Regeringen fremlagde i juni 2007 sin offensive handelspolitiske strategi. I strategien beskriver regeringen de handelspolitiske rammer, som globaliseringen har skabt for danske virksomheder, og den angiver hvilken handelspolitik Danmark skal føre
Regeringens udgangspunkt er, at handelsliberalisering grundlæggende er godt, fordi der skabes øget konkurrence, økonomisk vækst og en bedre allokering af verdens begrænsede ressourcer. Det er en forudsætning, at liberaliseringen tager hensyn til udviklingslandene og sker på et grundlag af høje miljømæssige og sociale standarder. Det er på denne baggrund, at regeringen har udarbejdet en offensiv handelspolitisk strategi, der bygger på et grundigt analysearbejde, og som beskriver tre spor, som vil være i fokus når Danmarks handelspolitiske interesser skal fremmes. Regeringen identificerer i den sammenhæng 13 konkrete initiativer, der skal hjælpe danske virksomheder til at vinde fodfæste på de fremtidige vækstmarkeder. De tre spor er:
Verdensøkonomien kom sig gradvist gennem 2010 ovenpå den finansielle og økonomiske krise. I takt hermed stod det stadig mere tydeligt, at frihandel er af afgørende betydning for Danmarks og EU’s fremtidige vækst og beskæftigelse. EU har behov for adgang til globale markeder, herunder de nye fremvoksende økonomier med høj økonomisk vækst.
I tillæg hertil kan tre begivenheder i løbet af 2010 fremhæves på den handelspolitiske scene. For det første sås det mod slutningen af året tegn på fornyet politisk vilje til at forsøge at færdigforhandle Doha-udviklingsrunden i 2011. For det andet vedtog EU en ny handelspolitisk strategi: Handel, vækst og globale anliggender. For det tredje blev EU og Rusland enige om de bilaterale betingelser for russisk optagelse i WTO, hvilket dermed muligvis kan ske allerede i 2011.Uanset, at den globale handel er kommet sig betydeligt gennem 2010, peger WTO på, at den globale økonomiske vækst er ujævnt fordelt og fortsat skrøbelig. Der ses globalt høj arbejdsløshed, og gennem 2010 er opstået nye risici, navnlig forbundet med underskud på offentlige budgetter og valutakursubalancer. Der er således fortsat behov for at holde tæt øje med protektionistiske tendenser.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til hp@um.dk
Arbejder du for en virksomhed, kan Udenrigsministeriet levere konkret rådgivning i form af eksportteknisk rådgivning, nedbrydning af handelsbarrierer og global public affairs