Gå til indhold

Udenrigsministeriets anti-korruptionspolitik

Udenrigsministeriets anti-korruptionspolitik forklarer, hvad korruption dækker over og de forskellige former, den kan antage. Anti-korruptionspolitikken indeholder også et adfærdskodeks for alle medarbejdere, herunder en pligt til at rapportere om eventuelt kendskab til korruption. Anti-korruptionspolitikken danner rammen for udenrigsministeriets arbejde med at bekæmpe korruption, som foregår på flere niveauer.

Udenrigsministeriets anti-korruptionspolitik

Danmarks nultolerance over for korruption afspejler sig i Udenrigsministeriets anti-korruptionspolitik, som bl.a. indeholder et adfærdskodeks, som alle medarbejdere i Udenrigsministeriet i København og danske repræsentationer skal følge.

Korruption bliver defineret som ”misbrug af betroet magt for egen vindings skyld”.

Anti-korruptionspolitikken fremhæver de forskellige former for misbrug, som vi skal have for øje i bekæmpelsen af korruption. Syv forskellige former for korrupte handlinger fremhæves:

1) Interessekonflikter, 2) Bestikkelse, 3) Afpresning, 4) Bedrageri, 5) Underslæb, 6) Gaver og 7) Nepotisme og favorisering

Danske initiativer mod korruption

Korruption er en kompleks udfordring. Bekæmpelse af korruption involverer mange forskellige aktører, og Udenrigsministeriets arbejde med at bekæmpe korruption foregår derfor på flere niveauer.

Den danske bistandsforvaltning vedrører de opgaver, som bliver varetaget direkte af Danida. Her er det Udenrigsministeriet og repræsentationerne i udlandet, der håndterer forebyggelse af korruption internt i den danske bistandsforvaltning. Forvaltningen af udviklingsbistanden bliver løbende kontrolleret og kvalitetssikret af Udenrigsministeriets kontor for Finansiel Forvaltning og Rådgivning vedrørende Udviklingssamarbejdet (FRU). Bistandsforvaltningen lægger vægt på åbenhed om brug af bistandsmidler for at understrege det fokus, Udenrigsministeriet har på ordentlig forvaltning og opfølgning ved mistanke om misbrug.

Partnernes egen forvaltning. Her sikres det, at der stadig er fokus på bekæmpelse af korruption, efter at pengene er udbetalt til en modtager i partnerlandene, til en multilateral organisation eller til en civilsamfundsorganisation. Med andre ord de situationer, hvor Danmark ikke længere har direkte kontrol med pengene. Der er de seneste år kommet mere fokus på at bruge modtagerlandes egne systemer til at gennemføre aktiviteter til bekæmpelse af korruption. Det fremmer modtagerens ejerskab over aktiviteterne og styrker dermed bekæmpelsen af korruption.

Partnerlandenes kamp mod korruption vedrører den overordnede kamp mod korruption i partnerlandene. Det sker fx ved, at Danmark støtter specifikke institutioner, der kan synliggøre korruption og sikre, at der følges konsekvent op på mistanker. Danmark kan også deltage i dialogen om udformningen af en national anti-korruptionsstrategi, give støtte til reform af retsvæsenet, støtte den fri presse eller hjælpe med at opbygge landets rigsrevision. Alle disse indsatser har til hensigt at styrke landets evne til selv at bekæmpe korruption.

Donorsamarbejde vedrører bekæmpelse af korruption igennem en række fælles initiativer fra bistandsdonorer. Donorerne overvåger i fællesskab organisationers arbejde med at opdage korruption og deres opfølgning på mistanker om korruption.

I 2019 lancerede Udenrigsministeriet et stort og omfangsrigtigt anti-korruptionsprogram som griber fat om problematikken fra flere forskellige vinkler. Programmet støtter både folkelige organisationer i civilsamfundet, den private sektor, internationale organisationer gennem FN-systemet, samt sætter fokus på den nyeste forskning inden for anti-korruption.