Dansk landbrug og den danske fødevaresektor er traditionelt et af Danmarks største eksporterhverv med en samlet eksportværdi på op over 100 mia. kr., inklusive en betydelig eksport af afledte brancher, så som landbrugsmaskiner, udstyr og teknologi til landbrugs- og fødevareproduktion samt fiskeriudstyr.
Der har de seneste år været en god vækst i eksportudviklingen af landbrugsvarer og fødevareprodukter. Samlet set producerer Danmark fødevarer til mere end 3 gange den danske befolkning. Historisk har der været en betydelig eksport af landbrugsvarer, der går mere 100 år tilbage, hvor det danske eksporteventyr begyndte med eksport af smør, kvæg og svinekød. Det samme gælder den danske fiskeriindustri, der ligeledes i årtier har haft en betydelig international position. I dag eksporterer Danmark fødevarer til mere end 150 markeder og den samlede eksport af fødevarer og agroindustrielle produkter udgør ca. 20 % af den samlede danske vareeksport. Nærmarkederne Tyskland, UK og Sverige er de største markeder for danske fødevarer. Uden for EU er de største markeder Japan, USA og Rusland. Over det meste af verden er danske fødevareprodukter kendt for god og ensartet kvalitet samt produktionsforhold og kontrolsystemer, der sikrer den højeste grad af fødevaresikkerhed til forbrugerne.
Hele den danske fødevaresektor – fra jord til bord - har de sidste årtier gennemgået en kraftig strukturudvikling – både på primærniveau og i fødevareindustrien, hvor fusioner og opkøb i Danmark og internationalt har skabt danske fødevarekoncerner, der er blandt verdens største og førende inden for deres felt. Det gælder eksempelvis mejerier, slagterier, fødevareingredienser og drikkevarer, hvor Danmark har opnået en stærk international position. Alene den største danske slagterivirksomhed og svinekødseksportør står for godt 5 % af den samlede danske eksportværdi. I alt beskæftiger fødevareerhvervet ca. 150.000 personer, hvor af 110.000 er lønmodtagere.
Det er dog ikke kun de store virksomheder som arbejder globalt, inden for fødevaresektoren er der samtidig mange mindre og mellemstore virksomheder, der har fået skabt et godt internationalt marked for deres produkter. I takt med forbrugernes øgede fokus på bl.a. sundhed, livsstil, convenience, dyrevelfærd samt økologi og miljøet, kommer der hvert år nye fødevarevirksomheder på banen i Danmark, der producerer fødevarer tilpasset de nye markedstrends. En række af disse virksomheder vælger på sigt at starte eksport.
Eksportrådet tager løbende nye initiativer for at få flere af de mindre – og ofte meget innovative – virksomheder ud på udvalgte markeder. Et af indsatsområderne er gennemførelse af målrettede fødevarefremstød og lignende, hvor virksomheder kan møde lokale nøglepersoner, indkøbere og andre samarbejdspartnere i udvalgte lande. Eksportrådet har også tilknyttet en såkaldt Eksportforberedelseskonsulent, der gratis kan bistå de små og mellemstore fødevarevirksomheder med at blive eksportparate.
For yderligere oplysninger om internationaliseringsmulighederne indenfor landbrug og fødevarer kontakt venligst Global Teamleder Anders Kjær Adamsen på andada@um.dk eller 3392 0000.
Global Industry Team (GIT) for fødevarer og landbrug er Eksportrådets team af eksportrådgivere og eksperter med speciel viden om fødevaresektoren. Rådgiverne er typisk placeret på de største markeder for dansk fødevareeksport, hvorfra de hjælper danske fødevarevirksomheder med bl.a. markedsvalg og etablering på deres respektive markeder. En liste med sektorrådgiverne fremgår af (bilag) Efter en periode med historisk høje fødevarepriser er verdensmarkedsprisen på væsentlige produktgrupper for dansk eksport – specielt mejeri og korn og i mindre grad svinekød - faldet markant siden midten af 2008. Samtidig med den finansielle krise har det skabt yderligere pres på producenterne af forarbejdede produkter til det internationale marked - både på kort og mellemlang sigt. I en periode med lave verdensmarkedspriser må danske fødevareeksportører fastholde sin nicheposition inden for flere områder samt fokusere på nye markedsmuligheder i regioner med fortsat vækst i up-market segmentet. Verdensmarkedspriserne på mejeriprodukter og svinekød er opadgående og vil dermed på ny skabe et bedre grundlag for en rentabel økonomi i landbrugserhvervet. Samtidig forventes danske fødevarer igen at blive mere konkurrencedygtige internationalt. På de væsentligste markeder for dansk fødevareeksport er der følgende forventninger til markedsudviklingen:
Det europæiske fødevaremarked kan ikke betragtes under et, da regionale forskelle, fødevareforbrug, traditioner, disponible indkomst (øst/vest) og den aktuelle økonomiske situation i de enkelte lande inden for EU spiller væsentligst ind på den fremtidige afsætning af danske landbrugsprodukter og fødevarer til regionen. Det største eksportmarked for danske fødevarer er Tyskland. Da bl.a. en stor del af fødevareforbruget sælges gennem discountkæderne oplever man indtil videre ikke nedgang i omsætningen i detailleddet. Markedsforventningerne i Tyskland på 12 måneders sigt afhænger i væsentligt grad af udviklingen i rådighedsbeløbet og dermed købekraft hos forbrugerne samt fødevareindustriens evne til at imødekomme detailhandlens krav om lavere priser og evt. leveringstider. Derimod har krisen allerede medført et betydeligt fald i den danske eksport til hhv. det franske, spanske og italienske marked siden efteråret 2008.Fortsat lave valutakurser på flere af de væsentligste markeder – specielt Sverige og Storbritannien begrænser de danske eksportmuligheder på mellemlangt sigt til disse markeder. På de østeuropæiske markeder forventes efterspørgslen efter basisfødevarer uændret på kort og mellemlang sigt, hvorimod der kan forventes en mindre nedgang i efterspørgslen efter up-market produkter.´
Den finansielle krise har indtil videre kun i mindre grad haft indflydelse på fødevaremarkedet for importerede varer i Rusland. Til gengæld har eksporten af specielt kødvarer og fisk været hårdt ramt af skærpede veterinærkrav fra de russiske myndigheder siden starten af 2008. Alligevel importerer Rusland årligt for ca. 36 mia. USD fødevarer og i takt med russernes øgede levestand forventes importen at stige på mellemlang sigt. Selv med øget protektionisme er Rusland fortsat et attraktivt marked for danske fødevarer, herunder speciel kød, mejeriprodukter og fiskevarer, der afregnes til høje priser.
Danske fødevarer er de fleste steder tilbage på hylderne efter Muhammed-tegningerne. Med en kraftig befolkningsvækst og købekraft i specielt Dubai og andre byområder i Mellemøsten, opleves en stigende efterspørgsel efter up-market importerede fødevarer. Det stigende antal velhavende turister, der rejser til fx Emiraterne, medfører nye muligheder for eksport af kvalitetsfødevarer til det store antal nyopførte 4-6 stjernede luksushoteller i regionen.
I USA er der sket markante ændringer i forbrugsmønstret for fødevarer som følge af finanskrisen. Flere up-market detailkæder har nedjusteret, ligesom de amerikanske forbrugere vælger billigere restauranter og spiser mindre ude end tidligere. Dette segment er dog meget følsomt overfor mindre udsving i den disponible indkomst, og en ny stigning i benzinprisen kan hurtig få betydning for afsætningen af fødevarer. Danske eksportører af kødprodukter har kun i mindre grad mærket krisen, da man med den rigtige kvalitet/prissammensætning har opnået en god niche i markedet for importerede kødvarer – også på trods af den forholdsvis lave dollarkurs. På mellemlang sigt forventes markedet for up-market specialfødevarer, herunder økologi produkter at blive interessant på ny.Flere lande i Latinamerika har været hårdt ramt af finanskrisen. Det udelukker dog ikke muligheder for eksport af udvalgte fødevarer til regionen, samt i særdeleshed gode eksportmuligheder for procesudstyr og teknologi til den ekspanderende fødevareindustri i regionen – herunder specielt i Brasilien og Chile.
På de fjernøstlige markeder påvirkede finanskrisen fødevaresektoren og fødevareforbruget på forskellig vis afhængig af marked. I Japan, der er det væsentligste marked uden for EU for danske fødevarer, er der ikke konstateret nedgang i kødeksporten som følge af krisen. Den økonomiske udvikling i specielt Kina – om end med lavere stigningstakst – bevirker øget efterspørgsel fra de højere indkomstgrupper efter proteinholdige produkter som kød samt luksusvarer med status. Den danske eksport af fødevarer til Australien er mangedoblet de seneste år – specielt pga. markedsåbningen for danske svinekød. På trods af en høj selvforsyningsgrad for fødevarer har australierne fået øjnene for udenlandske fødevarer i up-market segmentet, herunder i stigende grad danske fødevarer mv. Der skulle således være gode muligheder for eksport af flere højt forarbejdede nicheprodukter til Australien i de kommende år.
UdenrigsministerietEksportrådetAsiatisk Plads 21448 København KTlf. 33 92 05 00eksportraadet@um.dk