Spring til indhold

Maskinindustri og Underleverancer

Den samlede omsætning i metal- og maskinindustrien i Danmark var i 2011 på 237,3 mia. kr., hvoraf salget af vindmøller og dele dertil udgjorde 42,6 mia. kr. Eksporten udgjorde 61 pct. af metal- og maskinindustriens omsætning i 2011 – ca. 145 mia. kr. Eksporten har i de seneste år udviklet sig mere positivt end den indenlandske omsætning.

""
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Sektoren i hovedtræk

Metal- og maskinindustrien har været hårdt ramt af den økonomiske krise. Siden udgangen af 2008 er beskæftigelsen i branchen faldet med knap 40.000 personer, og den falder fortsat. I 1. kvartal 2011 lå beskæftigelsen i metal- og maskinindustrien på 144.000 personer.

Underleverandørindustrien har været forholdsmæssigt hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise, men er nu ved at genvinde en del af det tabte terræn. Selvom eksporten samlet set er aftaget i metal- og maskinindustrien i de seneste måneder af 2012, har dele af maskinindustrien og brancher med fremstilling af elektrisk udstyr stigende eksport.
Metal- og maskinindustriens produkter afsættes primært på nærmarkederne, og derfor er de relative stærke svenske og tyske økonomier godt for metal- og maskinindustriens virksomheder. Især i Sverige har der været pæn økonomisk fremgang i nogen tid. I begge lande er erhvervstilliden dog aftaget betydeligt i de seneste kvartaler af 2012, hvilket indikerer, at den kommende tid vil byde på afmatning i produktionen i Sverige og Tyskland.

Underleverandørernes kunder, både på hjemmemarkedet og eksportmarkederne, har valgt at bringe lagrene ned til et minimum for at frigøre bunden kapital. Det har stillet store krav til fleksibilitet og korte leveringstider. Det er forventningen, at de øgede krav til fleksibilitet hos underleverandørerne fastholdes også efter krisen. Samtidig har underleverandørerne været ramt af et prispres i form af konkurrence fra lavtlønslande.

Maskinindustrien er typisk stærkt specialiseret med et højt videnindhold og ligger forholdsmæssigt højt i værdikæden. Industrien er naturligvis mærket af nedgangen i de industrielle aktiviteter, men da der ofte opereres på nichemarkeder, hvor der besiddes betydende markedsandele, er industrien ikke ramt lige så hårdt som underleverandørvirksomhederne.

Globale udfordringer og muligheder

Underleverandørerne står over for betydelige udfordringer. Der vil være behov for, at stille skarpt på det man er god til og gennemgå produktporteføljen for at skære de urentable dele af produktionen fra. Der vil være behov for at se på nye muligheder, ofte i form af at indtænke totalløsninger, flere serviceydelser omkring produktet og f.eks. tilbyde integreret produktudvikling i samarbejde med kunden. Alt sammen med det formål at bevæge sig op i værdikæden og dermed tilbyde mere værdi for kunden. Der vil være behov for maksimal fokus på kunden og dennes behov.
For nogen underleverandører kan det være nødvendigt at outsource den mest løntunge del af produktionen til lavtlønslande, ligesom det kan være nødvendigt at flytte fysisk med kunderne ud på markederne. En etablering på markederne vil også typisk være en forudsætning for at dække disse markeder i bredere forstand.

Andre virksomheder kan have behov for at analysere muligheder for produktionsforbedringer gennem anvendelse af nye teknologier, robotter og automation. Produktudviklingen har i de gode tider stået for stille, og der er derfor nu behov for øget fokus på udvikling af nye produkter / produktionsløsninger.
Ovenstående betragtninger gælder også for maskinindustrien, selvom overgangen fra de rigtigt gode tider til den nuværende situation ikke har været så markant, som tilfældet har været for underleverandørerne.
For underleverandørerne vil det forsat generelt være de nære markeder, der vil udgøre hovedpotentialet. En del underleverandører vil rette fokus mod de valutastabile EURO markeder. Sverige er med en styrket valuta og den gode økonomiske udvikling – selvom de seneste kvartaler af 2012 viser nedgang i erhvervstilliden - blevet et meget attraktivt marked for mange danske underleverandører.
Specielt for underleverandører til vindmølleindustrien vil der for flere ligge en udfordring i at flytte med producenterne med ud på de markeder, der byder på særlig positiv vækst som f.eks. USA og Kina. Flere underleverandører kan med fordel se på mulighederne for leverancer til vindmølleproducenter på nye markeder, hvor man for nuværende ikke er repræsenteret – f.eks. Tyskland, Spanien, Indien, Kina og Sydkorea.
En del underleverandører vil se en mulighed i at påtage sig styringen af sourcing i lavtlønslande for deres kunder.
   
For maskinindustrien kan det være en mulighed at orientere sig mod nye markedsområder, hvor man ikke tidligere har været repræsenteret – f.eks. oversøiske markeder. Procesteknologi til fødevareindustrien er et område, hvor der fortsat er fornuftige muligheder. Det samme gælder udstyrsleverancer til den farmaceutiske industri.     
                              
Virksomheder med særlige teknologier og know-how kan med fordel orientere sig mod markeder med høj vækst såsom Kina, Indien, Brasilien og Rusland.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind
Eksportrådet - The Trade Council

Udenrigsministeriet
Eksportrådet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Hotline: 33 92 05 00
eksportraadet@um.dk


Ofte stillede spørgsmål
til Eksportrådet