Gå til indhold

Danmarks handelspolitiske engagement i Afrika

""
Foto: Scanpix

Afrika har mellem årene 2001-2014 oplevet imponerende høje økonomiske vækstrater på over 5% om året i gennemsnit, og har i den periode været blandt de hurtigst voksende regioner. De høje gennemsnitlige vækstrater dækker dog over meget forskellige udviklinger de enkelte lande imellem. De seneste par år er væksten aftaget til et mere moderat niveau, primært grundet lavere råvarepriser, men OECD m.fl. forventer, at et stærkere globalt marked fra 2017 og fremefter igen vil sende de afrikanske vækstrater i vejret.

Man begynder forsigtigt at tale om Afrikas løver, der bl.a. udgøres af lande som Sydafrika, Kenya, Angola og Nigeria. Andre lande som f.eks. Tanzania, Zambia, Uganda, Etiopien, Malawi og Mozambique udviser også gode vækstrater. Der er stigende interesse for investeringer og kommercielle muligheder i Afrika – også blandt danske virksomheder.

Danmark har en styrket indsats på vækstmarkeder gennem en overordnet vækststrategi, samt landespecifikke strategier. Sydafrika er blandt de vækstmarkeder, hvor Danmark engagerer sig aktivt. Læs mere om vækstmarkedsstrategierne her.

Ligeledes er økonomisk vækst og beskæftigelse en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse, hvormed Danida Business støtter udviklingen af den private sektor i udviklingslandene i Afrika. 

Kontakt

Afrikakontoret (AFR)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K

 

E-mail: [email protected]
Tlf: (+45) 33 92 00 00
Fax: (+45) 32 54 05 33