Spring til indhold

Børn, unge og pensionister på rejse

Her på siden har vi samlet en række oplysninger, som vi ofte stilles om børn, unge og pensionister på rejse i udlandet.

Familie som går tur på stranden
Der kan gælde særlige regler, når børn og unge rejser.
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Børn og unge på rejse

Nedenstående oplysninger er udelukkende vejledende og til brug, hvis de udenlandske myndigheder skulle kræve at se dokumentation for forældrenes tilladelse til børn og unges rejse.

Det anbefales derfor at kontakte rejselandets ambassade eller konsulat inden rejsen.

---

Børn og unge kan nægtes indrejse eller udrejse med mindre de har forældrenes tilladelse til rejsen.

En mindreårig, der rejser til udlandet alene eller med kun den ene af sine forældre, kan nægtes indrejse eller udrejse i visse lande. Nogle lande tillader ikke børn og unge at rejse ind/ud, med mindre deres forældre ledsager dem, eller med mindre den, som barnet rejser med, har en skriftlig tilladelse fra forældrene til rejsen. Det samme gælder, hvis barnet rejser alene.

Der foreligger ikke en endelig og udtømmende fortegnelse over, hvilke lande det drejer sig om, og de nærmere regler og definitionen af, hvornår børn og unge er mindreårige, varierer fra land til land.

Det anbefales derfor, at du kontakter ambassaden/konsulatet for det land, som dit barn skal rejse til, for at få oplyst:

  • Skal der medbringes dokumentation for eneforældremyndighed/en samtykkeerklæring fra den ene forælder (hvis barnet rejser med kun den ene forælder) eller begge forældre (hvis barnet rejser uden forældrene)?
  • Hvilket sprog skal dokumentation for eneforældremyndigheden/samtykkeerklæringen udfærdiges på/oversættes til?
  • Er det påkrævet, at samtykkeerklæringen skal underskrives i overværelse af en notar (Byretten)?
  • Er det påkrævet, at samtykkeerklæringen efter notarpåtegning/dokumentation for eneforældremyndigheden skal legaliseres af Udenrigsministeriet?
  • Er det påkrævet, at landets ambassade skal stemple dokumentation for eneforældremyndigheden/samtykkeerklæringen.

Du finder kontaktoplysninger til ambassaderne her: Copenhagen Diplomatic List

Samtykkeerklæring:

Har du spørgsmål til udformning af samtykkeerklæringen, kontakt venligst destinations-landets ambassade/konsulat.

Det er Udenrigsministeriets erfaring at samtykkeerklæringen som minimum skal indeholde følgende oplysninger:

  • Barnets navn, adresse, fødselsdato, pasnummer og nationalitet.
  • Ledsagende voksnes navn, adresse, pasnummer og nationalitet samt eventuelt relation til barnet.
  • Begge forældres eller forældremyndighedsindehaverens navn, adresse, nationalitet og telefonnummer.
  • Oplysning om rejsedestination, rejsedatoer og evt. kontaktoplysninger under opholdet.
  • Det bør endvidere overvejes, om man samtidig vil give den/de ledsagende voksne fuldmagt til at varetage barnets tarv under rejsen, f.eks. i forbindelse med sygdom.

Det er ligeledes erfaringen, at barnets fødselsattest, kopi af forældrenes pas samt – hvis relevant – dokumentation for eneforældremyndighed med fordel kan vedlægges erklæringen.

---

Det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder et andet lands ind- og udrejseregler. Det er landets myndigheder, som fastlægger ind- og udrejsereglerne for landet, og det er dem, der kan afgøre, om du opfylder kravene. Derfor anbefales det, at du kontakter det pågældende lands myndigheder forud for din rejse for bl.a. at sikre, at dit barn kan rejse til det pågældende land alene.

Se også:

Borger.dk

Notarkontorer

Legalisering

Skolerejser med udenlandske elever

Skolerejser med udenlandske elever

En skoleelev, som ikke er EU-statsborger, men har opholdstilladelse i Danmark, og skal på et kort ophold eller gennemrejse i et eller flere EU-medlemslande kan i forbindelse med en skolerejse rejse uden visum og i nogle tilfælde også uden pas.

Dette forudsætter, at eleven rejser som medlem af en gruppe skoleelever inden for det almene skolesystem i forbindelse med en skoleekskursion.

Gruppen skal være ledsaget af en lærer, der er i besiddelse af en:

Liste over rejsende for skolerejser inden for Den Europæiske Union.

Visum-spørgsmålet bør i de enkelte tilfælde afklares med de relevante destinationers ambassade her i Danmark.

Man kan henvende sig til Udlændingeservice og få oplyst nærmere om reglerne vedrørende den pågældende skolerejseliste.

Skolerejselisten kan man få udleveret ved at skrive til Udlændingeservice via deres hjemmeside - klik her - eller evt. på nærmeste politistation.

Pensionister på rejse

Forholdsregler for rejsende pensionister

Er du folke- eller førtidspensionist med bopæl i et andet EU-/EØS-land, og får du udbetalt dansk pension, er du også omfattet af meddelelsespligten. I disse tilfælde skal du, hvis du rejser i mere to måneder til et land uden for EU/EØS-området meddele det til Pensionsstyrelsen i Danmark.

Du kan læse mere på Pensionsstyrelsens hjemmeside.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind