English
Europaminister Nicolai Wammen markerer i dag dagen med en debattur rundt i Danmark. Turen er del af hans Danmarkstur. Her vil han diskutere Danmarks rolle i EU med danskerne, når han besøger Nærum Gymnasium og virksomheden Bogense Plast. Dagen afsluttes med et stort debatarrangement på Danish Crown i Horsens med deltagelse af bl.a. Danmarks EU-kommissær og repræsentanter fra de danske ungdomspartier.
Europaminister Nicolai Wammen besøgte i dag Nærum Gymnasium i anledning af 40 årsdagen for danskernes "ja" til det europæiske fællesskab. Foto: Mads Stenbæk
Europaministeren udtaler:
"40-året er en historisk vigtig beslutning for Danmark, som jeg glæder mig til at fejre. Det er 40 år for aktivt dansk samarbejde med vores europæiske naboer. Det er jeg stolt af. "
"EU er ikke perfekt, men hvis vi ikke havde det, blev vi nødt til at opfinde det. I en verden som vi har i dag, bliver vi ganske enkelt nødt til arbejde sammen for at komme ud af krisen."
"Vi sælger 2/3 af alle danske eksportvarer til EU. En halv million danske arbejdspladser er tæt knyttet til dansk eksport til EU. Derfor er det i vores klare interesse at være aktivt med til at sætte gang i hjulene i EU igen. "
For yderligere information kontakt: Marie Foltmann, europaministerens særlige rådgiver, tlf: 41733893