Spring til indhold

Zika

Siden starten af 2016 har der været et stort udbrud af Zikavirus-infektion i Syd- og Mellemamerika. Udbruddet har siden spredt sig til det sydlige USA.

Zika er en virussygdom, som bliver overført af myggearten Aëdes, og som er i familie med gul feber, dengue, og japansk hjernebetændelse.

Ved smitte har op til 80 % af tilfældene ikke symptomer på infektion. Sygdommen kan dog være et problem hos gravide, og kvinder, der påtænker at blive gravide, tilrådes derfor at overveje udskydelse af ikke-nødvendige rejser, særligt til lande/områder med stigende eller udbredt smitteudbredelse.

Da der ikke aktuelt er nogen kur eller vaccine mod Zika-virus, anbefales det at beskytte sig imod myggestik.

I visse lande i Afrika og Asien, herunder Thailand og Indonesien, er der i de sidste 60 år forekommet sporadiske tilfælde af zikavirus. Der er ikke tegn på at der er stigning i antallet af tilfælde i disse lande, hvor der heller ikke er set fostermisdannelser og Guillain-Barré’s syndrom i forbindelse med zikavirus. Der gælder derfor ikke særlige forholdsregler i forbindelse med zikavirus ved rejser til disse lande, men rejsende til områder med myg opfordres altid til at beskytte sig mod myggestik.

For yderligere oplysninger om Zika-virus, dets udbredelse og hvordan man beskytter sig mod smitte se: