English
EUs udvælgelsesprøver stiler imod at afprøve kandidaternes evne til tænke logisk, og gennemskue og løse problemstillinger. Til forskel fra tidligere år testes der ikke længere i paratviden om EUs historie, struktur og procedurer
Man kan derfor ikke som tidligere forberede sig til stopprøven ved at terpe data om EU. Den bedste metode til at forberede sig er at øve de forskellige multiple-choice testtyper - sprogligt-logisk ræsonnement, numerisk ræsonnement, abstrakt ræsonnement og test i hvordan du vil reagere i forskellige tænkte arbejdssituationer. Det forbedrer chancerne hvis man på forhånd har forberedt sig på prøveformen og bl.a. genopfrisket hovedregning – man har kun begrænset tid til hver test. Du kan finde „prøvetests” online på EPSO’s hjemmeside.
Der findes videre rundt om i EU adskillige udbydere af træning til EU-stopprøver. Der er tale om private kommercielle tilbud uden forbindelse med EU’s Personaleudvælgelseskontor. Udenrigsministeriet har ikke mulighed for at foretage vurdering/sammenligning af de mange tilbud på markedet, men kan dog oplyse at følgende online udbydere synes ganske meget brugt af ansøgere fra andre EU-lande:
www.eutraining.eu
www.euphorum.org
Endvidere findes en række publikationer med tests, der er skræddersyet til udvælgelsesprøver. Eksempelvis: "The Ultimate EU test book".
Derudover vil det være vigtigt at have et solidt kendskab til EU’s institutioner, funktionsmøder og politikker. Flere bøger giver et godt overblik, herunder: ”Access to European Union Law, Economics and Policies”, 18th updated edition, af Nicolas Moussis.
Det anbefales desuden at konsultere følgende hjemmesider for at hente publikationer med mere:
Europakommissionens Repræsentation i Danmark
Europakommissionens hjemmeside
Folketingets EU-oplysning
Udenrigsministeriets hjemmeside om EU
Såfremt der af Udenrigsministeriet udbydes kurser eller anden forberedelsesvirksomhed i forbindelse med de enkelte udvælgelsesprøver, vil oplysning herom blive givet på hjemmesiden.