Spring til indhold

Folkeregister

Ved hjemkomsten til Danmark efter udsendelse skal du sørge for at få slettet en evt. supplerende (privat)adresse i udlandet. Medarbejdere og medfølgende familiemedlemmer, der har været registreret på ’høj vejkode’, skal have registreret (evt. ny) folkeregisteradresse.

Husk også at tilmelde børn, som måtte være fyldt 18 år under udsendelsen.
 
Børn, der er født i udlandet under udsendelsen, kan blive registreret i folkeregisteret i forældrenes seneste bopælskommune og få tildelt et CPR-nummer i medfør af § 24 i CPR-loven. Der skal indsendes kopi af barnets fødselsattest til folkeregistret med anmodning om at få udstedt en navneattest.
 
Hvis medarbejderen eller dennes medfølgende familie efter endt udsendelse ikke tager fast ophold i Danmark, er de pågældende ikke længere omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 24 i CPR-loven for statsudsendte og skal derfor kontakte folkeregisteret i seneste bopælskommune for at melde flytning til udlandet.
 

Udenrigsministeriet

Asiatisk plads 2

1448 København K

Tlf. 33 92 00 00