English
Svenskerne flytter fra land til by med en hast, hvor få europæiske lande kan være med. Samtidig bliver der født flere og flere svenskere, og særligt de svenske storbyer har svært ved at opføre boliger i et tempo, der kan følge med befolkningstilvæksten.
Denne udvikling er de meget opmærksomme på i Stockholm, og byplanlægningskontoret (stadbyggnadskontoret) har udviklet en oversigtsplan for byen og dens fremtid, som skal resultere i en større og grønnere by i år 2030. 40 projekter skal på hver deres måde hjælpe til med at løse den øgede tilvækst og urbanisering. Alle projekterne har fokus på miljø og skal levere energibesparende løsninger, som er fornuftige både for befolkning, by og klima.
Et af projekterne hedder ”Stockholm Royal Seaport”, og det er et projekt med gode eksportmuligheder for danske virksomheder. Projektet er igangsat i 2010 og forventes færdigt i 2025. Projektet omhandler 10.000 nye lejligheder og 30.000 arbejdspladser, som skal opføres på en centralt placeret grund i Stockholm. Gennem hele forløbet er der fokus på miljøvenlige og energieffektive løsninger i kombination med moderne arkitektur, og det skaber store eksportmuligheder i Sverige for lang række små og mellemstore danske cleantech-virksomheder.
For yderligere information, kontakt venligst:Den danske Ambassade i StockholmSten LillienauTlf.: +46 406 75 13E-mail: stenli@um.dk
Helena Olla Grimault Tlf.: +46 406 75 12E-mail: helgri@um.dk Hjemmeside: www.sverige.um.dk
UdenrigsministerietEksportrådetAsiatisk Plads 21448 København KTlf. 33 92 05 00eksportraadet@um.dk
Ofte stillede spørgsmål til Eksportrådet