Energi og miljø

Eksporten af energi- og miljøteknologi tegner sig for en eksport på DKK 109 mia. eller 18% af den samlede eksport og har et eksportpotentiale i størrelsesordenen DKK 250 mia. allerede i 2020. Klimateknologi er den hurtigst voksende eksportsektor med en vækstrate sidste år på 19% eller ca. det firedobbelte af væksten i den gennemsnitlige eksport. Det forventes, at danske virksomheder – p.g.a. den omstilling mod et fossiluafhængigt samfund, som regeringens nye ”Energistrategi 2050” fører til – yderligere vil kunne opbygge konkurrencemæssige styrkepositioner, som også vil give betydelige vækstmuligheder på de udenlandske markeder.  

Danmark er i dag relativt set EU’s største eksportør af energiteknologi.

Selv på markeder, hvor dansk eksport generelt oplever vanskeligere tider, vokser energiteknologieksporten markant. Europa er fortsat og i stigende grad det vigtigste marked for dansk energiteknologi, og eksporten til Europa voksede knap 25 % i 2008, hvor Tyskland alene udgør 17 %. De tre største enkeltmarkeder er Tyskland, USA og UK, der tilsammen tegner sig for mere end 42 % af den danske energiteknologieksport.

Sektoren er kendetegnet ved relativt få store virksomheder med godt tag i det globale marked - og en underskov af innovative ”Cleantech” SMV’er med teknologi i verdensklasse og et enormt eksportpotentiale.

Medens størstedelen af dansk erhvervsliv var presset i bund af finanskrisen, havde en række af landets virksomheder indenfor forretningsområdet klima, miljø og energi fortsat omsætningsfremgang i 2009 og 2010, og væksten i disse virksomheder forventes at fortsætte på samme høje niveau i 2011 og 2012.
 
Særligt EU og de asiatiske markeder er begyndt at trække læsset - i særdeleshed det kinesiske marked. Danske energi- og miljøteknologiske virksomheder vurderes at stå stærkt rustet til at få del i denne vækst, der forventes at blive på 35% på de asiatiske markeder, 20 % til Mellemøsten, 13% til Europa og hele 8% til USA, hvor finanskrisen tog sit udspring.

Global politisk erkendelse af klimaudfordringen (Stern-rapporten, FNs klimapanel, CDM/JI-markedet, COP-processen) har ført til politiske kvantespring i rammebetingelser for udvikling og implementering af klimateknologiske systemløsninger - ikke bare i Danmark men f.eks. også i Frankrig, Sydkorea og Kina (hvor den seneste 5 årsplan har kraftigt fokus på udbygningen af vedvarende energi). Det kan vise sig at blive en udfordring for de danske virksomheder, der på hjemmebane vil mangle samme rammebetingelser for udvikling og implementering af nye løsninger. De store virksomheder presses på innovation og markedsandele, og de innovative SMV’er har svært ved at ”nå” markederne i tide med deres systemløsninger.

Finanskrisen blev af flere lande brugt som argument i klimaforhandlingerne. Finanskrisen påvirkede klimainvesteringerne rundt om i verden, dels på grund af kreditstramninger og dels på grund af udsættelse af tidspunktet for implementering af allerede vedtagne klimaprojekter. Denne tendens vil gøre sig stærkest gældende i udviklingslande og en række NIC-lande og Mellemøsten. I 4 kvartal 2010 og første kvartal 2011 har mange af virksomhederne haft stor vækst i ordrebøgerne og der spores en stærk optimisme. Et stærkt 4 kvartal sikrede f.eks. virksomhederne i Vindmølleindustrien et rekordår og industrien forventer moderat vækst i 2011.

Det politiske fokus på konsekvenserne af klimaforandringer har kompenseret for følgevirkningerne af finanskrisen. Projekter som har været sat på hold er blevet igangsat, og nye lovkrav vil gavner eksportomsætningen af allerede kendte klimateknologier, hvor danske virksomheder - indenfor visse nicher - har spidskompetencer og førertrøjen på. Tendensen gør sig særligt gældende i OECD-området og i Kina. Globalt set forudses en betydelig vækst, idet investering i energi-, miljø- og klimaprojekter forventes at være tilbage til det tidligere høje niveau allerede i år.
 
Råvareprisernes fornyede himmelflugt er en løbende udfordring for dele af branchen.

Energipriserne er igen i kraftig vækst som følge af uro i politisk ustabile stater - hvilket relativt set - forstærker det økonomiske incitament til at indføre energibesparende teknologi og øget fokusering på vedvarende energi.

Protektionisme og reguleringer i markedsmekanismer er en stigende potentiel fare specielt mellem USA og Kina, hvor retorikken spidser mere og mere til, men endnu ikke konkret.

Kredittider og leveringsbetingelser er et af de områder, hvor virksomhederne først og fremmest mærkede finanskrisens pust i nakken og et område hvor der stadig er rum til yderligere opblødning. Afdækning af politiske og økonomiske risici via EKF er stadig meget aktuel for flere eksportvirksomheder, og siden februar 2009 har også risici i forbindelse med klimaprojekter, hvor klimakreditten indregnes som cash-flow i investeringskalkulen, kunnet afdækkes via EKF.