Spring til indhold

Konference: Byer med bedre levevilkår

07.04.2017  15:54
Hvordan skaber vi bedre byer, som sikrer bedre livskvalitet og levevilkår for alle? Det er netop dét, som den danske ambassade i London fokuserer på fra den 13.-16. juni 2017 med konferencen The Liveable City.



Den danske ambassade i London afholder den 13.- 16. juni konferencen The Liveable City.
Ambassaden søger arkitekter, rådgivere og ingeniører, som kan biddrage med løsninger og gå i dialog med myndigheder og virksomheder omkring bæredygtig byudvikling. London er en attraktiv by at leve i, men London er blandt de mest forurenede byer i den vestlige verden, hvor en voksende befolkning lægger pres på ressourcerne og skaber akut behov for boliger.

Konferencen kredser om, hvordan vi skaber alsidige byer under temaerne; byudvikling, indeklima i skolebyggeri, luftforurening, smart city, cykling og mobilitet, energieffektivisering og boligbyggeri.

Deltagerkredsen vil bestå af virksomhedsrepræsentanter, centrale beslutningstagere og myndigheder.

Læs mere om tidligere Liveable City konferencer her.

Hvis du vil vide mere
Den danske ambassade i London
Helle Sejersen Myrthue, Handelschef
Tlf.: +447768696224
Email: hemyrt@um.dk