Spring til indhold

Udbetaling af danske ydelser til borgere i Storbritannien

Hvis du som dansk eller britisk statsborgere modtager danske ydelser i Storbritannien, vil din ret til ydelsen kunne blive påvirket af Brexit. Det afhænger af, om Storbritannien udtræder med eller uden en aftale, og af hvilken ydelse, du får.

Hvis udtrædelsesaftalen godkendes af det britiske parlamentet, vil din ret som dansk eller britisk statsborger til ydelser fra Danmark fortsætte uændret i Storbritannien. Du vil kunne modtage optjent dansk pension og efterløn i Storbritannien. Du vil også kunne opholde dig midlertidigt i Storbritannien med sygedagpenge. Dine rettigheder vil også gælde i forhold til fremtidige begivenheder. Hvis du bor og/eller arbejder i Storbritannien, har optjent pension fra både Danmark og Storbritannien og går på pension om f.eks. 10 år, vil du kunne modtage optjent pension fra både Danmark og Storbritannien efter de regler, der ville gælde, hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU. Det gælder dog kun i det scenarie, hvor Storbritannien træder ud af EU med en aftale.

Hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale (det såkaldte ’no deal’-scenarie), vil retten til at medbringe og få udbetalt ydelser fra Danmark som udgangspunkt ændre sig. Folketinget har dog vedtaget en lov, som etablerer en midlertidig overgangsordning for borgere i tilfælde af, at Storbritannien træder ud af EU uden en aftale. Den danske overgangsordning vil træde i kraft på tidspunktet for Storbritanniens udtrædelse af EU, og vil gælde, indtil den erstattes af en permanent lov.
 
De danske statsborgere, der i dag modtager dansk førtids- og folkepension samt dansk efterløn i Storbritannien, vil fortsat modtage disse ydelser under overgangsordningen. Dem der snart skal på efterløn og har indrettet sig herpå, vil også fremadrettet kunne modtage denne ydelse i Storbritannien efter Brexit.

Britiske statsborgere og andre EU-borgere, der er bosat i Storbritannien, og som efter EU-reglerne ville have ret til pension eller efterløn fra Danmark, vil også fortsat modtage disse ydelser under overgangsordningen.

Men i et no deal-scenarie kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge fra Danmark til borgere i Storbritannien. Aktuelle modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge kan dog med overgangsordningen fortsætte med at modtage denne ydelse i Storbritannien i den aktuelle jobsøgnings- eller sygefraværsperiode.

Børn bosat i Storbritannien vil i et no deal-scenarie ikke længere få børne- og ungeydelse eller særligt børnetilskud fra Danmark, selvom den ene forælder bor eller arbejder i Danmark. Disse ydelser vil skulle udbetales fra Storbritannien efter de britiske regler.

Britiske statsborgere og deres familiemedlemmer, som på baggrund af Storbritanniens EU-medlemskab allerede er tildelt SU, specialpædagogisk støtte og udlandsstipendium til uddannelse i udlandet på udtrædelsesdatoen, bevarer de tildelte ydelser.

Borgere bosat i Storbritannien kan i et no deal-scenarie fortsætte allerede påbegyndte forløb med eksport af tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudsloven samt plejevederlag til pleje af en døende efter serviceloven og tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet passer et barn med funktionsnedsættelse.

Du kan læse mere om retten til ydelser på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Kontakt

Generelle spørgsmål om betydningen af Brexit for retten til kontantydelser ved ledighed, sygdom og barsel samt pension, efterløn, børnetilskud, boligstøtte og uddannelsesstøtte

Spørgsmål til retten til kontantydelser
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
www.star.dk
star@star.dk
+45 72 21 74 00

Spørgsmål angående eksport af tabt arbejdsfortjeneste
Social- og Indenrigsministeriet
www.sim.dk
sm@sm.dk
+45 72 28 24 00

Spørgsmål angående eksport af tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudsloven
Børne- og Undervisningsministeriet
www.uvm.dk/brexit
uvm@uvm.dk
+45 33 92 50 00

Spørgsmål angående pleje af en døende efter serviceloven
Sundheds- og Ældreministeriet
www.sum.dk
sum@sum.dk
+45 72 26 90 00

Spørgsmål om ret til ophold
United Kingdom Home Office
Marsham Street
London SW1P 4DF
www.gov.uk/settled-status-eu-citizens-families

Generelle spørgsmål om ophold
Danmarks Ambassade, Storbritannien
55 Sloane Street
London SW1X 9SR
www.storbritannien.um.dk
lonamb@um.dk

Spørgsmål om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
www.ufm.dk
ufm@ufm.dk
+45 33 92 33 92

Spørgsmål om børne- og ungeydelse
Skatteministeriet
www.skm.dk
skm@skm.dk
+45 33 92 33 92

Nyttige hjemmesider
Udlændinge- og Integrationsministeriet
EU-oplysningen
EU-Kommissionen

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind