Spring til indhold

Global varehandel steg 2,6 pct. i januar 2021 og blev 5,7 højere end før COVID-19.

25.03.2021  14:51

I januar 2021 steg den globale varehandel i faste priser med 2,6 pct. i forhold til december 2020, viser den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra CPB World Trade Monitor1. Hermed var den globale vare-handel i januar 2021 5,7 pct. højere end i januar 2020, dvs. før COVID-19 ramte. Også varehandelen de seneste tre måneder overstiger varehandelen de seneste tre måneder før COVID-19 ramte med 2,7 pct. Årsstigningstakten, dvs. udviklingen de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, er dog fortsat negativ, om end faldet er reduceret til -4,6 pct. 

''

Fremgangen de seneste tre måneder på i alt 3,8 pct. har omfattet alle regioner, og er især trukket af høj vækst for Japan, Kina og andre asiatiske lande samt USA, mens Eurozonens og Afrikas vækst var rela-tivt mindre. Sammenlignes udenrigshandelen de seneste tre måneder med samme tre måneder et år tidligere, er niveauet for Eurozonen 1,3 pct. lavere, niveauet for USA 1,5 pct. højere, og Kinas uden-rigshandel 17,6 pct. højere. Den store stigning for Kina skyldes til dels et lavt udgangspunkt, da Kinas udenrigshandel blev ramt tidligere af COVID-19 end andre regioners udenrigshandel.

Global varehandel. Sæsonkorrigerede mængder og årsvækst. Indeks 2010=100.

''

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheføkonom Jacob Warburg på tlf. 33921214/25267569 eller jacwar@um.dk

 

1 Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. CPB er en uafhængig enhed under det nederlandske økonomiministe-rium, som har til formål at levere videnskabelige og aktuelle økonomiske data og analyser. https://www.cpb.nl/en