Her på siden har vi samlet en række oplysninger, som vi ofte stilles om børn, unge og pensionister på rejse i udlandet.
Børn og unge kan nægtes adgang
En mindreårig der rejser uden forældre eller værge, kan nægtes indrejse i visse lande. Nogle lande tillader ikke mindreårige at rejse ind, med mindre deres forældre eller værge ledsager dem, eller skriver en erklæring om, at den mindreårige kan rejse alene eller i selskab med en navngivet voksen.
Der foreligger ikke en endelig og udtømmende fortegnelse over, hvilke lande det drejer sig om, og de nærmere regler og definitionen af mindreårige rejsende varierer fra land til land.
Hvis din mindreårige skal rejse uden forældre eller værge, anbefales det at du:
Nogle lande vil desuden kræve, at deres egen ambassade eller konsulat i Danmark har godkendt erklæringen. Det gælder ikke for lande, der har underskrevet den internationale Apostille-konvention. Klik her for at se en liste over disse lande. Alle EU-lande har undertegnet konventionen.Hvis landets egen ambassade eller konsulat skal godkende erklæringen, skal det ske efter, at Udenrigsministeriet har legaliseret den. Det vil sige, at Udenrigsministeriet skal bekræfte, at underskriften på dokumentet er gyldig.
For yderligere information henvises til:
Politiet
Ny i Danmark, dk
En skoleelev, som ikke er EU-statsborger, men har opholdstilladelse i Danmark, og skal på et kort ophold eller gennemrejse i et eller flere EU-medlemslande kan i forbindelse med en skolerejse rejse uden visum og i nogle tilfælde også uden pas.
Dette forudsætter, at eleven rejser som medlem af en gruppe skoleelever inden for det almene skolesystem i forbindelse med en skoleekskursion.
Gruppen skal være ledsaget af en lærer, der er i besiddelse af en:
Liste over rejsende for skolerejser inden for Den Europæiske Union.
Visum-spørgsmålet bør i de enkelte tilfælde afklares med de relevante destinationers ambassade her i Danmark.
Man kan henvende sig til Udlændingeservice og få oplyst nærmere om reglerne vedrørende den pågældende skolerejseliste.
Skolerejselisten kan man få udleveret ved at henvende dig til Udlændingeservice på mailadressen skolerejselister@us.dk eller evt. på nærmeste politistation.
Er du folke- eller førtidspensionist med bopæl i et andet EU-/EØS-land, og får du udbetalt dansk pension, er du også omfattet af meddelelsespligten. I disse tilfælde skal du, hvis du rejser i mere to måneder til et land uden for EU/EØS-området meddele det til Pensionsstyrelsen i Danmark.
Du kan læse mere på Pensionsstyrelsens hjemmeside.