Spring til indhold

Enheden for Religions- og trosfrihed

Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret skal omfatte frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning.”

Ovenstående er ordlyden af artikel 18 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) fra 1966, der er den stærkeste internationale og juridisk bindende konvention på religions- og trosfrihed. Der er aktuelt 173 lande, der er traktatparter til konventionen. Artikel 18 i ICCPR afspejler artikel 18 i FN’s Verdenserklæring fra 1948, der ikke er juridisk bindende, men en erklæring underskrevet af alle FN’s medlemsstater. Religions- og trosfrihed er således en fundamental menneskerettighed, der er så fundamental, at traktatparterne til ICCPR ikke kan fravige bestemmelsen selv i tilfælde af en offentlig nødretstilstand, som truer nationens beståen.  Religions- og trosfrihed er også beskyttet i flere andre internationale konventioner bl.a. artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), artikel 10 i EU’s Charter for Fundamentale Rettigheder. Rettigheden betragtes derudover også som en del af den folkeretlige sædvaneret. Retten til religions- og trosfrihed betegnes på engelsk som ”Freedom of Religion or Belief”, som derfor forkortes FoRB.

           Artikel 18 sikrer følgende rettigheder:
  1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne del af retten til religions- og trosfrihed betegnes ’den interne del’. Den interne del af retten til religions- og trosfrihed er absolut, og begrænsninger er i ingen tilfælde tilladt. Begreberne ”religion” og ”tro” skal forstås bredt, så alle religiøse, troende, agnostikere og humanister er omfattet af retten til religions- og trosfrihed.
  2. Enhver har ret til at manifestere sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning. Denne del af retten til religions- og trosfrihed betegnes ’den eksterne del’. Eksterne manifestationer af religions- og trosfrihed omfatter en bred vifte af handlinger, der bl.a. inkluderer individets ret til at agere i fællesskab med andre individer i manifestation af deres religiøse eller trosoverbevisning. Den eksterne del af religions- og trosfrihed er i modsætning til den interne del ikke absolut. Den eksterne del af retten til religions- og trosfrihed kan i stedet kategoriseres som en kvalificeret ret, hvilket betyder, at stater kan begrænse retten under strenge betingelser herfor.
  3. Ingen må underkastets tvang, der kan begrænse friheden til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg. Et individ må ikke være underlagt tvang, da det fratager individet muligheden for at vælge religion eller tro efter eget valg.
  4. Ingen skal udsættes for diskrimination uanset religiøs eller trosoverbevisning. Dette inkluderer alle former for diskrimination i skoler, i ansættelsesforhold, modtagelse af sociale ydelser mv.
  5. Forældre og værger har friheden til at sikre omsorg for deres børns religionsundervisning og moralske opdragelse i overensstemmelse med deres egen overbevisning.
  6. Hvis en stat vælger at sætte begrænsninger for religions- og trosfriheden (kun den eksterne del), så skal statens begrænsning opfylde flere strenge krav. Begrænsningerne skal være foreskrevet ved lov og nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder. Begrænsninger må ikke anvendes på en måde, der undergraver rettighederne i artikel 18. Begrænsningerne skal forfølge en af de nødvendige hensyn til offentlig sikkerhed, orden, sundhed, sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder. Begrænsningerne skal endvidere være nødvendige af hensyn til de oplistede hensyn, og begrænsningerne må ikke være diskriminerende. Begrænsninger af hensyn til den offentlige sædelighed skal være baseret på principper, der ikke eksklusivt afspejler kun én enkelt religiøs tradition, da moralopfattelser skal afspejle mange landes sociale, filosofiske og religiøse traditioner. Derudover skal mulighederne for begrænsninger forstås i lyset af menneskerettighedernes universalitet og princippet om forbud mod diskrimination.

 

 

 

Den generelle situation for retten til religions- og trosfrihed og religiøse og trosminoriteter er nedtrykkende. Der har i de seneste år været en række eksempler på stadig grovere overgreb på religions- og trosfriheden. På verdensplan oplever et stigende antal religiøse minoriteter, ateister, konvertitter mv. krænkelser af deres ret til religions- og trosfrihed. Mange af disse krænkelser sker desværre i religionens navn. Internationale rapporter indikerer at forfølgelse på baggrund af religions- og trosfrihed er globalt stigende. Forfølgelse inkluderer diskrimination, chikane og hetz af bl.a. kristne, antisemitisme, islamofobi, men også forfølgelse af humanister og ateister. I den seneste rapport fra det amerikanske PEW Research Center fandt de, at antallet af lande med ’højt’ eller ’meget højt’ niveau af regeringsrestriktioner af religions- og trosfrihed var øget fra 20 % i 2007 til 26 % i 2017. Ligeledes er den sociale fjendtlighed imod religions- og trosfrihed ’høj’ eller ’meget høj’ i ca. 28 % af verdens lande. Tallene viser en sammenhæng således, at lande med højt niveau af regeringsrestriktioner mod religions- og trosfrihed ofte også viser høj social fjendtlighed, mens lavt niveau af regeringsrestriktioner viser lav social fjendtlighed.

Ifølge PEW Research er kristne dem, der oplever mest chikane på verdensplan. Chikane omfatter en bred vifte af hændelser fra skældsord til fysisk vold og drab, og det begås af både regeringer, private grupper og individer. Fra 2014 til 2017 blev antallet af lande med diskrimination af kristne øget fra 108 til 143. Samtidigt er diskrimination mod muslimer skært øget til 140 lande i 2017. Disse tal skal forstås i lyset af, at kristendom og islam er de to største verdensreligioner. Ifølge PEW Research er diskrimination af personer uden religiøs tilknytning ligeledes stigende. Personer uden religiøs tilknytning udgør ca. 16% af verdens befolkning, hvilket dækker over ateister, agnostikere og personer, der ikke identificerer sig med en specifik religion. Chikane af denne gruppe er blevet langt mere omfattende med en stigning fra 3 lande i 2012 til 23 lande i 2017, hvor personer uden religiøs tilknytning nu oplever begrænsninger i deres ret til religions- og trosfrihed.

På denne baggrund er der heldigvis en tiltagende international opmærksomhed på at være mere proaktiv i promoveringen af religions- og trosfrihed globalt og sikre beskyttelsen af alle minoriteters ret til religions- og trosfrihed herunder også retten til ikke at tro. Fra at være en forholdsvis overset menneskerettighed, så har religions- og trosfrihed fået en tiltagende opmærksomhed fra regeringer og civilsamfundet i de seneste år.

På denne baggrund blev den danske indsats til fordel for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal etableret og en ny enhed blev oprettet under Udenrigsministeriet med virkning fra den 1. januar 2018. Enheden ledes af en ambassadør og særlig repræsentant for religions- og trosfrihed.

Religions- og trosfrihed er en fundamental menneskerettighed på lige fod med andre menneskerettigheder. Det er ikke en særlig rettighed, men en universel rettighed for alle og skal forsvares af alle. Den danske indsats for religions- og trosfrihed indikerer ikke, at religions- og trosfrihed er vigtigere end andre menneskerettigheder. Der er imidlertid et aktuelt behov for at understrege og prioritere promoveringen og beskyttelsen af religions- og trosfrihed som en fundamental menneskerettighed på lige fod med andre menneskerettigheder så ubalancen korrigeres.

  

Den danske regerings initiativ for religions- og trosfrihed og beskyttelse af religions- og trosminoriteter

Den danske indsats til fordel for religions- og trosfrihed og religiøse mindretal etableret som en ny enhed under Udenrigsministeriet med virkning fra den 1. januar 2018. Den danske regerings mål er at promovere religions- og trosfrihed globalt med en tilgang, der er solidt funderet i retten til religions- og trosfrihed som beskrevet i artikel 18 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og artikel 18 i FN’s Verdenserklæring.

Den danske indsats for religions- og trosfrihed er baseret på fire fundamentale principper:

Universel: Den danske tilgang til religions- og trosfrihed er solidt funderet på retten til religions- og trosfrihed som beskrevet i artikel 18 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder som beskrevet ovenfor. Det er en fundamental rettighed på lige fod med andre menneskerettigheder. Det er ikke en særlig menneskerettighed, men en universel menneskerettighed, der skal beskytte alle.

Inkluderende: Beskyttelsen i retten til religions- og trosfrihed er bred, idet den inkluderer både retten til at tro og retten til ikke at tro. Det vil sige, at religiøse, troende, ateister, agnostikere og humanister alle er omfattet af retten til religions- og trosfrihed. Det er derfor vigtigt at understrege ”B” for ”Belief” i FoRB i den danske indsats for at sikre religions- og trosfrihed for alle individer.

Forebyggende: Religions- og trosfrihed er lakmusprøven for menneskerettighederne i et samfund eller som kanariefuglen i kulminerne. Restriktioner og begrænsninger i individets ret til religions- og trosfrihed advarer på samme måde det internationale samfund om at andre menneskerettigheder kan være i fare, så der skal handles for at sikre alle menneskerettighederne.

Udelelig: Religions- og trosfrihed er en fundamental menneskerettighed på lige fod og udelelig fra andre menneskerettigheder. Det er ikke en særlig rettighed, men en universal rettighed for alle, der skal beskyttes af alle.

   

Den danske regerings indsats for at sikre religions- og trosfrihed globalt indeholder fem spor:

  • Spor 1: Mobilisering af det internationale samfund for at promovere religions- og trosfrihed globalt
  • Spor 2: Tematisk fokus på krydsfeltet mellem religions- og trosfrihed ligestilling mellem kønnene samt religions- og trosfrihed og Responsibility to Protect (R2P)
  • Spor 3: Geografisk fokus på EU's nærområde, herunder Mellemøsten og Nordafrika (MENA)
  • Spor 4: Samarbejdsprojekter om religions- og trosfrihed i udvalgte lande til dialog og samarbejde, hvor relevant og muligt
  • Spor 5: Hjælp til forfulgte enkeltpersoner i forhold til religions- og trosfrihed

    

Kontakt

Enheden ledes af den særlige repræsentant religions- og trosfrihed, ambassadør Michael Suhr.

Enheden kan kontaktes her.

Du kan læse mere om enhedens aktiviteter på denne side.