Her kan du læse om vores tilmeldingsbetingelser. I menuen til venstre og nederst på siden finder du links til de forskellige tilmeldingsformularer.
Tilmelding til individuel sprogtræning, semesterundervisning og temakurser foretages via tilmeldingsformularerne i menuen til venstre. Tilmelding til andre, skræddersyede kursusforløb aftales direkte med UMKC’s kursussekretariat på tlf. 33 92 15 63 eller pr. e-mail til sprog@um.dk.
UMKC's semesterundervisning løber over 2 semestre (efterår og forår). Tilmelding modtages løbende igennem året med undervisningsstart i hhv. august/september eller januar. Tilmeldte tilbydes plads på de annoncerede kursustyper under forudsætning af tilstrækkeligt deltagerantal. Tilmeldingen er bindende for 2 semestre ved opstart i efterårssemestret. Læs mere om vores semesterundervisning.
Kursisten bestiller et antal lektioner, som afholdes efter nærmere aftale med underviseren inden for en fast periode. Hvis behovet opstår, er der mulighed for efterfølgende at bestille flere lektioner.
Kurserne oprettes under forudsætning af tilstrækkeligt deltagerantal (typisk 6-12 deltagere). Tilmeldingsfristen er 14 dage inden første kursusdato. Mange af disse kurser kan efter aftale også afholdes som individuelt tilrettelagt forløb. Har du et ønske om et andet temakursus, der i form, indhold og tid er skræddersyet til netop dine behov, er du velkommen til at kontakte os på telefon 33 92 15 63 eller e-mail sprog@um.dk.
Tilmelding til kursusforløb er bindende for hele den pågældende periode. Dette gælder for såvel semesterkurser, der løber over 2 semestre, individuel sprogtræning, skræddersyede forløb for grupper og øvrige kursusarrangementer. Semesterkurser, der løber over 2 semestre, kan dog uden udgift for kursisten afmeldes for 2. semester ved fremsendelse af e-mail til sprog@um.dk senest den 1. december.
I øvrigt gælder følgende betingelser vedr. refusion af kursusafgift: Ved afmelding senest 2 uger inden kursusstart refunderes 50% af kursusafgiften. Ved afmelding mindre end 2 uger inden kursusstart refunderes kursusudgiften ikke. Ved hel eller delvis udeblivelse eller fravær fra et kursus (uanset årsagen) refunderes kursusafgiften ikke. Hvis en arbejdsplads ønsker at sende en anden medarbejder i tilfælde, hvor den oprindeligt tilmeldte måtte blive forhindret, kan dette ske efter konkret aftale med UMKC’s kursussekretariat på tlf. 33 92 15 63 eller pr. e-mail til sprog@um.dk. Se i øvrigt praktiske oplysninger for yderligere information om afregning, sted, afbud, ferier/helligdage, lån af materialer, kursusbeviser samt sproglige niveauer.
Udenrigsministeriets KompetencecenterAsiatisk Plads 2 F 1448 København K Tlf.: 3392 1563 Mail: sprog@um.dk
Klik her, hvis du vil ...
> Tilmelde dig et kursus
> Se kursuskalenderen
> Læse mere om vores kurser
> Se vores priser
> Downloade kursuskataloget
> Tilmelde dig nyhedsbrevet