[Skip to Content]
Abonnér
Nyheder
Web tv
Publikationer
Job
Kontakt
English
FIND OS I VERDEN
search
Service navigation
Rejse og ophold
Politik og diplomati
Danida
Eksportrådet
Om os
Nyheder fra Udenrigsministeriet
Søvndal: Annans afgang er ikke et farvel til en politisk løsning i Syrien
03.08.2012 10:48
Udenrigsminister Villy Søvndal udtaler:
”Det er med stor beklagelse, at jeg har modtaget nyheden om, at Kofi Annan ikke har ønsket at forlænge sit mandat som FN’s særlige udsending i Syrien, når det udløber ved udgangen af denne måned. Kofi Annans opgave har formentlig været en af de mest utaknemmelige i international politik de seneste år. Ikke desto mindre har han med stor ihærdighed banet vejen for den 6-punkts plan, der forbliver det bedste bud på en politisk løsning på konflikten i Syrien. For det skylder vi ham en stor tak.
Når det er sagt, forstår jeg udmærket de frustrationer, der nu har ført til Annans afgang. På et tidspunkt, hvor der så åbenlyst har været behov for et FN Sikkerhedsråd, der trådte i karakter, har svaret på den uhyrlige konflikt i Syrien været ubevægelighed og vetoer. Det er utroligt skuffende – for os alle, men især for det syriske folk, der så kraftigt appellerer til det internationale samfunds opbakning.
Vi har endnu ikke fået den politiske løsning i Syrien, som vi alle håber på – og det ser unægtelig svært ud, da volden og den militære brutalitet fortsat eskalerer.
Men Annans afgang må ikke blive et endegyldigt farvel til det politiske spor. Ikke mindst derfor er jeg tilfreds med, at vi fra dansk side senere i dag er med til at fremsætte en ny resolution i FN’s Generalforsamling, der med klar stemme fordømmer det syriske regimes fortsatte overgreb mod civilbefolkningen og sender et utvetydigt signal om, at disse må stoppe.
Jeg håber på et stort flertal for resolutionen. Det ville med al tydelighed vise, at de få lande, der fortsat blokerer for den nødvendige handling i FN’s Sikkerhedsråd, står alene i deres holdning til situationen i Syrien. Danmark og EU vil fortsat arbejde for en konsekvent og hård kurs over for Syrien. Vi støtter og deltager aktivt i de internationale bestræbelser på at finde en politisk løsning på konflikten og igangsætte en fredelig transition, der kan lede vejen til et nyt og demokratisk Syrien."
Baggrund:
FN’s Generalforsamling forventes senere i dag at skulle stemme om en resolution, der på det kraftigste fordømmer det syriske regimes fortsatte menneskerettighedskrænkelser og overgreb mod civilbefolkningen og udtrykker støtte til Kofi Annans fredsplan. Det er anden gang Generalforsamlingen vedtager en resolution om situationen i Syrien. Resolutionen kommer kort tid efter, at Rusland og Kina den 19. juli for tredje gang nedlagde veto mod en Syrien-resolution i Sikkerhedsrådet. Danmark er sammen med et flertal af de øvrige EU-lande medforslagsstiller til resolutionen.
For yderligere information kontakt: Jean Ellermann-Kingombe 26267606
Seneste nyt
FN placerer nyt klimacenter i Danmark
21.05.2013 07:15
Regering og tøjbranche indgår partnerskab om ansvarlig tøjproduktionen
17.05.2013 12:39
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn
17.05.2013 12:10
Søvndal præsenterer regeringens årlige terrorredegørelse
17.05.2013 10:03
Jorden rundt på tre timer
16.05.2013 15:11
Se alle
right side component one
right side component two
right side component three