English
Regeringen vil med vækstmarkedsstrategierne for BRIK og de seks udvalgte andenbølgelande arbejde for at øge vareeksporten med 50 pct. over de næste fem år fra 60 til 90 mia. kroner.
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) udtaler:
BaggrundMere end 60 pct. af den globale vækst forventes i de kommende fem år at komme fra de 10 vækstmarkeder, som Regeringen har udvalgt (de fire BRIK-lande og de seks nye vækstlande).
Hvis vi eksempelvis var lige så gode til at eksportere varer pr. indbygger til Tyrkiet som til Tyskland og Sverige, ville vi eksportere for godt 9 mia. kr. om året til Tyrkiet. I 2011 eksporterede vi kun for 3,8 mia. kr. Altså er vores eksportefterslæb til Tyrkiet på mere end 5 mia. kr.
Sydafrika planlægger omfattende investeringer på områder, hvor danske virksomheder har styrkepositioner. Det gælder inden for sektorer som vand, vedvarende energi, sundhed og infrastruktur. Fx vil Sydafrika investere 40 mia. kr. i rent drikkevand og spildevand, og vindenergi skal dække en tredjedel af elforbruget i 2030.
Sydkoreanerne har afsat 2 pct. af deres BNP til grønne investeringer over de næste fem år inden for grøn infrastruktur samt forskning og udvikling i grønne teknologier. Frem mod 2015 vil Sydkorea derfor investere 450 mia. kr. i grøn teknologi.
Gå til regeringens strategier for vækstmarkederne.
Strategierne for Sydkorea og Sydafrika er netop blevet lanceret, mens Vietnam-strategien bliver lanceret under statsministerens besøg i Vietnam i starten af november. De tre næste strategier vil blive lanceret i løbet af foråret.
For yderligere information kontakt: Frej Jackson, presserådgiver, tlf.: 2972 4477