BornCreative-programmet er for virksomheder inden for mode & tekstil, møbler & design, underholdning, samt arkitektur, der vil ud i verden, og som vil rustes bedst muligt til internationale eventyr. BornCreative-programmet er sammensat af en vifte af muligheder, der udvælges alt efter din virksomheds behov. Det kan blandt andet indeholde Eksportforberedelse, hvor en erfaren konsulent med indgående sektorkendskab udarbejder en skræddersyet handlingsplan for din virksomheds internationale aktiviteter.
Programmet har en vifte af muligheder – alt efter din virksomhed og dens behov. Hovedelementerne består af Eksportforberedelse, Eksportstart, mulighed for sektorspecialiserede fremstød og særlige arrangementer og konferencer, der alle er rettet mod kreative virksomheder inden for udvalgte brancher.En væsentlig mulighed er Eksportforberedelse, der forbereder din virksomhed bedst muligt til eksport. Her tilbyder Eksportrådet individuel rådgivning, der optimerer din virksomhed til internationale aktiviteter og du får en skræddersyet handlingsplan. Du kan læse mere om mulighederne for tilskud til at få løst opgaver ude i verden under Eksportstart.Hvad der er det rigtige for jer, kommer an på din virksomheds situation og ambitioner. Hvis din virksomhed har internationalt potentiale, men endnu ikke har en klar strategi, kan du søge om Eksportforberedelse. Hvis din virksomhed allerede har en klar strategi, kan du gå direkte til Eksportstart. Start eventuelt med at få en snak med en konsulent inden for din sektor. Sammen kan I finde den rette kombination til din virksomhed.
En erfaren rådgiver med sektorviden står for rådgivningen. Til Eksportforberedelse har Eksportrådet ansat konsulenter med særlig dyb brancheerfaring inden for mode & tekstil, underholdning, møbler & design samt arkitektur.
Din virksomhed skal operere inden for én af følgende sektorer: mode & tekstil, underholdning, møbler & design eller arkitektur. Derudover skal din virksomhed blandt andet have under 50 ansatte og en årlig omsætning under DKK 50 mio.
Ansøgningen skal ske via virk.dk, hvor du kan søge med din virksomheds digitale signatur. Når vi har modtaget din ansøgning, vil du blive ringet op. Du kan også starte med at kontakte en konsulent inden for din sektor. Så kan I sammen finde frem til den bedste kombination for netop din virksomhed.
Læs retningslinier for Eksportforberedelse 2011.
Eksportforberedelse koster kun din tid og dit engagement – resten betaler Eksportrådet. Ved Eksportstart yder Eksportrådet et tilskud på 50% af den normale timepris. Konferencer og andre særlige arrangementer er som regel gratis.
UdenrigsministerietEksportrådetAsiatisk Plads 21448 København KTlf. 33 92 05 00eksportraadet@um.dk