Spring til indhold

Hvordan forbereder Danmark sig på et 'klippekant'-scenarie?

Fra dansk side har man i regi af den tværministerielle Brexit Task Force undervejs forberedt sig på alle mulige udfald af forhandlingerne – også et ’no deal’-scenarie. Med udtrædelsesaftalen blev ’no deal’-scenariet afværget, og dermed blev bl.a. borgernes rettigheder sikret. Men der er fortsat en risiko for, at man ikke når at få en aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien på plads inden udløbet af overgangsperioden med udgangen af 2020. Det vil på mange måder indebære et nyt ’no deal’-lignende klippekantscenarie, ikke mindst for de danske virksomheder.

Der er på tværs af ministerierne arbejdet med at afdække konsekvenserne for danske virksomheder, hvis der ikke indgås en aftale om det fremtidige forhold. I tilfælde af et ’klippekant’-scenarie vil myndigheder og virksomheder skulle genaktive dele af det forberedte ’no deal’-beredskab.

De danske myndigheder har gjort sig klar til at håndtere overgangen til at handle og samarbejde med Storbritannien som et ikke-EU-land. Men det er vigtigt, at virksomheder også forbereder sig. Der vil være konsekvenser, man ikke kan afbøde fra de danske myndigheders side, uanset forberedelserne. For eksempel kan de danske myndigheder ikke sikre, at de britiske myndigheder er klar til at håndtere toldkontrol på den britiske side, selvom de danske toldmyndigheder står klar til at løfte deres del af opgaven.

Regeringens 'no deal'-forberedelser

For at sikre at Danmark er så klar som muligt, intensiverede regeringen i efteråret 2019 indsatsen frem mod et muligt 'no deal'-Brexit. Herunder havde regeringen

  • nedsat en særlig Brexit-ministergruppe under ledelse af udenrigsministeren med ansvar for den samlede håndtering af et no deal-Brexit i tiden frem mod den britiske udtrædelse og umiddelbart derefter,
  • etableret et akutberedskab på tværs af de berørte myndigheder til håndtering af helt akutte praktiske udfordringer og uforudsigelige problemstillinger, der kunne opstå i forbindelse med et no deal-Brexit,
  • præsenteret en handlingsplan for små og mellemstore virksomheder som led i en styrkelse af den hidtidige indsats for særligt små og mellemstore virksomheder, med fokus på bl.a. vejledning og informationsarrangementer,
  • øget dialogen med jobcentre og arbejdsmarkedskontorer om den regionale situation på arbejdsmarkedet ved et no-deal-Brexit, så beskæftigelsessystemet var klar til at håndtere en ny situation, hvis den opstod,
  • intensiveret outreach-indsats til berørte erhverv som fiskeri og fødevarer mhp. at højne opmærksomhed og beredskab ift. et no deal-Brexit,
  • forberedt en kommunikationskampagne med vægt på sociale medier, der kunne iværksættes umiddelbart før et no deal-Brexit, med fokus på yderligere at styrke informationsindsatsen til både borgere og virksomheder.

Eksempler på myndighedernes øvrige forberedelser for at håndtere handelsmæssige konsekvenser

  • Toldstyrelsen har ansat knap 50 nye toldere og sagsbehandlere til toldkontrol og f.eks. sagsbehandling af virksomheders import- og eksportangivelser.
  • Fødevarestyrelsen har igangsat ansættelse af op til 17 nye medarbejdere, der skal sikre kapacitet til f.eks. håndtering af eksportcertifikater.
  • Erhvervsministeriet og andre relevante myndigheder står klar til at vejlede virksomheder, der eksporterer varer til Storbritannien, og til at behandle og udstede nye eksporttilladelser, certificeringer, godkendelser, markedsføringstilladelser m.v.
  • Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet en analyse om mulighederne for alternative markeder for fødevarer som følge af Brexit.
  • Transportministeriet har sikret information til lufthavne om nye krav til sikkerhedsscreening af passagerer, baggage og cargo, der ankommer fra Storbritannien.
  • Sundheds- og Ældreministeriet sikrer bl.a. mulig dispensation for medicinsk udstyr, såfremt det bliver nødvendigt, og at et evt. større antal sager vedr. kontrol og godkendelse af lægemidler, kliniske forsøg, lægemiddelvirksomheder og udstedelse af udleveringstilladelser behandles hurtigt.

Eksempler på regeringens informationsindsats ift. virksomheder og borgere

  • Udenrigsministeriet har oprettet en Brexit-hjemmeside (www.um.dk/brexit) med generel information om Brexit og links til mere konkret information om konsekvenser og løsninger for virksomheder og borgere på de relevante myndigheders hjemmesider.
  • Erhvervsministeriet har i samarbejde med relevante ministerier udarbejdet en Brexit-tjekliste (https://startvaekst.virk.dk/brexit-tjekliste), der kan hjælpe virksomheder med at få overblik over, hvad et 'no deal'-lignende klippekantscenarie kan betyde for dem. Tjeklisten hjælper virksomhederne med at udpege særlige ting, de skal være opmærksomme på, så de kan målrette deres egne forberedelser bedst muligt.
  • Skatteforvaltningen har oprettet en informationsside og en telefonisk hotline, hvor virksomheder kan få information om konsekvenserne på told-, moms- og afgiftsområdet.
  • Skatteforvaltningen har udsendt en digital folder til 30.000 danske virksomheder med information om, hvordan de kan forberede sig på et muligt no deal-scenarie.
  • Toldstyrelsen har sammen med øvrige relevante styrelser afholdt informationsmøder i Aalborg, Aarhus, Middelfart og København for 150 virksomheder, der ikke før har handlet uden for EU, om hvad det betyder at handle med Storbritannien som tredjeland. Toldstyrelsen udbyder desuden målrettede informationsmøder og webinarer til nyregistrerede importører og eksportører.
  • Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet informationsmateriale om regler for import til og eksport fra tredjelande, på Fødevarestyrelsens, Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmesider.
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet har oprettet en hjemmeside, så britiske borgere kan orientere sig om deres opholdsrettigheder i Danmark efter Brexit.

KONTAKT

Udenrigsministeriet
brexitinfo@um.dk

 

NYTTIGE HJEMMESIDER

EU-oplysningen
Kommissionen