Spring til indhold

Danida Market Development Partnerships

Deadline for ansøgninger til DMDP 2020-runden bliver i august 2020 - mere information følger

Vil din virksomhed også være med til at levere på verdensmålene og samtidig lave god forretning? Så kan Danida Market Development Partnerships (DMDP) være en god model til at komme i gang.

Danida Market Development Partnerships promoverer kommercielt orienterede partnerskaber, der bidrager til at udvikle markeder og fremmer lokal økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Et DMDP partnerskabsprojekt tager udgangspunkt i en forretningsidé drevet af én eller flere virksomheder, der driver ansvarlig forretning.


Forretningsidéen skal understøtte lokal udvikling og bidrage til at levere på Verdensmål 8 (lokal økonomisk vækst og beskæftigelse). Derfor kombinerer DMDP partnerskaber viden, løsninger og ressourcer fra virksomheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervsorganisationer, myndigheder og andre relevante ikke-kommercielle partnere. Det giver mulighed for både at skabe mere transformative udviklingsresultater og levedygtig forretning.

For at komme i betragtning skal et partnerskab som minimum bestå af en privat virksomhed og en ikke-kommerciel partner. Én af partnerne skal være lokal. Ansøgningen indsendes af en ikke-kommerciel partner.

Spørgsmål til DMDP og ansøgningsrunden bedes rettes til Udenrigsministeriets kontor Grøn Diplomati (gdi@um.dk).