Opbygning af gode relationer til offentlige beslutningstagere og viden om politiske processer på eksportmarkederne er blevet en stadig vigtigere del af danske virksomheders strategi for at fastholde eller vinde markedsandele globalt.
Eksportrådet lancerer derfor en række målrettede ydelser under fællesbetegnelsen ”Global Public Affairs”, der kan understøtte din virksomheds Public Affairs-aktiviteter i udlandet. Vores globale tilstedeværelse, politiske viden og internationale netværk gør os til en stærk partner for danske virksomheder, der opererer i det offentlige/politiske rum i andre lande.
Via vores repræsentationer kan vi tilbyde din virksomhed større forudsigelighed på vanskelige markeder, mulighed for påvirkning af beslutningstagere, overvågning af relevant lovgivning og løsning af komplekse tvister eller markedsbarrierer, f. eks. ved hjælp af EU Kommissionen.
Formålet med Global Public Affairs er i højere grad at understøtte større virksomheders Public Affairs (PA) eller Governmental Relations (GR) aktiviteter på eksportmarkederne. Global Public Affairs indeholder følgende hovedydelser: Stakeholder ManagementFormålet med denne service er at assistere din virksomhed mere systematisk/strategisk med at opbygge eller vedligeholde offentlige netværk og relationer på eksportmarkederne. F.eks. kan vores ambassader tilbyde at være vært for arrangementer/præsentationer, der er målrettet lokale myndigheder eller politiske beslutningstagere i det pågældende eksportmarked. IntelligenceFor mange virksomheder, der er underlagt regulering, kan det være vanskeligt at holde sig ajour om relevant lovgivning og politiske beslutningsprocesser på eksportmarkederne. Vi tilbyder således systematisk overvågning af lovgivning i pipeline og kortlægning af implementering, offentlige beslutningsprocesser og aktører, f.eks. på miljøområdet i et givet marked. Formålet er at styrke din virksomheds grundlag for at træffe strategiske beslutninger vedr. produktudvikling, eksport eller etablering. Trade Policy Formålet med denne service er at tilbyde din virksom viden om handelspolitiske rammebetingelser på eksportmarkederne. Vi kan give din virksomhed overblik over bilaterale og multilaterale frihandelsaftaler, der kan have betydning for din virksomheds afsætningsstrategi og supply chain management. Hvis din virksomhed oplever protektionisme og markedsbarrierer, kan vi tilbyde professionel eksportteknisk rådgivning og løfte sagerne op i EU-systemet. Dispute Resolution Efter konkret vurdering kan vi hjælpe din virksomhed med at løse tvister via kontakt til offentlige myndigheder, det politiske system og evt. EU-delegationen i det pågældende land. Formålet med denne service er at hjælpe din virksomhed med løsning af tvister, f./indkrævning af større udeståender i mere vanskeligt tilgængelige markeder via ”diplomatiske kanaler”.
Via Udenrigsministeriets ambassader, generalkonsulater og handelskontorer er Eksportrådet til stede på alle væsentlige eksportmarkeder over hele verden. Eksportrådets globale netværk af 250 rådgivere med lokal ekspertise står direkte til rådighed for dansk erhvervsliv i forhold til Global Public Affairs-ydelser. Desuden har Eksportrådet etableret et egentlig Global Public Affairs Team bestående af specialkonsulenter i København og en række ressourcepersoner på vores repræsentationer. For oplysninger om teamets assistance, kontakt venligst GPA teamkoordinator, specialkonsulent Therese Hermann på direkte tlf.nr. (+45) 3392 1761 eller følgende mailadresse: theher@um.dk
UdenrigsministerietEksportrådetAsiatisk Plads 21448 København KTlf. 33 92 05 00eksportraadet@um.dk