Spring til indhold

Kvotekoncentration

De danske kvoter kan overordnet opdeles i IOK- og FKA-kvoter.

”IOK” står for individuelt omsættelige kvoter, og omfatter pelagiske arter og arter, der anvendes til industri (fiskemel, fiskeolie og foder) mens ”FKA” står for fartøjskvoteandele, og omhandler demersale arter (bl.a. torsk, tunge, og jomfruhummer. Der er strammere regler for overdragelse af FKA-andele med tilhørende årsmængder end der for IOk-andele med tilhørende årsmængder.

Der er forskellige regler for, hvor mange kvoter af henholdsvis IOK og FKA, en person eller et selskab kan eje.  

Lofter for ejerskab af IOK-kvoter

Lofterne for de enkelte arter/farvande er fastlagt i reguleringsbekendtgørelsen. Samlet loft på 10% for ejerskab af IOK-kvoter. Det vil sige, at en fisker, eller fiskerivirksomhed, max må eje 10% af de samlede IOK-kvoter, og at IOK kvoterne derfor mindst skal ejes af 10 fiskere.

Lofter for ejerskab af FKA-kvoter

Lofterne for de enkelte arter/farvande er fastlagt i reguleringsbekendtgørelsen. Samlet loft på 4% for ejerskab af FKA-arter. Det vil sige, at en fisker, eller fiskerivirksomhed, max må eje 4% af de samlede FKA-kvoter, og at FKA kvoterne derfor mindst skal ejes af 25 fiskere.

Krydsreglen

Hvis en fisker ejer mere end 1% af de samlede IOK-kvoter, må vedkommende ikke eje FKA-kvoter.

De danske fiskekvoter fordeler sig i to kategorier: IOK- kvoter og FKA-kvoter.

IOK kvoterne omfatter sild, makrel, hestemakrel, blåhvilling, sperling, tobis, brisling og havgalt. Såkaldte industrifisk, der bl.a. anvendes til fiskemel, fiskeolie og dyrefoder.

FKA-kvoterne omfatter arter som torsk, laks, rødspætte, rejer, jomfruhummer, kuller, pighvar, slethvar, mørksej og tunge. Såkaldte konsumfisk, som fx ligger i køledisken hos fiskehandleren.