Spring til indhold

Center for Eksportrådet

Eksportrådet er den del af Udenrigsministeriet, som primært har fokus på at skabe vækst og beskæftigelse for Danmark.

Der er fire hovedområder i Eksportrådets arbejde:
  • Eksportfremme
  • Investeringstiltrækning
  • Innovation
  • Handelspolitik

Centret sikrer dermed en entydig forankring af ministeriets viden, kompetencer og opgaver på det kommercielle område, ligesom det forankrer det økonomiske diplomati på tværs af Udenrigsministeriet.

Konkret løser Eksportrådet opgaver for og rådgiver danske virksomheder inden for eksport, internationalisering, innovation, handelspolitik og investeringsfremme, og bistår desuden udenlandske virksomheder, der påtænker at etablere sig i Danmark.

Centret varetager endvidere bl.a. den generelle handelspolitik, økonomisk analyse samt en lang række eksportfremstød for danske virksomheder.

Centret fokuserer på en fortsat opgradering og professionalisering af det kommercielle arbejde i Udenrigsministeriet, som bl.a. foregår i tæt samarbejde med de danske repræsentationer og handelskontorer, men også gennem netværk i og uden for Danmark, forskningsinstitutioner, erhvervsorganisationer samt den øvrige centraladministration og andre offentlige myndigheder.

Centerchef:

Susanne Hyldelund, tlf. 33 92 01 47, TC@um.dk   

Eksportrådets hotline tlf. 33 92 05 00, eksportraadet@um.dk

Kontorer:

  • Strategi, Policy og Kvalitet, kontorchef Jon Thorgaard,
    Tlf. 33 92 01 41, spk@um.dk
  • Investeringsfremme og Innovation, kontorchef Steen Hommel,
    Tlf. 33 92 02 71, indk@um.dk
  • Kunderelationer og Eksportfremme, kontorchef Berit Basse,
    Tlf. 33 92 18 39, kur@um.dk
  • Handelspolitik & Analyse, kontorchef Jakob Brix Tange,
    Tlf. 33 92 14 35, hp@um.dk