English
GoGlobal-partnerne (Danida, Eksportrådet, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og EKF) afholder i samarbejde med de afrikanske ambassader, som er akkrediteret i Danmark, og Business Kolding en konference med fokus på udviklingsmulighederne i Afrika. Arrangement finder sted torsdag den 7. juni kl. 12.30-18.00 i KoldingHallerne/TRE-FOR Arena i Kolding.
Udviklingsminister Christian Friis Bach vil åbne konferencen og fortælle om udviklingsbehov i Afrika indenfor bl.a. fødevareområdet og vedvarende energi, hvor danske virksomheders kompetencer kan komme i spil.
En ledende investeringsrådgiver fra African Development Bank (AfDB), Timo Teinilä, vil informere om vækstperspektiverne for den private sektor i Afrika.
De afrikanske ambassadører, som er akkrediteret i Danmark, vil fortælle om forretningsmulighederne i deres respektive lande. Desuden vil en dansk virksomhed orientere om konkrete erfaringer med virksomhedsdrift i Afrika. Dagen afsluttes med et netværksarrangement, hvor der vil være mulighed for at mødes og tale med repræsentanter fra de deltagende afrikanske lande, GoGlobal-partnerne og Business Kolding.
For yderligere information kontakt:Niels Egerup, chefkonsulent, Udenrigsministeriet, tlf.: 3392 0947