English
Indonesien, og specielt Jakarta, har længe været berygtet for sin manglende infrastruktur. Den indonesiske befolkning og ikke mindst virksomhederne mærker konsekvenserne af mange års manglende prioritering på området. Et godt eksempel er Jakartas Soekarno-Hatta Lufthavn, som i øjeblikket har godt 50 millioner passagerer årligt, det er 30 millioner flere, end den er bygget til.
Gennemsnitshastigheden i Jakarta på 7 km/t i myldretiden forsøges nu ændret gennem massive infrastrukturinvesteringer. Foto: Jakarta Post
Den indonesiske regering har nu sat fokus på problemet for at minimere de negative økonomiske effekter og for at undgå en opbremsning i den positive økonomiske vækst. Regeringen planlægger alene i år at iværksætte infrastrukturprojekter til en værdi af 335 milliarder kroner. Opbygningen af infrastrukturen omfatter veje, broer, havne, lufthavne, jernbaner, metro og elnettet. Ambassaden i Jakarta ser derfor et stort potentiale for danske virksomheder i de kommende år.
For yderligere information, kontakt venligst:Den danske ambassade i JakartaTim Mac HansenTlf.: +62 21 576 1478E-mail: timhan@um.dk
UdenrigsministerietEksportrådetAsiatisk Plads 21448 København KTlf. 33 92 05 00eksportraadet@um.dk
Ofte stillede spørgsmål til Eksportrådet