N.B. All interns must be either a Danish national enrolled in a Danish or foreign higher educational institution within a relevant subject, or a foreign national enrolled at a Danish higher educational institution within a relevant subject and have lived in Denmark for a minimum of 3 years.
(Description only provided in Danish due to internship criteria)
Et praktikophold i den danske udenrigstjeneste byder på masser af muligheder og giver dig lejlighed til at få indblik i dansk diplomati og at prøve dine færdigheder af i et internationalt miljø. Som praktikant vil du indgå som en integreret del af den afdeling/team, du tilknyttes, og du vil få tildelt en vejleder i afdelingen/teamet. De konkrete opgaver, som du vil skulle varetage, varierer afhængig af, hvilken afdeling/team du tilknyttes.
Udviklings praktikant (1 stilling), Ref. Nr.: UDV-1
Politisk praktikant (1 stilling), Ref. Nr.: POL-1
Læs venligst de generelle krav nederst på denne side omhyggeligt, inden du ansøger. Ansøgninger skal indsendes via MFA HR Manager Portal.
Ref.nr. UDV-1
Som praktikant vil du primært arbejde med politisk analyse samt opnå praktisk indsigt i udviklingssamarbejde. Vi søger en praktikant med interesse for regional politik herunder særligt på freds og sikkerhedsområdet samt for udviklingssamarbejde indenfor områderne klima og miljø, migration og flygtninge samt god regeringsførelse og menneskerettigheder. Det vigtigste er, at du er klar til at lære og engagere dig i de mange forskelligartede opgaver, der opstår på en mindre repræsentation under opbygning. Erfaring eller studier inden for statskundskab, international politik, udviklingsstudier eller Afrika-relaterede emner er en fordel, men ikke et krav.
Du vil være en vigtig del af arbejdet med politisk rapportering og analyse herunder dialog med ligesindede lande, EU-koordination og samarbejde med multilaterale organisationer. Opgaverne omfatter også forberedelse af rapporter, briefinger og baggrundsnotater til brug i dansk udenrigspolitik. Ud over det politiske arbejde vil du bidrage til implementering og monitorering af danske udviklingsindsatser og få indsigt i, hvordan udviklingssamarbejde understøtter politiske mål.
Kommunikation og public diplomacy er en anden central del af praktikopholdet, hvor du vil være med til at styrke kontorets sociale medier og planlægge kulturelle events, der fremmer danske interesser.
Opholdet giver dig hands-on erfaring med diplomatisk arbejde og politiske processer og du vil få mulighed for at forme dine egne kompetencer i en fleksibel og lærerig rolle.
Ref.nr. POL-1
Ambassadens politiske team arbejder på at udvikle og styrke de diplomatiske og politiske relationer og partnerskabet mellem Danmark og Rwanda.
Gennem møder, netværk, projekter, arrangementer og dialog arbejder ambassaden på at støtte Rwanda inden for prioriterede områder som menneskerettigheder, demokratisk regeringsførelse, ligestilling, grøn omstilling, EU, ungdomsdeltagelse samt fred og sikkerhed.
Som praktikant i vores politiske team vil du blive involveret i en bred vifte af tværgående opgaver og skal løbende følge både den politiske og økonomiske situation i Rwanda og regionen med henblik på at bidrage til analyser og rapporter. Arbejdsopgaverne vil blive udført i samarbejde med hele teamet under tilsyn af teamlederen for det politiske team.
Eksempler på politiske arbejdsopgaver:
Du skal være studerende og under hele praktikopholdet være tilmeldt en højere uddannelsesinstitution på bachelor- eller kandidatniveau. Hvis du er udenlandsk statsborger, skal du have boet i Danmark i mindst 3 år på ansøgningstidspunktet, have fast bopæl i Danmark og under hele praktikopholdet være indskrevet på et studie på en højere læreanstalt i Danmark.
Det er en betingelse, at du kan sikkerhedsgodkendes af de danske myndigheder, og at du opretholder din sikkerhedsgodkendelse under hele praktikopholdet. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.
Vi gør opmærksom på, at man kun kan have ét praktikophold i den danske udenrigstjeneste.
Kvalifikationer
Vi leder efter studerende med gode analytiske evner, gå-på-mod og et stort engagement samt en nysgerrig, kreativ, åben og positiv tilgang til opgaveløsningen. Du må meget gerne komme med gode eksempler på disse kvalifikationer i din ansøgning. Derudover forventer vi, at du har gode dansk- og engelskkundskaber samt kendskab til MS Office Package (PowerPoint, Excel & Word).
Opholdet skal bidrage til din uddannelse og vil foregå under vejledning af en akademisk medarbejder. Vi anbefaler, at du, inden du søger om et praktikophold, undersøger, hvilke akademiske krav din uddannelsesinstitution stiller til dig i forbindelse med et praktikophold.
Ferie og arbejdstid
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt (inkl. frokostpause). Du optjener 2,08 feriedage pr. måneds praktik svarende til 12,5 dag i løbet af dit 6-måneders praktikophold. Hvis dit studie forlanger, at du skriver en større akademisk opgave i forbindelse med dit praktikophold, vil du desuden kunne få visse skrive-fridage (antallet fastsættes af repræsentationen baseret på krav til omfang og kompleksitet af opgaven, men vil aldrig kunne overstige 10 dage).
Bolig og forsikringer
Du er selv ansvarlig for at finde bolig og afholde alle udgifter forbundet hermed. Du skal endvidere for egen regning tegne forsikring, der dækker hjemrejse ved sygdom og død samt ansvar uden for arbejdstider).
Refusion af visse udgifter
Praktikopholdet er ulønnet, men der ydes en kompensation på kr. 5000 pr. måned til dækning af dokumenterede udgifter til logi, transport, forsikring og andre udgifter, der knytter sig til praktikopholdet.
De fleste praktikanter vil desuden have mulighed for at medtage deres SU, men det bør du selv søge afklaret med Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Hvordan ansøger man?
Du søger praktikophold på ambassaden i Kigalived at udfylde og indsende et elektronisk ansøgningsskema –klik her.
Linket er aktivt fra den 10. februar til 10. marts 2026
I ansøgningsskemaet bliver du bedt om at angive dine prioriteter. Her skal du vælge det relevante referencenummer, der er angivet ud for hver praktikantstilling. Du kan kun søge praktikantstillinger på ambassaden i Kigali via ovenstående link og kun anvende de ovenfor angivne referencenumre. Hvis du – parallelt hermed – ønsker at søge praktikantstillinger på andre repræsentationer, skal du gå til deres hjemmesider, og søge via deres ansøgningslink. Hvis du søger praktikophold på flere forskellige repræsentationer, kan den enkelte repræsentation se, hvilke andre repræsentationer, du har søgt.
Når du ansøger om en praktikantstilling, skal du uploade CV, motiveret ansøgning og eksamensbevis/ karakterer. Herudover kan du vælge at uploade andre relevante dokumenter, f.eks. udtalelse fra arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution, hvis du mener, det har relevans for din ansøgning.
Din motiverede ansøgning bør max. fylde én side, skrives på hvidt papir, og den bør indeholde en beskrivelse af, hvorfor du ønsker et praktikophold, hvad du gerne vil have ud af praktikopholdet, og hvad du har af relevant erfaring og færdigheder (gerne også på sprogområdet) ift. den konkrete praktikantstilling.
Varighed og ansøgningsfrister
Vi søger praktikanter to gange årligt, og praktikopholdet er på seks måneder.
Forårsholdet: 1. februar – 31. juli
Efterårsholdet: 1. august – 31. januar
Hvis du har spørgsmål til praktikophold på ambassaden i Kigali, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]. Deadline for din ansøgning er 10. marts 2026.