Hvis du har mistet dit danske kørekort under en ferie i udlandet, bør du kontakte Færdselsstyrelsen, som kan udstede en bekræftelse på, at du har et gyldigt, dansk kørekort (Erklæring om førerret). Hvis du har Mit-ID, kan du melde dit kørekort mistet her: Mistet kørekort
Hvis du ønsker at forny dit danske kørekort og har fast bopæl i Danmark, bør du møde personligt op på Borgerservice i Danmark. Ved fast bopæl forstås det sted, hvor en person opholder sig i mindst 185 indenfor et kalenderår.
Hvis du ikke har fast bopæl i Danmark, kan du ikke forny dit danske kørekort. I stedet bør du ansøge om kørekort hos de lokale myndigheder i det land, hvor du har fast bopæl. Færdselsstyrelsen kan udstede en Erklæring om Førerret, som er en bekræftelse på, at du tidligere har haft et gyldigt, dansk kørekort. Denne bekræftelse skal du selv indhente ved at henvende dig skriftligt til Færdselsstyrelsen:
Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Tel.: +45 72 21 88 99
Email: [email protected]
Mod et gebyr, kan den danske repræsentation assistere med at kontakte Færdselsstyrelsen med henblik på at anmode om en Erklæring om førerret. Se gebyrlisten her.
Vær venligst opmærksom på, at Færdselsstyrelsen vil fremsende erklæringen direkte til dig.
Det anbefales, at du downloader Kørekort-Appen fra App Store eller Google Play. Dog bør du altid have dit fysiske kørekort på dig, også når du kører udenfor Danmark.