Spring til indhold

Rapportering af mulige uregelmæssigheder

Udenrigsministeriet er fast besluttet på at opretholde de højeste standarder for integritet og arbejdsetik blandt vores medarbejdere og på tværs af vores aktivitetsområder. Derfor har vi også en politik om nultolerance over for korruption i alle dens former.

Hvornår skal der rapporters?
Vi opfordrer dig til rapportere med det samme, hvis du har viden eller mistanke om uregelmæssigheder såsom strafbare forhold, grove eller gentagne overtrædelser af lovgivning eller væsentlige interne regler (f.eks. anti-korruptionspolitik, regelsæt om insiderviden, bogføring og regnskabsaflæggelse) eller bevidst vildledning af borgere og andre parter.

Overtrædelse af øvrige interne retningslinjer (f.eks. angående sygefravær, rygning, brug af kontorartikler mv.) såvel som personalerelaterede konflikter bør håndteres i den enkelte enhed eller ved inddragelse af HR, ministeriets familierådgivere og/eller den uafhængige mediator for repræsentationsansatte.

Hvem kan kontaktes/jeg kontakte?

Hvis du har mistanke om mulige uregelmæssigheder, kan du kontakte: 

Du kan rapportere en mulig uregelmæssighed personligt, telefonisk, via e-mail eller – kun Danidas korruptions hotline – online. Se kontaktinformationer ovenfor eller på ministeriets hjemmeside (um.dk)

Kan jeg forblive anonym?
Vi opfordrer dig til at oplyse dit navn og kontaktinformationer, da ministeriet kan have behov for at stille opklarende spørgsmål for at kunne gå videre med sagen.

Ønsker du imidlertid at forblive anonym, bør du være forsigtig med at afsløre navn eller andet personhenførbart, som f.eks. e-mail adresse eller telefonnummer. Du kan f.eks. kontakte ministeriet fra et anonymt telefonnummer, en ikke-identificerbar e-mail adresse, ved brev uden afsender eller gennem Danidas korruptions hotline.

Hvis du oplyser eller tilkendegiver din identitet, skal ministeriet gøre notat herom på sagen. Dvs., er din identitet først kendt, er der ikke mulighed for at indgive en anmeldelse anonymt. Dette betyder endvidere, at ministeriet ikke kan garantere, at din identitet ikke senere vil komme til den involverede persons eller virksomheds kendskab.