Sundhed

Lægemiddelindustrien

Den danske lægemiddeleksport er steget konstant i en årrække og i 2010 slog den alle rekorder, da den rundede 52 milliarder kr. Der er tale om en vækst på 22,5 % - eller næsten 10 milliarder kr – set i forhold til 2009. Set i forhold til den samlede danske eksportfremgang på 9 % tegner medicinske og farmaceutiske produkter sig for 21 %. Lægemidler er dermed en af landes absolut største eksportvarer og udgør i dag knap 10 % af den samlede danske eksport.

Det er de nye lægemidler, der primært trækker eksporttoget. Det er en lille håndfuld innovative produkter fra de danske lægemiddelvirksomheder, der driver væksten.

USA og Europa tegner sig stadig for hovedparten af denne eksport, men der opleves stor eksportfremgang på flere asiatiske og latinamerikanske markeder.

Lægemiddelindustrien beskæftigede ca. 17.000 i Danmark i 2008. Lægemiddelindustrien er koncentreret på få store forskningsbaserede virksomheder med høj internationaliseringsgrad. De danske kernekompetencer ligger inden for terapi områderne: diabetes, anti-depressiver, dermatologi, allergi og vacciner. Branchen er præget af stor konsolidering.
 

Medicobranchen

Danske medico virksomheder udvikler, producerer og markedsfører på verdensplan for ca. 50 milliarder kr (2010). Medico virksomheder i Danmark beskæftiger ca. 20.000, og danske virksomheder i udlandet beskæftiger yderligere ca. 20.000 medarbejdere.

Over 220 virksomheder arbejder med denne branche i Danmark. Sektoren er kendetegnet ved relativt få store virksomheder, der spiller en væsentlig rolle på det globale marked inden for medicinsk engangsudstyr og høreapparater og en underskov af små og mellemstore virksomheder med teknologi i verdensklasse og klart eksportpotentiale.

De 20 største virksomheder tegner sig for 75 % af omsætningen og mere end 95% af den danske produktion eksporteres. Branchen er præget af konsolidering.

Sundhedssektoren vurderes generelt at være blandt de mindst konjunkturfølsomme sektorer, og den har hidtil kun mærket lidt til den finansielle krise i forhold til andre dele af dansk erhvervsliv. Denne tendens forventes at fortsætte på kort og mellemlangt sigt. Flere store virksomheder har allerede udnyttet krisetiderne til at styrke deres forretningsgrundlag og markedspositioner i udlandet. Denne tendens forventes at fortsætte.

Der er grundlæggende optimisme at spore i den danske sundhedsindustri.

Branchen har rustet sig til en mere usikker fremtid præget af generelt pres på sundhedsbudgetter og omstruktureringer i de forskellige sundhedsvæsener. Flere virksomheder fremhæver, at sundheds og hospitalsreformer samt pris og tilskudspres er en større udfordring for branchen end den økonomiske og finansielle krise.

Andre udfordringer for branchen er patentudløb (farma virksomhederne), omkostningstung forskning, stigende krav til nye produkter, generiske produkter, counterfeit, centralisering af indkøb samt regulatoriske udfordringer (godkendelse af produkter).

Til gengæld skaber den demografiske trend med en stigende ældrebefolkning i især i den vestlige verden samt Japan nye markedsmuligheder for sundhedsindustrien. Den økonomiske udvikling med stigende velstand i især BRIK-landene skaber ligeledes nye muligheder for de danske virksomheder.

I lande som Kina og Indien er der stor fokus på sundhed og velfungerende lokale sundhedssystemer er efterhånden blevet etableret. Udviklingen af velfærdssygdomme pga. vestlig levevis er ligeledes stærkt stigende i disse lande – hvilket også skaber stort potentiale for nogle af de danske sundhedsvirksomheder.

Europa

Europa vil fortsat være meget attraktivt på trods af større pres på priser og tilskud samt reformer. Der vil i endnu højere grad være fokus på innovative produkter.

USA

USA er fortsat verdens største medicinalmarked og det forventes, at markedet fordobles til 4.000 mia. USD inden 2015. Danske sundhedsvirksomheder har som følge heraf store muligheder på det amerikanske marked, og der er fra den amerikanske regerings side opmærksomhed omkring dansk teknologi og den høje kvalitet i udbuddet fra de danske virksomheder. Sundhedssystemet er fragmenteret og primært drevet af private aktører. Demografiske udfordringer og en stor stigning indenfor kroniske sygdomme ligger primært til grund for at sundhedsudgifterne i 2009 udgjorde 17,3 % af BNP svarende til 2.3 milliarder dollars. De forventes at stige årligt med 6,1 % til i 2019 at udgøre 19,3 % af BNP svarende til 4.5 milliarder dollars.

Kina

Det kinesiske marked er ved at udvikle sig til et af de mest interessante i verden. I slutningen af 2010 var Kina den andenstørste økonomi på verdensplan – overhalede netop Japan i løbet af 2010. Indenfor sundhedsområdet er Kina stadig mindre udviklet set i forhold til landets generelle position, derfor udgør Kina nu ”kun” det 3. største marked på verdensplan. Men allerede i 2015 forventes det at indtage 2. pladsen efterfulgt af Japan.

Vækstraterne har de seneste år ligget på 20-30 % inden for sundhedsområdet, og det forventes at fortsætte mange år frem, da det kinesiske sundhedssystem stadig er underudviklet i forhold til resten af verden med en sundhedsudgift på 3,6% af BNP.

Med henblik på at udvikle sundhedssystemet igangsatte Kina i 2008 en stor reform, der stadig kører. En af hjørnestenene i reformen har været/er at bygge flere nye hospitaler og opgradere kvaliteten og udvide kapaciteten på eksisterende hospitaler (både store og små). Denne spektakulære ekspansion af hospitalskapaciteten giver store muligheder for de danske sundhedsvirksomheder – både dem som allerede er etableret og for nye. Er man som virksomhed indstillet på at tage de udfordringer op, der er i Kina, ligger der et blomstrende og meget gunstigt marked forude.

Den kinesiske sundhedsindustri er ligeledes ved at udvikle sig til en betydningsfuld global spiller inden for forskning. Mange sundhedsvirksomheder lægger flere og flere af deres R&D aktiviteter i Kina primært på grund af et efterhånden stort og kompetent forskningsmiljø, et fleksibelt og effektivt flow og til en vis grad mindre omkostningstung forskningsbyrde.