Sanktioner over for tredjelande indtager en vigtig plads blandt EU's eksterne politikker. Sanktionerne kan være foreskrevet af FN's Sikkerhedsråd eller være autonome EU-sanktioner; en kombination heraf kan forekomme, hvor EU gennemfører FN-sanktionerne, men går videre end disse.
Sanktioner kan være af diplomatisk eller økonomisk art. De har til formål at ændre en bestemt adfærd eller politik, som for eksempel en overtrædelse af folkeretten eller menneskerettighederne, eller en politik, der ikke respekterer de retsstatslige eller demokratiske principper.
EU kan indføre restriktive foranstaltninger over for regeringer i andre lande, ikke-statslige enheder eller enkeltpersoner (f.eks. terrorgrupper og terrorister). For så vidt angår restriktive foranstaltninger mod terrorister og terrororganisationer henvises til terrorlister på Udenrigsministeriet hjemmeside.
Foranstaltningerne kan tage form af våbenembargoer, andre specifikke eller generelle handelsrestriktioner (import- og eksportforbud), finansielle restriktioner, indrejserestriktioner (visum- eller rejseforbud) eller andre hensigtsmæssige foranstaltninger.
Sanktionsformer som visumforbud og våbenembargo har virkning fra vedtagelsen af Rådets Afgørelse.
Våbenembargoer kan normalt gennemføres administrativt, idet det i henhold til våbenloven samt bekendtgørelse 1995 712 er forbudt at udføre våben eller ammunition af nogen art uden tilladelse fra justitsministeren eller den, han bemyndiger hertil. I henhold til våbenloven gives der ikke tilladelse til at udføre våben m.v. til lande, mod hvilke FN eller EU har vedtaget våbenembargo.
Omfatter Afgørelsen også økonomiske sanktioner som indefrysning og handelsrestriktioner (inden for Unionens kompetence), skal der efterfølgende vedtages en Rådsforordning. Rådsforordningen er gældende for enkeltpersoner og virksomheder i EU fra datoen for offentliggørelse i EU-Tidende.
På EU-Kommissionens sanktionsoversigt - kan du få et overblik over de restriktive foranstaltninger, der er vedtaget inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og som stadig er i kraft.
Se også liste over danske myndigheder i forbindelse med gennemførelse af sanktioner. Vedrørende gennemførelse af EU forordning 961/2010 om Iran sanktioner, se gennemgang her.
Embargo på salg, levering, overførsel og eksport af alle former for våben og militært udstyr samt teknisk og finansiel bistand i tilknytning hertil. Visumrestriktioner over for visse embedsmænd i Belarus samt indefrysning af finansielle midler.
Link til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Visumrestriktioner mod personer, der er anklaget af ICTY, samt indefrysning af midler. Desuden visumrestriktioner mod visse personer involveret i voldshandlinger begået ved Mostar.
Embargo på salg, levering og eksport af alle former for våben og militært udstyr samt teknisk uddannelse eller bistand i tilknytning hertil. Forbud mod import af træ og træprodukter, kul og visse metaller samt ædel- og halvædelstene. Embargoen omfatter endvidere levering af materiel, som kan anvendes til intern undertrykkelse eller terrorisme; visumrestriktioner samt indrejseforbud. Indefrysning af midler tilhørende visse navngivne personer i statsejede virksomheder indenfor nævnte industrielle felt.
Embargo på salg, levering og overførsel af alle former for våben og militært udstyr samt rådgivning eller oplæring i forbindelse med militære aktiviteter. Desuden visumrestriktioner samt krav om indefrysning af økonomiske midler over for visse personer.
Link til FN's sanktionskomité vedr. DRC CongoLink til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Embargo på salg, levering og overførsel af våben samt visumrestriktioner og krav om indefrysning af økonomiske midler over for visse personer. Desuden forbud mod import af uslebne diamanter.
Link til FN's sanktionskomité vedr. ElfenbenskystenLink til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Embargo på salg, levering og overførsel af våben samt visumrestriktioner og krav om indefrysning af økonomiske midler over for visse personer.
Embargo på salg, levering, overførsel eller eksport af våben og alle typer dertil knyttet materiel, samt visumrestriktioner over for visse navngivne medlemmer af NCDD (Det Nationale Råd for Demokrati og Udvikling) og personer, der har forbindelse med dem.
Link til EU-Kommissionens sanktionsoversigtIrak
Embargo på salg og levering af alle former for våben og militært udstyr, indefrysning af finansielle midler samt restriktioner i økonomiske og finansielle forbindelser med Irak.
Link til FN's sanktionskomité vedr. IrakLink til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Forbud mod salg og levering af alle former for våben og militært udstyr. Embargo på salg og levering af alle former for varer og teknologi, som direkte eller indirekte vil kunne anvendes i Irans atomprogram (uranberigelses-, oparbejdnings- og tungtvands-aktiviteter) eller til udvikling af fremføringsmidler til atomvåben. Forbud mod eksport af forskelligt olie- og gasudstyr. Indefrysning af midler og økonomiske ressourcer ejet eller kontrolleret af en række nærmere angivne personer og enheder. Restriktioner på pengeoverførsler. Transportrestriktioner. Indrejserestriktioner.
Vedrørende gennemførelse af EU forordning 961/2010 om Iran sanktioner, se gennemgang her.
Link til FN's sanktionskomité vedr. Iran
Visumrestriktioner mod personer, der er anklaget af ICTY, samt indefrysning af midler.
Gennemførelse i EU af certificeringsordning for international handel med uslebne diamanter.
Link til EU-Kommissionens sanktionsoversigtLink til EU's hjemmeside om Kimberly-processen
Embargo på levering af våben og militært udstyr.
Våbenembargo samt visumrestriktioner mod visse personer mistænkt for at være involverede i mordet på Libanons tidligere premierminister Rafiq Hariri samt indefrysning af midler.
Link til FN's sanktionskomité vedr. LibanonLink til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Embargo på salg, levering, overførsel eller eksport af alle former for våben, militært udstyr samt militærteknisk bistand og træning. Forbud mod import af uslebne diamanter og rundtømmer fra Liberia, samt visumrestriktioner over for visse personer.
Link til FN's sanktionskomité vedr. LiberiaLink til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Våbenembargo og embargo på våbenrelateret udstyr, forbud mod salg af udstyr til brug for intern undertrykkelse. Inspektionskrav ifm. fragt til og fra Libyen. Målrettede indrejse- og finansielle sanktioner.
Visumrestriktioner over for ledere i Transdenistrien-området i Republikken Moldova.
Embargo på salg, overdragelse, transport eller anden form for levering af våben og andet krigsmateriel samt luksusvarer og på overførsel af teknisk bistand, rådgivning, tjenesteydelser vedr. våben og andet krigsmateriel. Indefrysning af finansielle midler. Visumrestriktioner over for visse navngivne personer og deres familiemedlemmer.
Link til FN's sanktionskomité vedr. NordkoreaLink til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Embargo på salg, overdragelse, transport eller anden form for levering af våben og andet krigsmateriel. Embargoen omfatter ikke leverancer til Sierra Leones regering, ECOWAS-landenes fredsbevarende styrker (ECOMOG) og FN i Sierra Leone, herunder FN’s fredsbevarende styrker (UNAMSIL). Herudover visumrestriktioner over for ledende medlemmer af det tidligere militærstyre i Sierra Leone.
Embargo på salg, overdragelse, transport eller anden form for levering af våben, militært udstyr, militærteknisk bistand og træning samt finansiel bistand i forbindelse hermed. Embargoen omfatter ikke militært udstyr, der anvendes til humanitære formål.
Link til FN's sanktionskomité vedr. SomaliaLink til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Embargo på salg, levering, overførsel eller eksport af alle former for våben og militært udstyr samt teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i forbindelse hermed samt direkte eller indirekte levering af finansieringsmidler i forbindelse hermed.
Link til FN's sanktionskomité vedr. SudanLink til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Embargo på salg, levering, overførsel eller eksport af alle former for våben og alle typer materiel samt teknisk og finansiel bistand i forbindelse hermed. Visumrestriktioner mod visse personer mistænkt for at være involverede i mordet på Libanons tidligere premierminister Rafiq Hariri samt indefrysning af midler.
Link til FN's sanktionskomité vedr. SyrienLink til EU-Kommissionens sanktionsoversigt
Indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer over for en række nærmere angivne personer, der er ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af den tunesiske stats midler, og fysiske eller juridiske personer eller enheder med tilknytning til dem.
Embargo på levering eller salg af alle former for våben og militært udstyr eller teknisk eller finansiel bistand i forbindelse hermed samt udstyr som kan anvendes til intern undertrykkelse. Herudover vedtaget visumrestriktioner samt indefrysning af midler for visse navngivne personer.