Spring til indhold

Ligestillingsredegørelser

Kommuner, regioner, ministerier og statslige institutioner skal indberette en ligestillingsredegørelse i ulige år.

Efter ligestillingsloven skal alle kommuner, regioner, ministerier og statslige institutioner med mere end 50 ansatte indberette en ligestillingsredegørelse til ligestillingsministeren i ulige år.

I ligestillingsredegørelserne skal der redegøres for politikker og initiativer til at fremme ligestillingen mellem kønnene, blandt andet inden for de fagområder og kerneydelser, som vedrører borgere, og på personaleområdet.

For hver enkelt ressortminister gælder desuden en særlig forpligtelse til at udarbejde en ligestillingsrapport for sit samlede ansvarsområde.

Formål

Formålet med ligestillingsredegørelserne og ligestillingsrapporterne er at informere borgere, organisationer, politikere og andre interesserede om de offentlige myndigheders arbejde for at fremme ligestilling mellem kønnene.

Samtidig giver de ligestillingsministeren mulighed for at monitorere udviklingen og følge op på, at forpligtelserne i ligestillingsloven overholdes.

Endelig er redegørelserne og rapporterne med til at sikre erfarings- og videndeling myndighederne imellem.