Når et dansk dokument skal bruges i udlandet, skal det ofte legaliseres. En legalisering er en bekræftelse af underskriften på dokumentet. Kun originaler eller dokumenter med original underskrift kan legaliseres.
Siden 1. januar 2007 har det som hovedregel været nok med en enkelt legalisering af et dokument, også kaldet Apostille, hos Udenrigsministeriet. Det er for eksempel ikke længere nødvendigt at få en borgerlig vielsesattest legaliseret af Indenrigsministeriet eller et eksamensbevis legaliseret af Undervisningsministeriet før det legaliseres i Udenrigsministeriet.
Nogle dokumenter (f.eks. fuldmagter, kontrakter, erklæringer og invitationer), som er udstedt og underskrevet af privatpersoner eller private firmaer, kræver dog stadig flere legaliseringer, se under Dokumenttyper.
En legalisering koster 185 kr.
Legaliseringen holder lukket følgende dage:
Fredag den 4. maj (Store Bededag)Torsdag den 17. maj (Kristi Himmelfartsdag)Mandag den 28. maj (2. pinsedag)Tirsdag den 5. juni (Grundlovsdag)
Mandag-fredag kl. 9.00-13.00, torsdag også kl. 14.00-16.00.
Du kan normalt få dine dokumenter legaliseret, mens du venter. Et større antal dokumenter efterlades og vil som regel kunne afhentes den følgende dag.
Du kan også få sendt de legaliserede dokumenter til en ønsket adresse, hvis du afleverer en adresseret, frankeret kuvert.
Du behøver ikke at bestille tid i forvejen. Kort der viser hvor du kan finde Legaliseringen.
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 14.00-16.00 på telefon 33 92 12 33.
Det er ikke nødvendigt at møde op personligt for at få sine dokumenter legaliseret. Du kan sende dem med posten til:
UdenrigsministerietLegaliseringenAsiatisk Plads 21448 København K
Du skal huske at vedlægge en frankeret svarkuvert samt enten en check (stilet til Udenrigsministeriet) eller en kvittering for bankoverførsel eller girooverførsel til dækning af gebyr. Ønsker du at få dokumenterne sendt til en adresse i udlandet, kan du enten vedlægge en frankeret kuvert eller overføre 90 kr. til dækning af porto ved anbefalet post eller 15 kr. til dækning af porto ved almindelig post. Angiv i så fald den ønskede forsendelsesmåde.
Opgiv gerne kontakttelefonnummer.
Udenrigsministeriet legaliserer og returnerer dokumenterne i løbet af 5-6 hverdage.
Vi returnerer ikke dokumenter med kurérservice.
Danske BankGirostrøget 1 - 0800 Høje TåstrupReg.nr. 0216Kontonr. 4069066364SWIFT/BIC: DABADKKKIBAN (bruges ved overførsler fra udlandet): DK2402164069066364
Reg.nr. 1199Kontonr. 3001806
UdenrigsministerietLegaliseringenAsiatisk Plads 21448 København KTelefon: 33 92 12 33Fax: 33 92 01 38E-mail: legalisering@um.dk
Personlig henvendelse:Mandag til fredag kl. 9.00-13.00Torsdag også kl. 14.00-16.00
Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 14.00-16.00