English
At få sit produkt på hylderne i de store franske butikskæder kan være nøglen til et fransk eksporteventyr, men det er svært. Det er lykkedes for ambassaden i Paris at få hul igennem til indkøbernes travle telefoner. Ambassaden opfordrer danske virksomheder, der har et produkt, som de gerne vil introducere til det franske marked, til at benytte sig af Eksportrådets assistance i form af netværk, ekspertise og lokale erfaring til at komme ind hos disse kæder.
Ambassaden kan agere bindeled mellem virksomheden og den franske kæde og følge op på ordrestatusser, og når kontakten er etableret, kan virksomheden vælge selv at tage over eller lade ambassaden hjælpe med at finde en god agent eller distributør. Ambassaden har netop hjulpet virksomheden Vita Living med at få adgang hos franske møbel- og dekorationskæder, en indsats der affødte selskabets tredjestørste ordre hos den store franske møbelkæde Fly.
For yderligere information, kontakt venligst:Den danske ambassade i ParisZakia SchouTlf: +33 1 44 31 21 95E-mail: zaksch@um.dk
UdenrigsministerietEksportrådetAsiatisk Plads 21448 København KTlf. 33 92 05 00eksportraadet@um.dk
Ofte stillede spørgsmål til Eksportrådet