English
Agreement on technical barriers to trade
Aftalen om tekniske handelshindringer fastlægger procedurer for forberedelse, vedtagelse og anvendelse af tekniske forskrifter, standarder og fremgangsmåder.
Aftalen anerkender medlemslandenes ret til at anvende tekniske forskrifter til at beskytte menneskers liv og helbred, miljøet, dyr og planter. Imidlertid opfordres landene til at anvende internationale standarder til beskyttelse heraf, når dette er muligt for at forhindre alt for mange regelsæt, hvilket i sidste ende vil påvirke handelen negativt. Formålet med aftalen er således at styrke det internationale samarbejde omkring udviklingen af fælles tekniske standarder for at højne effektiviteten og styrke den internationale handel.
De overordnede principper i aftalen er som følger:
Tekniske forskrifter kan f.eks. være krav til elektriske apparaters sikkerhed, krav til bilers udstyr m.m. Når aftalen pålægger medlemslandene at undgå unødvendige handelshindringer, så indebærer det, at man ikke skal indføre mere vidtgående forskrifter end nødvendigt til at opnå det, man ønsker.
Der er forskel på standarder og forskrifter. Standarder er frivillige, hvilket indebærer, at man ikke skal overholde disse men kan risikere, at ens markedsandel vil falde, da forbrugerne vil forvente, at produktet lever op til standarden. Forskrifter derimod skal overholdes. Hvis et importeret produkt ikke lever op til forskriften, så kan det ikke sælges i det pågældende land.
TBT-aftalen anfører ækvivalens som et af dets principper. Såfremt to medlemslande hver især har indført forskellige forskrifter for at nedsætte forurening fra biler, som har samme effekt, så kan de to lande blive enige om, at deres metoder er ækvivalente. De kan herefter aftale, at bilproducenterne i deres respektive lande ikke behøver at ændre deres standarder for at komme ind på hinandens markeder.
TBT-aftalen indeholder regler om anmeldelse, hvorefter lande skal give besked i god tid, såfremt de har tænkt sig at indføre nye tekniske forskrifter.
Såfremt der måtte opstå tvister vedrørende ethvert område (hovedsageligt industrivarer), som berøres af TBT-aftalen, så anvendes reglerne i WTO’s tvistbilæggelsessystem. Disse regler vil blive gennemgået for sig på et senere tidspunkt.
TBT-aftalens regler skal sikre, at tekniske forskrifter er sagligt begrundet og ikke er diskriminerende. Dette giver danske virksomheder et værktøj til at bruge TBT-aftalens regler til at komme ind på markeder, som tidligere ikke har tilladt bestemte produkter, men som ved hjælp af standardisering nu ikke kan holdes ude.
Desuden har danske virksomheder glæde af, at medlemslandene skal angive (notificere) og have offentligt tilgængeligt materiale således, at virksomhederne kan identificere hvilke tekniske forskrifter, de skal leve op til. Dette tillader også virksomhederne på forhånd at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at komme ind på et givent marked.
Udenrigsministeriets kontor for Handelspolitik vil altid være interesseret i at høre om eventuelle problemer på tredjelands markeder. Vi vil herefter foretage en vurdering af, hvordan vi kan hjælpe i den specifikke situation.Såfremt man har brug for oplysninger om et lands standarder eller forskrifter så kontakt eksportteknisk rådgivning.
Varen afvises i tolden angiveligt fordi: