Spring til indhold

Danmark eftergiver gæld til Burma

28.09.2013  09:11
Danmark har besluttet at eftergive gæld på 296,5 mio. kr. til Burma. Eftergivelsen er en del af en international aftale om gældslettelse og gældsomlægning til landet.

Danmark har besluttet at eftergive gæld på 296,5 mio. kr. til Burma. Eftergivelsen er en del af en international aftale om gældslettelse og gældsomlægning til landet.

Udviklingsminister Christian Friis Bach siger:

"Vi sender nu et politisk signal til Burma og omverdenen om, at vi støtter den positive udvikling, som landet endelig er inde i. Når vi eftergiver gæld, vil det hjælpe de mange fattige burmesere, som mangler ordentlige skoleforhold og sundhedstilbud. Der bliver frigjort ressourcer, så der bliver bedre råd til de nødvendige investeringer i at forbedre levevilkårene for mange burmesere."

Med eftergivelse af gælden får Burma mulighed for at optage lån gennem de internationale udviklingsbanker.

"Det giver landet styrke til at gennemføre de nødvendige politiske, økonomiske og sociale reformer, som de er godt på vej med efter årtiers diktatur. Den håndsrækning har burmeserne hårdt brug for netop nu," siger Christian Friis Bach.

Danmark går dermed samme vej som Norge, der også har valgt at eftergive hele Burmas gæld. En international aftale fra i år pålægger Danmark at lette Burma for mindst halvdelen af gælden. Lånene er over 30 år gamle, og der er aldrig blevet afdraget på dem.

"Hvis vi vil bekæmpe fattigdommen og fremme det spirende demokrati, er det bedste vi kan gøre at eftergive hele gælden nu. Med gældseftergivelsen giver vi Burma bedre mulighed for at bevæge sig væk fra nogle meget mørke årtier," siger Christian Friis Bach.

Christian Friis Bach understreger, at Danmark fortsat vil stille skarpe krav til, at den positive demokratiske udvikling ikke bremses.

"Jeg bakker meget stærkt op om de reformer, vi ser i Burma. I forbindelse med vores udviklingssamarbejde med Burma, stiller vi store krav om at demokratiseringen skal fortsætte med uformindsket styrke. Det pres har foreløbigt været medvirkende til, at politiske fanger nu er løsladt og at Burma har taget betydelige skridt i en demokratisk retning. Det krav bliver regeringen ved med at stille."

Baggrund
Danmarks beslutning om at eftergive Burmas gæld til Danmark sker som opfølgning på den gældslettelsesaftale som det internationale samfund gennem Parisklubben, hvor Danmark er repræsenteret, indgik med Burma fredag d. 25. januar 2013. Parisklubben er en uformel gruppe af primært OECD kreditorlande, der regelmæssigt samles for at drøfte gældslettelse og gældsomlægning for hovedsageligt udviklingslande. Da det er en uformel klub udgør aftalen en anbefaling om at indgå en bilateral aftale som implementering af Parisklubaftalen. 

Parisklubaftalen indebar gældslettelse på 50 procent af de totale restancer til Parisklubben i nominelle termer fordelt på to faser og omlægning af resterende gæld over 15 år med en 7-årig afdragsfri periode. Danmark har med fuld gældseftergivelse dermed valgt at gå længere end den kollektive aftale. Udover Danmark har også Norge eftergivet Burmas fulde gæld, og den japanske regering har eftergivet 60 procent af Burmas gæld til Japan.

Burmas gæld til Danmark beløber sig samlet til ca. 296,5 mio. kr. Størsteparten af gælden består af fem statslån ydet i perioden 1978 til 1982 på i alt 295 mio. kr. Der er aldrig blevet afdraget på disse lån, hvoraf ca. 284 mio. kr. er i restancer. De resterende ca. 12 mio. kr. er afdrag, som ikke er forfaldet d.d. Den resterende gæld er gamle EF-lån administreret af Verdensbanken, hvor Danmark er garant.

Forudsætningen for at aftalen i Parisklubben kom på plads har været IMF-engagement i Burma og en afvikling af restancer til multilaterale kreditorer (Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank). Samtidig vil afviklingen af Burmas multilaterale restancer være en forudsætning for et fornyet og fremadrettet engagement hos Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank. 

I Danmark vurderes eftergivelse af statslån normalt efter følgende kriterier: (i) status som mindstudviklet land, (ii) fattigdom, (iii) forgældethed, og (iv) hvorvidt landet er et prioritetsland. Disse kriterier suppleres af en konkret politisk vurdering, hvori vil indgå hensyn til menneskerettigheder og vilje til økonomiske reformer. Burma vurderes at opfylde alle disse kriterier. 

Aftalen skal ses i lyset af den fortsat positive politiske udvikling i Burma. Fra internationalt hold er der politisk opbakning til at støtte Burma i transitionen mod demokrati, åbenhed og reintegration i det internationale politiske og økonomiske system, og der var forud for aftalen bred enighed om, at en gældsaftale ville kunne bidrage positivt til processen ved at frigøre økonomiske ressourcer til brug for investeringer i bl.a. sundhed, uddannelse og infrastruktur. Aftalen vil også betyde, at en række lande nu kan åbne for både udviklingssamarbejde og kommercielt samarbejde med Burma.

EU’s fælles holdning til Burma blev fornyet i april 2013, hvor det som reaktion på den positive udvikling i Burma besluttedes at suspendere alle sanktioner undtagen våbenembargoen.

For yderligere information kontakt: 
Thomas Hundsbæk, særlig rådgiver for udviklingsministeren, tlf.: 41865900