Danmark vil gennemføre et bæredygtigt EU-formandskab. Ved at reducere den direkte miljøpåvirkning af mødeaktiviteterne under EU-formandskabet, samt at benytte EU-formandskabet til at understøtte en positiv udvikling inden for bæredygtig og innovativ tænkning, vil Danmark bidrage til en mere bæredygtig udvikling.
Bæredygtighedsindsatsen under EU-formandskabet tilrettelægges i tre spor, der understøtter hinanden:
Under EU-formandskabet vil der være mulighed for, at erhvervslivet kan sponsorere og dermed fremvise bæredygtige produkter og innovative clean-techløsninger. Konkret gøres dette ved, at inkorporere produkterne i den logistiske gennemførsel af møderne. Der kan være tale om alt fra alternativ energi, bæredygtige fødevarer, miljørigtig transport, bygningsteknologier og meget andet. Der vil være mulighed for, at tildele sponsorater til store virksomheder med afprøvet teknologi, men der vil også være mulighed for, at små virksomheder, som arbejder på forskningsplan, kan vise prototyper på cleantech-produkter og bæredygtige løsninger. Annoncering af sponsorater vil ske på hjemmesiden medio juli 2011.
Udenrigsministeriet arbejder endvidere p.t. på at indgå aftale om deltagelse på den grønne forbrugeroplysningskampagne Tour2012Europe med henblik på at profilere det grønne Danmark og certificeringen af det danske formandskab.
Kontakt:
Andreas Clausen Boor
33 92 10 58