Spring til indhold

Sundhed

Sundhedsindustrien i Danmark er en yderst innovativ sektor. Der bliver eksporteret for 100 mia. kr. om året, som svarede til mere end 16% af den samlede danske eksport i 2015. Dette gør sundhedsindustrien til en vigtig drivkraft for den danske økonomi. Både lægemiddelindustrien og medicobranchen er i stærk vækst. Lægemidler udgør 13,5 % af Danmarks samlede eksportvarer for 2015 og lægemiddelindustrien har en værditilvækst pr. årsværk på 2,3 mio. kr., hvilket er næsten tre gange højere end i servicesektoren, transportsektoren og den øvrige industri. Tal fra 2014 viser at medicobranchen har en årlig vækst på 4%.

""
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Sektoren i hovedtræk

Lægemiddelindustrien

Indenfor dansk eksport er lægemiddelindustrien den største sektor og repræsenterer 13,5 % af den samlede danske vareeksport i 2015. I 2015 eksporterede lægemiddelindustrien for 85,7 mia. kroner. Siden 2007 er eksporten af lægemidler fordoblet og forventningen er, at eksporten fordobles én gang til fra 2015 frem mod 2020. I dag bliver ca. 90% af den danske produktion inden for lægemiddelindustrien eksporteret. USA var i 2015 den største aftager af danske lægemidler og aftog 25,3% af den danske eksport af lægemidler. Dernæst kommer Tyskland som aftog 8,9%, Kina 7,7 %, Sverige 5,4% og Storbritannien 4,2%. Lægemiddelindustrien omsatte for 86.3 mio. kroner i 2015. Dette er en næsten tredoblet stigning siden år 2000, hvor omsætningen lå på 25.9 mio. kroner.

De seneste 40 år har beskæftigelsen i dansk industri generelt været faldende. Lægemiddelindustrien er en af de eneste industribrancher i Danmark, hvor man ser en modsat tendens. Hver gang eksporten stiger med 1 mia. kr., øges beskæftigelsen med 200.
Lægemiddelindustrien beskæftiger i dag op mod 26.500 medarbejdere, og er desuden den tredjestørste lægemiddelindustri i verden hvis man ser på antallet af medarbejdere i forhold til det danske befolkningsantal. Hvert job i lægemiddelindustrien generer derudover to afledte jobs, så i alt er lægemiddelindustrien kilde til 90.000 jobs.
Lægemiddelindustrien er en yderst innovativ sektor og repræsenterer en af Danmarks helt store erhvervsmæssige styrkepositioner.

Medicobranchen

Medicoindustrien består af virksomheder, der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr.
Medicinsk udstyr består bl.a. af pacemakere, røntgenapparater, CT-scannere, produkter til minimalkirurgi f.eks. ballonkatetre til udvidelse af blodårer og meget mere.
Derudover består medicinsk udstyr også af hjælpemidler som kørestole, rolatorer, stomiposer mm. Endelig skal nævnes det udstyr, som bruges til at diagnostisere sygdomme med som f.eks. HIV-tests, graviditetstest og lignende.
 
Medicoindustrien i Danmark er mest kendt for sine store internationale virksomheder som fremstiller medicinsk engangsudstyr og høreapparater, men derudover består medicoindustrien også af en række små og mellemstore producenter, heraf flere innovationsvirksomheder, samt distributører og underleverandører.
 
Omkring 1.000 virksomheder beskæftiger sig i større eller mindre grad med medicoområdet og 20 af de største virksomheder står for ca. 75 pct. af omsætningen.
Medicovirksomheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet omsatte sammenlagt i 2014 for 52,7 milliarder kroner og beskæftigede tilsammen 33.500 mennesker.
 
Det danske marked for medicinsk udstyr udgør 0,5% af det globale marked, hvor Europa tegner sig for 30% af det globale marked for medicinsk udstyr. USA var i 2014 den største aftager af medicoudstyr og udgjorde hele 25% af den danske eksport af medicoudstyr. Derefter aftog Tyskland 15%, Sverige 6%, Japan 4% og Kina 4%. Over 95% af den danske produktion indenfor medicoindustrien eksporteres. Danske medicovirksomheder eksporterede i 2014 for omkring 13,5 mia. kroner.
 

Globale udfordringer og muligheder

Når virksomhederne skal ud på eksportmarkederne, bliver de oftest mødt af tekniske handelsbarrierer. Disse handelsbarrierer kan bestå af alt fra særlige nationale standarder, forskelle i krav til godkendelse af produkter, eller bevidst/ubevidst diskrimination af udenlandske virksomheder. EU forhandler frihandelsaftaler med en lang række handelspartnere, hvori man fjerner handelsbarrierer i form af både toldsatser og teknik. De aktuelle forhandlinger med USA og Japan er væsentlige for sundhedsindustrien. I begge handelsaftaler forhandles om bedre adgang for medicinsk udstyr, farmaceutiske produkter og sundheds-it, og ikke mindst arbejdes der for at sikre en gensidig anerkendelse af produkter og produktionsmetoder. Dette betyder at medicinsk udstyr og farmaceutiske produkter godkendt på ét marked, skal kunne afsættes direkte på andre markeder.

USA og Kina er to af de vigtigste aftagere af danske medicinske produkter. Disse to lande har sammen med et par af de store europæiske lande den største efterspørgsel på dansk medicin.

 

USA

USA har lagt krisen bag sig og efterspørger i stigende grad varer, som danske virksomheder er dygtige til at producere. Eksportpotentialet er meget stort eftersom USA består af 320 millioner forbrugere. USA har et stort eksportpotentiale særligt fordi at en lang række udviklingstendenser på det amerikanske marked, heriblandt reformen af det amerikanske sundhedssystem, som stemmer overens med danske kompetencer. Reformen øger antallet af sundhedsforsikrede, samt behovet for en effektivisering af selve behandlingssystemet.

Den største eksportvare til USA er danske sundhedsprodukter. Danmark eksporterede i 2014 lægemidler for 18,6 mia. kr. til USA. Dette er en vækst på 9% i forhold til året før.
Årsagen til denne vækst er, at USA er verdens største sundhedsmarked med ca. 1/3 af det globale salg af medicinske produkter. De årlige sundhedsudgifter i USA var i 2014 på 19.500 milliarder kr., hvilket er 18% af BNP. Sundhedsudgifterne forventes at stige yderligere og estimeres til at udgøre 20% af BNP i 2024.
Ligesom i andre dele af verden drives USA af en demografisk udvikling med aldrende befolkning og mange livsstilssygdomme. På disse områder har danske virksomheder særlige kompetencer – f.eks. inden for diabetes, demens og fedme. De danske sundhedsvirksomheder kan derudover levere hospitalsudstyr, medical devices og hjælpemidler, der løser nogle af de sundhedsmæssige udfordringer, som USA står over for i fremtiden.
De høje sundhedsudgifter kombineret med den demografiske udvikling har betydet, at omkostningsniveauet er blevet en betydelig belastning. Den amerikanske regering er derfor i gang med at optimere og effektivisere sundhedssektoren for at bremse prisudviklingen. Det åbner op for yderligere eksportmuligheder for danske sundhedsprodukter og velfærdsteknologiske løsninger.

På sigt har dette område endnu større potentiale. Ifølge en analyse foretaget af Copenhagen Economics har forhandlingerne om handelsaftalen TTIP mellem USA og EU stort potentiale for at øge dansk eksport af lægemidler til USA og skabe vækst.
Handelsaftalen vil betyde en stigning i eksporten af lægemidler på 3 milliarder kr. til USA og en stigning i den samlede eksport til USA med 6-8 milliarder kr. 40 % af stigningen i den samlede eksport til USA vil være inden for lægemiddelindustrien. Derudover vil der blive skabt 1.500 nye jobs inden for eksportsektoren, hvoraf 650 jobs vil være inden for lægemiddelindustrien. Handelsaftalen vil også bidrage til en stigning i den danske BNP på 1 milliard kr. fra lægemiddelindustrien.

 

Kina

Kina er i dag verdens næststørste økonomi og med en befolkning på mere end 1,4 milliarder spiller Kina en meget stor rolle i den globale økonomi.
Danmarks vareeksport til Kina (hovedlandet) er næsten firedoblet fra 2004-2014 og udgjorde 3,8 pct. af den samlede basisvareeksport i 2014, hvilket er svarende til en årlig vækst på 14,1 pct. Lægemiddelindustrien eksporterede for 5,7 mia. kr. til Kina i 2014.
På trods af at den økonomiske vækst i Kina er lavere end hvad den har været, forventes dansk eksport fremover at kunne fastholde den høje vækstrate. Dette skyldes både størrelsen af det kinesiske marked, som fortsat indeholder mange uudnyttede muligheder, men også at sammensætningen af efterspørgslen i Kina forventes at ændre sig med større privatforbrug og større vægt på sundhed. Dette giver nye muligheder for dansk erhvervsliv.
Kineserne ønsker ikke kun bedre behandlinger, men de har også et højere krav til kvaliteten af de importerede produkter. De øgede produktkrav kan i høj grad give lægemiddelindustrien udfordringer, når Kina stiller anderledes krav end f.eks. det europæiske EMA, det amerikanske FDA, og det japanske lægemiddelagentur. Udfordringerne kommer til udtryk i krav til nummerering af lægemiddelpakninger i form af individuelle numre og scanningskoder, som producenter inden for lægemiddelindustrien skal sætte på pakningerne. I Kina kræver man den klassiske stregkode, hvorimod både EMA og FDA arbejder på at indføre en anden form for serialisering af pakningerne, der vil resultere i at lægemidlerne bliver mere sporbare og dermed vil distributionen af forfalskede lægemidler mindskes. I den danske lægemiddelindustri er der i øjeblikket et stort fokus på at implementere serialisering af receptpligtige lægemidler, som fra 2017 skal leve op til European Falsified Medicines Directive.

 

Sydkorea

Sydkorea er verdens 15. største økonomi med en befolkning på 50,4 millioner mennesker. Dette er derfor et oplagt marked for mange danske virksomheder. Dog findes der barrierer i form af hård konkurrence og særlige markedsforhold, idet sydkoreanske virksomheder består af store familieejede konglomerater, de såkaldte ”chaebols”, som reelt udøver monopolmagt og har tætte politiske kontakter. Selvom Kinas økonomiske afmatning også smitter af på Sydkorea, er der udsigt til pæn vækst i landet og udsigt til stadigt mere købestærke forbrugere. Sydkorea er på sin vis klemt mellem Kina og Japan, hvor Japan fører på teknologisiden, mens Kina er billigere. Derfor er innovation et område Sydkorea satser på, for at holde sig på tæerne i den skærpede globale konkurrence.
Dansk eksport til Sydkorea er generelt i fremgang. Eksporten udgjorde i 2014 i alt 5,2 milliarder kroner, svarende til en stigning på 18,5 procent i forhold til 2013. De største danske eksportvarer består i dag af underleverancer til marine- og offshore industrien, medicin, fødevarer og pelsprodukter.
Dansk vareeksport til Sydkorea var i 2015 6.394 mio. kr., hvilket er en vækst på 22,5 %. Heraf eksporterede Danmark medicinske og farmaceutiske produkter for 536 mio. kr. til Sydkorea i 2015. Dette er en gennemsnitlig vækst på 6,5% siden 2012.

 

Europa

Europa vil fortsat være et attraktivt marked, med fokus på innovation på trods af større pres på priser og tilskud, samt reformer. Mens markedsværdien af den europæiske medicoindustri forventes at stige med 17.6%, og nå en værdi på 1.2 mia. kroner, forventes lægemiddelindustrien at stige med 10.8% i perioden 2014-2019, hvilket svarer til en markedsværdi på knap 1.7 mia. kroner.
Der opleves stærk konkurrence for den danske sundhedsindustri på det europæiske marked. Det kan dels forklares af en øget konkurrence fra udlandet, samt at en stor del af de medicinske markeder i Europa er modne, hvilket betyder en stor del af markederne oplever en langsommere vækst. Derudover, er reduceringen af lægemiddeludgifter på flere af EU landenes politiske dagsorden.
Den danske markedsandel af sundhedsindustrien i EU er faldet fra 1,8 pct. til 1,4 pct. i perioden 2000-2014. Der er en stigende tendens for EU-landene at importere sundhedsrelaterede velfærdsløsninger fra lande uden for EU. Sundhedsrelaterede velfærdsløsninger består af lægemidler, hjælpemidler, medicoteknisk udstyr samt automatisering og telemedicin. I 2014 var 37 pct. af EU’s import af sundhedsrelaterede velfærdsløsninger fra lande uden for EU, hvilket er en stigning på 6 procent i forhold til 2005. Trods tabte markedsandele i EU-lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Finland siden år 2000, oplever Danmark fortsat en fremgang i eksporten af sundhedsrelaterede velfærdsløsninger. På enkelte markeder har Danmark formået at øge deres eksport hurtigere end andre lande, hvilket betyder at Danmark har oplevet en stigende markedsandel blandt andet på det svenske marked. Det er også stadigvæk nærmarkederne, Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge som samlet set aftager op mod 25 pct. af den danske eksport af sundhedsrelaterede velfærdsløsninger, der forbliver blandt de vigtigste markeder for den danske sundhedsindustri.
Den aldrende befolkning, stigende forekomst af kroniske sygdommer, teknologisk fremskift og produktudvikling er nogle af de faktorer som kan drive væksten i industrien.

 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind
Eksportrådet - The Trade Council

Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Hotline: 33 92 05 00
eksportraadet@um.dk


Ofte stillede spørgsmål
til Eksportrådet

Vil du vide mere?

""

Anette Steenberg Williams
Sektorrådgiver
Sundhed og Velfærd


aneste@um.dk