English
Udenrigsminister Villy Søvndal mødtes i dag i Madrid med den spanske udenrigsminister D. José Manuel García-Margallo y Marfil på vej til Rio+20-konferencen i Rio i Brasilien.
I optakten til EU-topmødet i næste uge, der markerer afslutningen på det danske EU-formandskab, drøftede udenrigsministrene den økonomiske situation i Europa, og hvad man kan gøre for at stabilisere økonomien og få gang i væksten. Det blev også drøftet, hvordan EU kan arbejde for et ambitiøst resultat på Rio+20-konferencen.
Endelig drøftede de to udenrigsministre en række udenrigspolitiske sager, herunder den europæiske naboskabspolitik, og hvordan man kan fremme samarbejde, demokrati og menneskerettigheder med EU’s naboer mod syd og øst.