Spring til indhold

Engagementspuljen

Med Engagementspuljen støtter Udenrigsministeriet indsatser, som i bredest mulig forstand engagerer danskerne i udviklingssamarbejdet og skaber rammer og rum for at udvikle fælles løsninger for en bæredygtig verden. Puljen blev lanceret i 2020, og kan nu søges igen for 2021.

Mange danske organisationer udtrykker et ønske om at engagere danskerne i deres vigtige arbejde for at forandre verden positivt. Det bakker Udenrigsministeriet op om, og derfor blev Engagementspuljen lanceret i maj 2020.

Puljen blev fordelt til 42 meget forskellige indsatser:  Støttede engagementsprojekter i 2020 (cisu.dk), som varierer i størrelse og type og både fokuserer lokalt, nationalt og internationalt.

Efter et succesfuldt første år forlænges puljen nu til 2021, hvor der – med forbehold for finansiering – åbnes for en ny ansøgningsrunde i april-maj 2021. 

Formelt set er Engagementspuljen en støtteform under Civilsamfundspuljen. Den finansieres af Udenrigsministeriet og forvaltes af organisationen Civilsamfund i Udvikling (CISU). 

Vigtige datoer for den nye Engagementspulje i 2021

  • 13. april: Deadline for skriftlig høring af de nye reviderede retningslinjer for Engagementspuljen i 2021
  • 21. april: De reviderede retningslinjer for Engagementspuljen lanceres på cisu.dk
  • 19. maj: Ansøgningsfrist for ansøgninger til den Engagementspuljen 2021 – første runde.
  • 30. juni: Fordeling af bevillinger fra Engagementspuljen 2021 offentliggøres 

Skriftlig høring af reviderede retningslinjer
Retningslinjerne for Engagementspuljen i 2021 bygger videre på de eksisterende fra 2020, men indebærer også justeringer blandt andet angående indsatsernes bæredygtighed, partnerskaber og engagementspyramiden. 

CISU åbner derfor for en skriftlig høring om de justerede retningslinjer, så nye ansøgere såvel som gamle brugere af puljer som Engagementspuljen 2020, CISUs Oplysningspulje og Udenrigsministeriets Oplysningspulje kan komme med input, der kan danne grobund for, at puljen skaber størst muligt engagement.  

Deadline for skriftlige input til høringen er tirsdag den 13. april 2021.

De nuværende retningslinjer findes her: [link til download af retningslinjer].

Materialet for høringen findes her: cisu.dk/høringsengagementspulje
Spørgsmål angående høringen og revisionen af retningslinjerne kan stilles til CISU: rådgiver Maria Haahr på mha@cisu.dk eller forvalter Helene Kannegaard på hhk@cisu.dk.

COVID-19 vindue
COVID-19-tilføjelsen til Engagementspuljen for allerede planlagte indsatser ramt af COVID-19-situationen bliver genindført. Læs mere information herom på cisu.dk. 


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Tlf. +45 33 92 00 00
um@um.dk