English
Medierne og internettet er de vigtigste kilder til information om udenrigspolitik for borgere i ind- og udland, og derfor er pressearbejdet et helt centralt element i Udenrigsministeriets daglige arbejde med løbende kontakt til både nationale og internationale medier.
Pressearbejdet koncentrerer sig om public diplomacy-arbejdet og det internationale presseinitiativ. Dansk udenrigspolitik, dansk udviklingssamarbejde samt eksportrådgivning udgør selvstændige områder i Udenrigsministeriets pressearbejde.
Presseinitiativet indgår som et centralt initiativ i handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark for at styrke den danske indsats rettet mod internationale medier. Den styrket internationale presseindsats skal understøtte den generelle indsats for at styrke billedet af Danmark i udlandet, herunder den specifikke indsats for at:
Initiativet er forankret i Udenrigsministeriet. Arbejdet drives af en styregruppe bestående af Udenrigsministeriet (formand og sekretariat), Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen. Øvrige interessenter i det danske samfund inddrages på ad hoc basis.
Udenrigsministeriet er i daglig kontakt med både danske og internationale medier og er en vigtig medspiller i pressearbejdet ved statsbesøg og officielle besøg både i Danmark og i udlandet. Udenrigsministeriet udgiver også en række publikationer.
Kontorchef Jesper Fersløv Andersen:+45 50778651