enestående, opdateret billede af de markedsadgangsproblemer, som europæiske virksomheder står over for i eksporten til de enkelte markeder.

Kommissionen og EU-formandskabet mødes regelmæssigt med EU's handelspartnere for at løse markedsadgangsproblemer; problemer, der knytter sig til ulovligheder (f.eks. overtrædelse af aftaler i WTO og af bilaterale frihandelsaftaler), og problemer i form af lovlige hindringer, som kan reduceres (f.eks. høje toldsatser).

De indsamlede oplysninger kanaliseres også til de forhandlingsteams i Kommissionen, som har ansvar for at forhandle ændringer til eksisterende handelsaftaler såvel som nye aftaler.

Nedbrydning af handelsbarrierer i WTO

I Verdenshandelsorganisationen WTO forhandler landene nye aftaler om liberalisering af international handel ved at fjerne told og andre barrierer og ved at lave fælles regler. Men WTO har også en opgave med at sikre, at landene overholder de aftalte regler.

Verdenshandelsorganisationen WTO blev oprettet i 1995 som afløser for det tidligere GATT (General Agreement on Tariffs and Trade). 

Der er i WTO lavet særlige aftaler for

Der er desuden lavet en særlig aftale om, hvordan uenighed mellem WTO's medlemmer skal afgøres ("Dispute Settlement"). Udgangspunktet er, at landene skal søge at forhandle sig frem til en løsning. Hvis det ikke lykkes, er der et særligt system for tvistbilæggelse, hvor der bliver truffet en afgørelse - en form for domstol.

Derudover er der et særligt system for regelmæssige gennemgange af medlemmernes handelspolitik - TPR ("Trade Policy Reviews").

I forbindelse med finanskrisen blev det besluttet at udvide TPR til også at omfatte regelmæssige drøftelser af den seneste udvikling i international handelspolitik. Baggrunden var, at kredsen af stats- og regeringschefer, som mødtes i G20 i Washington i november 2008 for at drøfte finanskrisen, opfordrede til, at der ikke blev indført nye handelsbarrierer i kølvandet på krisen.

Den første WTO-drøftelse af handelsbarrierer som følge af finanskrisen fandt sted i februar 2009. Siden har der været regelmæssige drøftelser. Drøftelserne finder sted på grundlag af en rapport fra generaldirektøren om udviklingen og de skridt, som medlemmerne har taget. Rapporterne kan findes her.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind
Eksportrådet - The Trade Council

Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Hotline: 33 92 05 00
eksportraadet@um.dk


Ofte stillede spørgsmål
til Eksportrådet