Spring til indhold

Den Ny Demokratifond:
Civilsamfundspartnerskaber med de østlige naboskabslande

BEMÆRK: Reviderede retningslinjer af 21. september 2020 og ny ansøgningsfrist d. 26. oktober.             

BEMÆRK: Reviderede administrative retningslinjer er nu tilgængelige her

Som en del af Naboskabsprogrammet ønsker Udenrigsministeriet at etablere et nyt program med et budget på op til 50 mio. kr. (2020-22) til fremme af civilsamfundspartnerskaber i de østlige naboskabslande. Programmet med navnet ’Den Ny Demokratifond. Civilsamfundspartnerskaber med de østlige naboskabslande’ vil have til formål at bidrage til at styrke demokratisk organisering af civilsamfundet og fremme mellemfolkelig erfaringsudveksling og regional netværksdannelse. Programmet vil være regionalt og rettet mod de seks østlige naboskabslande: Hviderusland, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan – i samarbejde med tilsvarende partnere i Danmark.

.

Med dette åbne ’call for proposals’ inviteres civilsamfundsorganisationer med erfaringer og partnerskaber i naboskabsregionen til at komme med deres bud på opbygning og strategi for et sådant program. Der skal etableres et konsortium med 3-5 civilsamfundsaktører. De skal tilsammen have faglig ekspertise og erfaringer inden for optimalt alle fem, men minimum tre, af de definerede tematiske indsatsområder - samt have erfaring fra etablering af partnerskaber mellem dansk civilsamfund og tilsvarende partnere i naboskabslandene. Konsortiet skal administrere de tre spor i Den Ny Demokratifond (styrkelse af civilsamfundet – rapid response – nye mellemfolkelige samarbejdsrelationer). Derudover skal konsortiet etablere udkigsposter/fysisk tilstedeværelse i naboskabsregionen.

.

Læs hele informationsnoten til ’NGO call for proposals’ her.

.

Ansøgninger skal udarbejdet i henhold til revideret ’vejledning for udarbejdelse af ansøgning’og være Udenrigsministeriet i hænde senest den 12. oktober 2020. .

.

Ansøgning og tildeling

Puljemidlerne tildeles efter ansøgning i henhold til Administrative retningslinjer for tilskudsforvaltning gennem private danske organisationer. 

.

Der skal indsendes ansøgning/projektforslag efter følgende format. Ansøgningsfristen er udskudt til den 26. oktober 2020 med henblik på at kunne tage højde for de reviderede retningslinjer og følgerne af nye Covid-19 tiltag. Ansøgninger skal sendes i PDF-format til EUN: eun@um.dk med kopi til mogblo@um.dk og carlic@um.dk.

 

Puljemidlerne uddeles under forudsætning af bevilgende myndigheders godkendelse.

 

Informationsmøde for Den Ny Demokratifond

Udenrigsministeriet afholdte virtuelt informationsmøde onsdag den 23. september 2020 kl. 14.00-15.00. Her havde interesserede organisationer mulighed for at stille spørgsmål. For at sikre lige adgang til information publiceres spørgsmål og svar efterfølgende på denne side.

.

Såfremt der skulle opstå spørgsmål efter informationsmødet, rettes de skriftligt til Udenrigsministeriet på eun@um.dk. Svarerne bliver herefter offentliggjort på denne side og er tilgængelige for alle ansøgere.

 

Oversigt over spørgsmål og svar fra informationsmødet om Den Ny Demokratifond d. 23. september 2020

Spørgsmål: Skal der være en baltisk partner med i konsortiet, eller kande blot deltage i projekter?

Svar: Nej, det er ikke et krav, at baltiske partnere deltager i konsortiet. For konsortiepartnere er det et krav, at de ’har brede kontaktflade i det danske samfund, med henblik på at kunne bidrage til skabelsen af mellemfolkelige interessebaserede samarbejder,’ og det vil de færreste baltiske civilsamfundsorganisationer kunne leve op til. Men det er ønsket, at baltiske partnere, hvor det giver ’merværdi’, deltage i regionale netværk eller specifikke projekter. Det betyder imidlertid ikke, at det er et krav/kriterium, at baltiske partnere deltager i alle projekter eller regionale netværk. 

Spørgsmål: Skal udkigsposten være i Georgien, eller kunne det også være i Armenien?

Svar: Det er et ønske, at der etableres en tilstedeværelse i Georgien. Dette er også en anbefaling fra det mid-term review’et, der blev gennemført af Naboskabsprogrammet i 2019.

Spørgsmål: Mht. udkigspost i Hviderusland ved ingen, hvad situationen er, så alting kan hurtigt se anderledes ud, hvis man skal etablere et projekt der om et par måneder. Hvad er jeres tanker om dét?

Svar: Vi er opmærksomme på de åbenlyse udfordringer ved at etablere en tilstedeværelse i Minsk. Der kunne evt. være tale om midlertidig/delvis tilstedeværelse eller en virtuel udkigspost. Det er dét, man kan give et bud på i ansøgningen. Målet er at sikre bedre indsigt i udviklingen i landet, koordinering af aktiviteter samt bidrag til bedre til mellemfolkeligt samarbejde og udveksling mellem civilsamfund i Danmark og Hviderusland.

Spørgsmål: Er der krav om fysisk tilstedeværelse til udkigsposten?

Svar: Som sagt er vi åbne for forslag, når det gælder Hviderusland, mens der er et stærkt ønske om en fysisk tilstedeværelse i Tbilisi.

Spørgsmål: Refererer den/de ansatte på udkigsposterne til Udenrigsministeriet eller konsortiet?

Svar: Konsortiet.

Spørgsmål: Kan I sætte nogle flere ord på betydningen og vigtigheden af mellemfolkelighed?

Svar: Når vi skriver mellemfolkelig, referer vi til den ene af de to overordnede formål for Naboskabsprogrammet: ’Paving the way for future opportunities for cooperation with Denmark beyond traditional development assistance.’ For at bidrage til opfyldelse af dette, er det ønsket at der etableres kontakter mellem civilsamfundsorganisationer (i den bredeste forstand) i Danmark og naboskabslandene, og at medlemmerne i disse organisationer har en naturlig interesse for at fortsætte samarbejde og kontakt med ’den anden’. Partnerskaber mellem videns- og uddannelsesorganisationer med studenter og andre unge vil også kunne bidrage til opfyldelse af formålet og de er specifikt nævnt under spor 3.

Spørgsmål: Hvor jævnbyrdigt skal de seks lande indgå i projektet?

Svar: Når det understreges, at Den Ny Demokratifond er regional, betyder, at der kan etableres partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i alle seks naboskabslande (og ikke kun i Ukraine og Georgien, som er defineres som de bilaterale samarbejdslande for Naboskabsprogrammet).

I spor 1 lægges vægt på, at projekterne skal bidrage til, at der etableres regionalt samarbejde og netværk på tværs af naboskabslandene. Men det er ikke et mål i sig selv (eller forventningen) at alle seks lande deltager. Det er dog en klar ambition at inddrage andre lande end Ukraine og Georgien. Men antal partnerlande repræsenteret i hvert enkelt indsats/underprojekt skal fastlægges ud fra en vurdering af, hvorvidt dette giver mening.

For så vidt går spor 2 og 3 er der ikke krav om, at der skabes netværk på tværs af de seks partnerskabslande. Dette er velkomment, men der er her fokus på henholdsvis ’rapid response’ (spor 2) og etableringen af nye og innovative mellemfolkelige samarbejdsrelationer og erfaringsudveksling (spor 3).

Spørgsmål:  Hvornår fastsættes endelige regler for overhead?

Svar: Ministeriets retningslinjer for tilskudsforvaltning af enkeltprojekter, som skal anvendes ved ansøgning om Den Ny Demokratifond, er under revision. Vi forventer, at de bliver lagt ud på Udenrigsministeriets hjemmeside inden for en uge. Man vil kunne finde link til disse på siden https://um.dk/da/danida/samarbejspartnere/civ-org/stoetteform/puljeordninger/den-ny-demokratifond/

Hvis vi modtager mange spørgsmål om disse, vil vi overveje muligheden for at gennemføre et særligt informationsmøde for at afklare disse.

Spørgsmål:  Hvor etableret en organisation skal man være for at være betragtet civilsamfundsorganisation?

Svar: Når vi taler om støtte til civilsamfundet, skal dette forstås i bredeste forstand. I de enkelte aktiviteter kan mange forskellige former for løsere eller mere formelle civilsamfundsorganisationer inviteres til at deltage. Men hvad angår mulige konsortiumpartnere gælder kravene opstillet i Informationsnoten punkt 3.1. En NGO skal således have en valgt bestyrelse og godkendte vedtægter, reviderede regnskaber og en solid forvaltningspraksis.

Spørgsmål: I retningslinjerne angives det, at konsortium-partnere skal have eksisterende partnerskaber i Nabolandene. Kan dette krav opfyldes ved at organisationens medlemsorganisationer har eksisterende partnerskaber, eller skal konsortium-partnere selv have partnerskaber?

Svar: NGO’er eller selvejendeinstitutioner, der selv har eksisterende aktive partnerskaber i de omtalte lande. Det er derfor organisationen selv, der skal have dét.

Spørgsmål: Har I overvejet at lave en indkaldelse af Concept Note, og herefter udvælge nogen til at lave en endelig ansøgning?

Svar: Ja, det har været overvejet. Men med henblik på at sikre, at Den Ny Demokratifond kan etableres hurtigst muligt, er denne mulighed valgt fra.

Spørgsmål: På hvilket niveau skal konsortiets eksisterende partnerskaber dokumenteres?

Svar: Det er vigtigt, at de nævnes og beskrives overordnet i ansøgningen, der har et maksimum sideantal. En mere uddybet beskrivelse kan ske i et bilag, hvor der f.eks. kan angives link til årsrapporter, fremskridtrapporter eller andet. Det vil imidlertid ikke være et vurderingskriterium, at der til ansøgningen vedhæftes det størst mulige antal dokumenter eller den mest detaljerede gennemgang af partnerskabsaktiviteter. Til gengæld vil vi i vores gennemgang af ansøgningen forbeholde os ret til at indhente yderligere dokumentation.

Spørgsmål: Er det forventet, at man har en fysisk person og en samarbejdsaftale med Ungdomshuset i Kyiv?

Svar: Nej, det forventes ikke, at konsortiet etablerer en fysisk tilstedeværelse i det ukrainsk-danske ungdomshus. Men vi ønsker, at man i ansøgningen skitserer, hvordan man forstiller sig at bruge Ungdomshuset somhub, herunder gerne udgangspunkt for regionale netværk og udveksling, og at der ved opstart af Den Ny Demokratifond etableres en samarbejdsaftale med huset.

Spørgsmål: Hvordan er de fem temaer valgt, og skal konsortiet adressere alle fem temaer tværfagligt?

Svar: Valget af de fem temaer er sket ud fra Naboskabsprogrammets strategiske mål og regeringens prioriteter. Som det står skrevet i Informationsnoten, skal ’konsortiet kunne demonstrere faglig indsigt og viden på mindst tre af de tematiske indsatsområder – og gerne alle fem.’

Når det kommer til de konkrete aktiviteter/projekter er der et ønske om, at der arbejdes på tværs af to eller flere temaer. Vi forventer, at ansøgningen kommer med et bud på, hvorledes dette kan ske. Det gælder særligt spor 1 og gerne spor 3.

Spørgsmål: Hvor hurtigt får vi svar efter ansøgningerne?

Svar: Det er vores forventning, at vi cirka 2-3 uger efter ansøgningsfristen den 26. oktober kan have gennemført en vurdering af ansøgninger.

Spørgsmål: Må vi kontakte jer med flere spørgsmål?

Svar: Ja, gerne. Som angivet i Informationsnoten bedes man fremsende spørgsmål skriftligt. Vi offentliggør svarene på Udenrigsministeriets hjemmeside, så alle har mulighed for at læse dem.

Spørgsmål modtaget efter informationsmødet

Spørgsmål (1): Må ansøgning fremsendes på engelsk?

Svar: Ja. Ansøgning kan fremsendes på engelsk eller dansk (og bilag kan være på såvel engelsk og dansk).              

Spørgsmål (2): Vi er kommet lidt i tvivl om, hvorvidt det nu handler om at finde frem til en administrator for sporene, eller om der nu kan/skal indsendes projektforslag fra et konsortium? F.eks. til spor 3 og 1. I fald det er et administrator-konsortium, vil der så komme projektrunde efterfølgende?

Svar: Der skal fremsendes en ansøgning fra et konsortium, som forestår alle tre spor. I ansøgningen skal formål, strategi samt outcome/output for spor 1 beskrives detaljeret. Det er denne del, som konsortiets partnere selv forventes selv at forestå. Der skal endvidere beskrives udkast til strategi og retningslinjer m.v. for spor 2 og 3, som konsortiet skal administrere. De konkrete aktiviteter under spor 2 og 3 vi blive fastlagt ved ansøgningsrunder (opslag), som gennemføres af konsortiet.

Spørgsmål (3): Har vi (Raoul Wallenberg-instituttet) rätt att söka (är "eligible")?

Svar: Organisatorisk er der krav om, at ansøgerne skal være NGO’er eller selvejende organisationer. Se i øvrigt de krav, der er opstillet i Informationsnotens punkt 3.1.

Spørgsmål (4): Kan vi (Raoul Wallenberg-instituttet) stå som lead i ett konsortium, eller om lead behöver vara en dansk organisation?

Svar: Der er ingen krav om, at en partner eller den ansvarlige partner (‘lead applicant’) skal være en dansk organisation. Men alle konsortium-partnerne skal kunne dokumentere, at de har brede kontaktflade i det danske samfund med henblik på at kunne bidrage til skabelsen af mellemfolkelige interessebaserede samarbejder mellem dansk civilsamfund og tilsvarende partnere i Naboskabsregionen.

Spørgsmål (5): Kan I skrive mere om overhead?

Svar: Ministeriets retningslinjer for tilskudsforvaltning af enkeltprojekter, som skal anvendes ved ansøgning om Den Ny Demokratifond, er under revision. Justeringerne omfatter særligt reglerne for overhead. Vi skal derfor henvise til de reviderede retningslinjer, som vi forventer, vil bliver lagt ud på Udenrigsministeriets hjemmeside inden for en uge. Link til de reviderede retningslinjer vil kunne findes på siden: https://um.dk/da/danida/samarbejspartnere/civ-org/stoetteform/puljeordninger/den-ny-demokratifond/

Spørgsmål (6): Angående min fråga i Q&A om tolkningen av "CSO" uppfattade jag att så länge konsortiemedlemmar är formellt organiserade kan lokala civilsamhälleaktörer vara lösare sammansatta.

Svar: Ja, uformelt lokale civilsamfundsgrupper kan indgå i konkrete aktiviteter. Med henblik på at sikre bæredygtighed af partnerskaber mellem danske civilsamfundsorganisationer og deres naturlige partnere i naboskabslandene, er det imidlertid vigtigt, at de sidste også i væsentlig udstrækning er formelt organiseret i medlemsorganisationer med demokratiske valgte ledelser.

Spørgsmål (7): Eksisterer retningslinjer etc. i engelsksproget format?

Svar: Nej. Retningslinjer foreligger kun på dansk.

Spørgsmål (8): Findes de forskellige dokumenter, f.eks. Ansøgningsformat, Informationsnote, Revisionsinstruks, på engelsk?

Svar: Nej. De foreligger kun på dansk.

Spørgsmål (9): Hvor er vejledningen for budgetudarbejdelse, som der henvises til i Kapitel 7 i ansøgningsformatet?

Svar: Budgetformat kan findes i anneks 3 i de nye reviderede retningslinjer her.

Spørgsmål (10): Findes der en nyere udgave af "Bilag 9a - Rater for aktivitetsspecifik konsulentbistand 2016"? På hjemmesiden for Enkeltprojekter er der to bilag 9. De er for årene 2015 og 2016, men jeg formoder, der er nyere gældende dokumenter for konsulentbistand.

Svar: Som annonceret skal ansøgningen udarbejdes i henhold til reviderede retningsliner for ’Enkeltprojekter’. De foreligger nu på siden https://um.dk/da/danida/samarbejspartnere/civ-org/adm-ret/tilskudsforvaltning/enkeltprojekter/. I disse er retningslinjer for aktivitetsspecifik konsulentbistand ændret, hvorfor bilag 9 er uaktuelt.

Spørgsmål (11): Vi søger til lande hvor vi har partnere, og de er derfor naturligt tilstede i deres hjemlande. Er det tilstrækkeligt til at fungere som "udkigsposter"? Eller skal konsortiet oprette selvstændige (fysiske) kontorer i de lande projektet har aktiviteter?

Svar: Der er et stærkt ønske om, at konsortiet selv etablerer en fysisk tilstedeværelse i Tbilisi. Som nævnt på Informationsmødet er vi åbne for forslag, når det gælder Hviderusland (samt eventuelle andre Naboskabslande).

Spørgsmål (12): Hvem har I tiltænkt skal være en del af et konsortium? Skal alle deltagerne være danske? (Se formuleringen i Informationsnotens afsnit 2.4). Ønsket om tilstedeværelse i både Georgien og Ukraine nødvendiggør næsten, at der er konsortium-partnere fra disse lande.

Svar: Kravene til medlemmerne af konsortiet fremgår af afsnit 3.1 i Informationsnoten. Det er et krav, at konsortiemedlemmer udover at have ’brede kontaktflader i det danske samfund, med henblik på at kunne bidrage til skabelsen af mellemfolkelige interessebaserede samarbejder’ også skal have ’eksisterende aktive partnerskaber med civilsamfundspartnere i mindst ét, gerne flere, af de seks Naboskabslande.’ Partnere i Naboskabslandene vil være det centrale omdrejningspunkt i projekterne, men disse partnere behøver ikke nødvendigvis indgå i konsortiet, som etableres med henblik på at administrere og gennemføre det samlede projekt (Den Ny Demokratifond).

Spørgsmål (13): Er det et krav, at konsortium-partnere dækker alle de tematiske områder, eller kan konsortium-partnere med stærke partnerskaber med kommercielle eller ikke-kommercielle medie-, kultur-, miljø- eller arbejdsmarkedsorganisationer kunne opfylde kravene?

Svar: Kravet er, at ’Samlet skal konsortiet kunne demonstrere faglig indsigt og viden på mindst tre af de tematiske indsatsområder – og gerne alle fem.’ I bedømmelseskriterierne – se punkt 3.4 - indgår en vurdering af ’Ansøgernes erfaring og faglige in-house ekspertise samt eksisterende partnerskaber og samarbejdsrelationer i ét, gerne flere, af Naboskabslandene (herunder erfaringer med regionale samarbejdsprojekter) i forhold til de fem tematiske indsatsområder.’

Spørgsmål (14): Hvis det vindende konsortium ikke søger de fulde 50 mio. kr., vil der så blive valgt flere projekter?

Svar: Nej, der udvælges kun ét projekt.

Spørgsmål (15): Kan man søge et beløb et godt stykke under de 50 mio. kr.?

Svar: Ja. Men i udvælgelsen af projektansøgningen vil indgå en vurdering af, i hvor høj grad de skitserede outcomes vil kunne nås.

Spørgsmål (16): I vejledningen for udarbejdelse af ansøgning til Den NY Demokratifond er der afsat 5 millioner i ”ikke-planlagte midler”. Posten er ikke yderligere uddybet, så hvordan skal den post forstås?

Svar: Der kan i ansøgningens budget indsættes en post på ’Ikke-planlagte midler’ på op til 5 mio kr. Beløbet er afsat for at sikre den fornødne fleksibilitet i projektet. Beløbet vil kunne anvendes efter dialog med Kontoret for Europæisk Naboskab (EUN).

Spørgsmål (17): Der nævnes en ”vejledning for budgetudarbejdelse” i ansøgningsskemaet. Jeg kan ikke finde den under fanen.

Svar: Budgetformat kan findes i anneks 3, i de nye reviderede retningslinjer her.

Spørgsmål (18): I kravene til partnerne i et konsortium står der, at man skal ’kunne dokumentere, at organisationen har eksisterende aktive partnerskaber med civilsamfundspartnere i mindst ét, gerne flere, af de seks Naboskabslande’. Gælder det alle partnere i konsortiet, eller kun den ansvarlige partner? Gælder tidligere aktiviteter også? Og hvad forstås ved ’eksisterende aktive partnerskaber’?

Svar: Kravene, der er listet i de fem punkter under afsnit 3.1 i informationsnoten, gælder for alle de ansøgende partnere i et konsortium. Når det er anført, at det skal være ’eksisterende aktive partnerskaber’ betyder det, at aktiviteterne skal være igangværende – og ikke afsluttede projekter. Ved eksisterende aktive partnerskaber forstås substantielle igangværende aktiviteter. Det kan være et igangværende engagement/projekt finansieret af donorer/puljer, men kan også være opfølgning på sådanne – eller egenfinansierede samarbejder - i form af gensidige besøg blandt medlemmer, deltagelse i hinandens workshops, træningsaktiviteter eller sommerlejre. Enkelte besøgsaflæggelser eller dialog via mail vil ikke blive vurderet som et eksisterende aktivt partnerskab.  

Spørgsmål (19): Er det tilladt ved indsendelse af ansøgning, at én organisation som indgår i et konsortium, også indgår i et andet konsortium i en anden ansøgning?

Svar: Ja.

Spørgsmål (20): Hvor mange lande skal man have som fokusområde, og ville det være i orden kun at have 3 til 4 lande til en begyndelse, og så senere hen udvide eller skifte fokus.
Spørgsmål (21): Vedrørende tværtematiske indsatser. Ville det være i orden at have et begrænset antal af sådanne aktiviteter og områder, eller forventes det at være gennemgående i alle 5 tema.

Svar: Det er vigtigt for Udenrigsministeriet at understrege, at der er tale om en 2 års pilotfase. Der derfor ikke forventningen, eller et krav/ønske, at partnere fra alle seks nabolande inddrages – eller at alle fem tematiske indsatsområde indgår ligeværdigt i programmet (se også svar på samme spørgsmål ovenfor i svarerne fra Informationsmødet den 22. september).

Under pilotfasen er det samlet set forventningen, at partnere fra flere end de nuværende to bilaterale samarbejdslande (Ukraine og Georgien) inddrages – og det er forventningen, at der afsøges tværgående samarbejde inden for et udvalg af de fem tematiske indsatsområder. Men dette betyder ikke, at der i hvert delprojekt/aktivitet skal indgå så mange lande og tematiske indsatsområder som muligt.

Når det gælder Spor 1 kan man således forstille sig, at der igangsættes et mindre antal delprojekter, hvor der i hvert projekt indgår forskellige kombinationer af 2 eller flere samarbejdslande og 2 eller flere tematiske områder (der dog ikke behøver at indgå ligeværdigt). Det kan ske for at teste samarbejdsmuligheder – og det kan eventuelt være med et mål under eller som opfølgning på pilotfasenat udvide med flere partnerlande (og flere tematiske indsatsområder, hvis dette vurderes nyttigt). Det er således ikke et krav, at alle tematiske indsatsområder er repræsenteret i aktiviteterne under spor 1. Det er vigtigt, at Den Ny Demokratifonds nye mulighed for at arbejde regionalt og tværtematisk ikke bliver til en bureaukratiske byrde og komplikation. Som i andet samarbejde skal aktiviteter under Den Ny Demokratifond baseres på behov og ønsker hos partnerne. I ansøgningen skal der således argumenteres for, hvordan regionalt og tværtematisk samarbejde giver merværdi i forhold til samarbejdspartnere konkrete udfordringer og behov.

For så vidt angår Spor 2 og Spor 3 er der ikke krav om, at der skabes netværk på tværs af alle de seks partnerskabslande – eller nødvendigvis arbejdes tværtematisk. Dette er velkomment, men der er her fokus på henholdsvis ’rapid response’ (spor 2) og etableringen af nye og innovative mellemfolkelige samarbejdsrelationer og erfaringsudveksling (spor 3). Også i spor 3 vil der dog være mulighed for at eksperimentere med samarbejde både på tværs af naboskabslandene og de tematiske temaområder. Men om dette kan realiseres, vil naturligvis afhænge af de konkrete ansøgninger, der modtages under de to spor. For så vidt angår de tematiske indsatsområder er det imidlertid forhåbningen, at man ved kombinationen af spor 1 samt spor 2 og 3 under pilotfasen 2020-2021 vil komme til at etablere samarbejder inden for alle fem tematiske indsatsområder.

Når det gælder de fem tematiske indsatsområder skal det endelig understreges, at de fem fremhævede indsatsområder ikke betyder, at der skal ses bort fra de generelle værdier og hensyn for dansk internationalt samarbejde (jævnfør ’Verden 2030’). Det er i Informationsnoten fremhævet, at kønsaspektet skal indgå som et væsentligt tværgående hensyn, og det samme gælder selvfølgelig menneskerettigheder.

Spørgsmål (22): Vil det som en del af SPOR 1 være muligt at fortsætte - eller udvikle nye - partnerskabsprojekter mellem en dansk civilsamfundsaktør og kun en anden civilsamfundsorganisation i et af 6 EAP lande (Hviderusland, Ukraine, Georgien, Aserbadjan, Armenien, Moldova)?

Svar: Nej, som udgangspunkt er hensigten med Spor 1 at fremme tværregionalt og tværtematisk samarbejde, jævnfør svaret på spørgsmål 20 og 21. Men indfasning af forskellige partnere skal selvfølgelig ske baseret på disses interesse, behov og kapacitet.

Spørgsmål (23): Re. the administration of Track 2 & 3. As we read the procedure for selection of projects in Track 3 the applications are assessed and then prioritised by an independent selection committee and then prioritised in dialogue with MFA (following the specification in track 2, p. 5 of the information note), while applications for Track 3 would only have two steps. Is this correct?

Svar: Ja. Hvad angår ansøgninger til Spor 2, ønsker Udenrigsministeriet en ’no objection’ procedure i forhold til ministeriet, der vil blive forvaltet med den fornødne fleksibilitet og korte svarfrister. Ligeledes forventes det, at konsortiet sikre en ’fast track’ behandling i det nedsatte bedømmelsesudvalg. Overordnet håber Udenrigsministeriet således, at behandling af ansøgninger til Spor 2 og 3 kan harmoniseres mest muligt.

Spørgsmål (24): Vi er en organisation, der (med finansiering fra en international donor) har aktiviteter i flere Naboskabslande. Vi ønsker at styrke disse gennem at etablere samarbejde og partnerskab med danske partnere (da vores tilgang er skabt på et dansk koncept). Dette vil inkludere gensidige besøg og læring. Skal vi søge nu, den 26. oktober, eller senere, når Demokratifonden er blevet endeligt etableret?

Svar: Det lyder som om, at jeres ønske om, at styrke samarbejdet med danske partnere og relevante peers i naboskabslandene, kan falde ind under formålet med Den Ny Demokratifond. Ansøgningsfristen den 26. oktober gælder alene for konsortier, der vil ansøge om at forestå gennemførelsen af den samlede Demokratifond (alle tre spor). Ansøgninger om konkrete aktiviteter, som dem I nævner, vil skulle fremsendes til konsortiet som del af et fremtidigt spor 3. Det er håbet at ansøgningsprocedure m.v. for dette kommer på plads senere i år.

Spørgsmål (25): Er der nogle guidelines for størrelsen af de beløb, der skal udloddes i henholdsvis Spor 2 og Spor 3?

Svar: Det er vigtigt, at der ikke opbygges administrative strukturer, der er så tunge, at de tager alle kræfterne fra dialog, læring og erfaringsudveksling med partnerne i naboskabslandene. Derfor er der Spor 3 sat et maksimum på 15 projekter, men det er ikke et krav, at et så stort antal samarbejdsprojekter igangsættes. Konsortiet må give deres forslag til en rimelig ramme – vurderet i forhold til de ressource som det kræve at bevilge, monitorere og rådgive projekterne. Fsva Spor 2, er der ikke fastsat et maksimum (eller en minimums beløbsgrænse). Bemærk imidlertid, at det i Informationsnoten understreges, at støtte som udgangspunkt gives til ’organisationer eller grupper, der i forvejen har en dansk partner og før har modtaget støtte gennem en sådan.’ Det er således ikke hensigten at midlerne skal uddeles i meget små bevillinger til enkeltpersoner/aktivister, men at der etableres en fleksible pulje, hvor eksisterende samarbejdspartnere kan tilføres støtte på baggrund af pludselig opståede kriser/muligheder. (Se også svar på spørgsmål 23)

Spørgsmål (26): Hvorvidt og hvilken dokumentation ønsker I som baggrund for tidsregistrering? Skal lønsatser dokumenteres med lønsedler eksempelvis eller andet? Og er den vedhæftede oversigt en gældende retningslinje for max-lønudgifter på dette projekt?

Svar: I forbindelse med regnskabsaflæggelse skal der indgå dokumentation for tidsregistrering, der kan godkendes af foreningens revisor. I forbindelse med de nye retningslinjer er der ikke retningslinjer for max-lønudgifter, og der er ikke mulighed for tillæg af et generelt overhead. Udgifter skal beregnes som faktiske udgifter (se de nye retningslinjer anneks 4 ’Note til udfyldelse af budget’). Bemærk dog:

         "Salary levels shall be kept in accordance with (not exceeding) the publicly recognized salary level for salaries paid with public funds as presented by Ministry of Finance (Den fællesakademisk lønskala’ via Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, www.medst.dk/ ) Link to most recent salary level: https://www.medst.dk/arbejdsomraader/publikationer/loenoversigt-1-april-2020/

Spørgsmål (27): Det er ikke umiddelbart til at finde nogle regler for lønoverhead i retningslinjen. Så jeg vil høre, hvordan I ønsker at lønoverhead dokumenteres?

Svar:  I de nye retningsliner opereres ikke længere med en generel procentsats for overhead. Kun faktiske udgifter kan medgå, jævnfor beskrivelsen i anneks 4 ’Note til udfyldelse af budget’, herunder følgende:

•  Fair share of necessary personnel related costs (for essential program supporting staff and functions e.g. social security, HR, security/safety and finance incl. expat related costs) through time registration or fair/transparent reallocation keys/ cost allocation mechanism.

•  Fair share of programme supporting cost functions at HQ as well as local or regional country office, through reallocation keys/ cost allocation mechanism (e.g. warehouse and office costs including rent, cleaning, utilities and supplies, telephone and internet costs, goods, materials, maintenance, payroll, procurement).

 


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: +45 33 92 00 00
um@um.dk