Spring til indhold

Namibia

Vi anbefaler, at du kontakter Namibias ambassade og spørger, hvad de aktuelle regler er for ind- og udrejse. Det er dit ansvar at overholde reglerne.

Myndighederne i Namibia har oplyst, at følgende regler gælder for danskeres ind- og udrejse:

  • Visumfrit ophold i maksimalt 90 dage hvert år.   
  • Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder ud over opholdet.
  • Danske provisoriske pas (nødpas) kan ikke benyttes til indrejse.
  • EU-nødpas kan ikke benyttes til indrejse.
  • Vaccination mod gul feber er et krav til rejsende, der ankommer fra områder eller er rejst gennem områder med gul feber inden for de seneste 6 dage.
  • Børn som rejser med kun én af forældrene, med andre end forældrene eller alene bør altid medbringe følgende (se også Udenrigsministeriets råd om børn og unges rejse):
    • Barnets personattest eller fødselsattest
    • Dokumentation for ene-forældremyndighed eller skriftligt samtykke fra den eller de fraværende forældre.
    • Dokumenterne skal være legaliseret i Udenrigsministeriet.

Redigeret den 11. januar 2019.

 

Oplysningerne her på siden gælder for danske statsborgere, der rejser på et dansk nationalitetspas, og for rejser, hvor turisme er det primære formål.

 

Rejser du med et flygtninge- eller fremmedpas eller er du statsborger i et andet land end Danmark, skal du kontakte ambassaden for det land du skal besøge, for at høre, hvilke pas- og visumregler, der gælder for dig.

 

Vi tilstræber, at oplysningerne her på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på vores hjemmeside.

 

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne, og afgør om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du kontakter landets ambassade/konsulat eller immigrationsmyndighederne i landet inden du rejser, og undersøger de aktuelle regler.