Spring til indhold

Zambia

Myndighederne for Zambia har oplyst, at følgende regler gælder for danskeres indrejse i landet.

Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejsereglerne. Det anbefales, at du eventuelt kontakter Zambias ambassade for at få bekræftet nedenstående.

  • Visumpligt
  • Visum kan fås ved indrejse, fra ambassaden eller on-line som E-Visum
  • Zambia og nabolandet Zimbabwe tilbyder et såkaldt ”Kaza Uni-Visa”, der tillader indrejse i begge lande på ét visum. Det kan fås ved indrejse via lufthavnene i Lusaka og Livingstone og via landegrænserne i Victoria Falls og Kazungula
  • Passet skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed
  • Forlængede danske pas anerkendes
  • Provisoriske danske pas og EU-nødpas anerkendes ved udrejse af Zambia. Der kræves forinden et udrejsestempel fra immigrationsmyndighederne i Zambia.
  • Rejsende med børn kan blive bedt om at dokumentere forældremyndighed eller værgeret..

Redigeret den 21-05-2017

 

Oplysningerne her på siden gælder for danske statsborgere, der rejser på et dansk nationalitetspas, og for rejser, hvor turisme er det primære formål.

 

Rejser du med et flygtninge- eller fremmedpas, eller er du statsborger i et andet land end Danmark, skal du spørge myndighederne i landet du vil besøge, hvilke pas- og visumregler, der gælder for dig. Du kan også spørge på landets ambassade i Danmark eller i et nærliggende land.

 

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne, og afgør om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du kontakter immigrationsmyndighederne i landet eller landets ambassade, inden du rejser, og undersøger de aktuelle regler.

 

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende, og vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på vores hjemmeside.