Spring til indhold

Rådgiverstillinger i Danida

Udenrigsministeriet har brug for rådgivere med en videregående uddannelse og solid indsigt i strategi, organisation og ledelse. Den indsigt er den afgørende forudsætning for arbejdet med at opbygge organisatorisk og menneskelig kapacitet i modtagerlandene.   

Herudover kan der være brug for mange forskellige faglige profiler. Til en række stillinger har vi således brug for profiler med erfaring inden for sektorer som f.eks. vandforsyning, menneskerettigheder, sundhed, uddannelse eller noget helt femte. Til en række stillinger er det en fordel med praktisk erfaring fra udviklingslande. Det gælder dog ikke alle stillinger, og der er ingen grund til at lade være med at søge, bare fordi man ikke har denne ulandserfaring.

Rådgivere skal have lyst til at bringe deres faglighed i spil i organisationer, hvor de konstant bliver udfordret på deres vaner og rutiner. Kulturen vil, både i modtagerorganisationen og landet generelt, være meget anderledes, end de fleste er vant til. Det indebærer blandt andet, at man hyppigt vil opleve opgaver, partnere og organisationer, der kan virke uforudsigelige og udfordrende.

Derfor kræver et rådgiverjob en god portion kulturel og organisatorisk indlevelsesevne, menneskelig forståelse samt politisk tæft og det er ikke et job for vanemennesker.

På de underliggende sider kan du læse mere om de forskellige typer rådgiverstillinger. 

Børn der bader

Emergency insurance numbers 

See this link for information to advisers on how to contact the insurance alarm centre.